Ensomme dropper kræftscreening: - Det er svært at tage sig sammen

Interessen er der – men det bliver ikke til noget. Det er essensen af en interviewundersøgelse blandt 32 personer, der er eller har været ensomme, og som er blevet spurgt om deres forhold til kræftscreening.

De fleste synes, at screening er en god idé og har faktisk deltaget mindst én gang. Men mange får det ikke gjort regelmæssigt. Det handler ikke om uvidenhed – men om manglende overskud og motivation, fortæller ph.d. i folkesundhedsvidenskab, Camilla Rahr Tatari. Hun er hovedforfatter på undersøgelsen, som hun har udført ved Afdeling for Folkeundersøgelser ved Regionshospitalet Randers.

Undersøgelsen er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Journal of Public Health.

- Det er ikke et aktivt fravalg, tiden går bare. Mange italesætter det som en smerte eller en skam, at de ikke selv formår at tage sig sammen på egen hånd til at deltage i screeningsprogrammerne, siger Camilla Rahr Tatari.

Undersøgelsen er støttet af Kræftens Bekæmpelse, og baggrunden er alvorlig: Ensomhed og social isolation er forbundet med både højere kræftdødelighed og en lavere deltagelse i kræftscreenings-programmerne, som har til formål at opdage kræft tidligt. Samtidig er problemet med ensomhed stigende i vores samfund, forklarer Camilla Rahr Tatari. 

- Vi ved, at stadig flere mennesker i Danmark oplever ensomhed og social isolation. Undersøgelsen skal give dem en stemme og vise, hvad de ser som barrierer for at deltage i kræftscreening, og hvad de ser som mulige løsninger, siger Camilla Rahr Tatari, der i dag er ansat som post.doc ved Forskningsenhed for screening og epidemiologi på Sygehus Lillebælt, Vejle.

Ensomhed er tabu

Camilla Rahr Tatari fortæller, at arbejdet med at finde deltagere til undersøgelsen har været vanskeligt. Hun søgte blandt andet via forskellige sociale tilbud, der går ud på at skabe nye fællesskaber.

- Ensomhed er tabubelagt, og det er svært at spørge mennesker, om de er ensomme. Heldigvis lykkedes det, og mange af dem, jeg har talt med, satte selv ord på deres ensomhed og var interesserede i at tale om den, siger hun.

Deltagerne i undersøgelsen er i gennemsnit 64 år gamle og i målgruppen for alle tre danske screeningsprogrammer: livmoderhalskræft- og brystkræftscreening for kvinder og tarmkræftscreening for alle.

Har svært ved selv at ringe op

Camilla Rahr Tatari fortæller, at de fleste i undersøgelsen er opmærksomme på, at de bliver inviteret til screening. Men ofte får de ikke deltaget, hvilket også hænger sammen med, hvordan screeningsprogrammerne er bygget op:

Ved tarmkræftscreening får man et brev i postkassen med et sæt til opsamling af en afføringsprøve, som derefter skal sendes ind til undersøgelse. Ved brystkræftscreening får man besked i e-boks med en forhåndsbestilt tid. Og ved livmoderhalskræftscreening får man en besked i e-boks om, at man selv skal ringe til sin praktiserende læge og bestille tid til undersøgelse.

Det sidste er det sværeste, fortæller Camilla Rahr Tatari.

- Deltagerne i undersøgelsen har virkelig svært ved selv at ringe op, fortæller hun.

- Når det gælder brystkræftscreening, er det en stærk motivationsfaktor, at der allerede er booket en tid, og der er nogen, der venter på en. Tarmkræftscreeningen kender alle deltagerne til:

- Mange får også lavet en afføringsprøve, men lykkes ikke med at få den sendt ind, fortæller hun.

Som én siger det i undersøgelsen:

- Mit problem er, at så skal jeg på posthuset med det. Jeg får ikke ting sendt. Jeg ved ikke engang, hvor der er en postkasse.

Personlig kontakt

Undersøgelsen viser også, at den personlige kontakt er afgørende for, at ensomme mennesker deltager i screeningsprogrammerne. Nogle af deltagerne er gift eller samboende, og særligt for mændene gælder, at det er deres koner, der minder dem om afføringsprøven.

- Hvis min kæreste sagde det 60 gange, så gjorde jeg det nok, siger en mandlig deltager i undersøgelsen.

Camilla Rahr Tatari forklarer, at den praktiserende læge er en central person for deltagerne i interviewundersøgelsen.

- Flere siger, at de godt kunne tænke sig en mere opsøgende kontakt, for eksempel en påmindelse fra deres praktiserende læge. Allerhelst vil de have, at deres læge ringer op og siger, at nu er det tid til screening, siger hun.

- Grundlæggende har deltagerne ikke altid det overskud, som det kræver, for selv at tage kontakt. De har brug for et ’skub’, som flere af dem udtrykker det, siger Camilla Rahr Tatari.

Målt på ensomhedsskala

Ifølge Camilla Rahr Tatari er deltagerne i undersøgelsen ’moderat ensomme’, målt på en særlig skala for ensomhed.

- Moderat ensomhed kan nedsætte livskvaliteten og øge risikoen for at udvikle svær ensomhed, som er ekstremt hæmmende. Derfor er det vigtigt at undersøge, hvordan de moderat ensomme faktisk har det, og hvilke barrierer de oplever i hverdagen – eksempelvis i forhold til kræftscreening, siger hun. 

- En tidlig indsats blandt denne gruppe kan være afgørende for at forebygge mere alvorlige konsekvenser senere, fortsætter Camilla Rahr Tatari.