Forskningscentre har bidraget markant til bedre viden om senfølger
Tre nationale forskningscentre for senfølger får ros for deres indsats siden 2018.
Forskningscentrene har bidraget med ny viden samtidig med, at senfølger er kommet på den kræftpolitiske dagsorden, siger patientstøttedirektør Pernille Slebsager. Foto: Kristian Ridder-Nielsen
Tusindvis af mennesker i Danmark lever hver dag med senfølger efter kræft. Det er for eksempel træthed, smerter, koncentrations- eller hukommelsesbesvær, frygt for tilbagefald, lymfødem elller afføringsproblemer. Det er dem, som tre nationale forskningscentre for senfølger blev sat i verden for at hjælpe med ny viden, og det har de gjort på fornem vis.
De tre forskningscentre, der blev etableret med støtte fra Kræftens Bekæmpelse og Knæk Cancer i 2018, har ydet et markant bidrag til vores viden om senfølger efter kræft, og hvordan de skal håndteres. De har leveret forskningsresultater af høj kvalitet og haft indflydelse på både politik og praksis i Danmark.
Sådan lyder nogle af ordene i den afsluttende evaluering af de tre nationale forskningscentre for senfølger, som er foretaget af dels en gruppe udenlandske fagfolk og professorer samt et udvalg med repræsenter fra Kræftens Bekæmpelse og Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC).
Bidrag til Kræftplan V
Ikke mindst får centrene ros for deres fælles bidrag til det faglige oplæg til Kræftplan V, med deres opfordring til at sikre ensartet hjælp til mennesker med senfølger efter kræft, herunder oprettelsen af senfølgeklinikker i alle regioner. Og for at sætte sig i spidsen for udarbejdelsen af fem nye kliniske retningslinjer for behandling af de mest almindelige generelle senfølger.
De tre nationale forskningscentre er Nationalt Center for Brystkræftsenfølger (DCCL), Nationalt Forskningscenter for Senfølger til Kræft i Bækkenorganerne og Nationalt Center for Senfølger hos Kræftoverlevere (CASTLE). De blev etableret med tre bevillinger fra Knæk Cancer i 2017, og samtidig blev der stiftet et partnerskab, ’Bedre Viden om Senfølger’, som skulle formidle samarbejdet mellem – og resultaterne fra - de tre centre.
- I dag ved de fleste, at senfølger er et problem, som kræftpatienter skal have hjælp til. Den viden, som vi har i dag, har de tre forskningscentre i høj grad bidraget til – og de har brugt den både blandt beslutningstagere, fagfolk og patienter, siger patientstøttedirektør i Kræftens Bekæmpelse, Pernille Slebsager.
- Der blev også forsket i senfølger før 2017, men centrene har bidraget med ny viden, samtidig med at senfølger er kommet på den kræftpolitiske dagsorden, tilføjer hun.
De nye kliniske retningslinjer for behandling af generelle senfølger omhandler de fem senfølger, som rammer flest mennesker på tværs af kræftsygdomme. Det er: søvnløshed, kognitive problemer, angst, depression og frygt for tilbagefald, kræftrelateret træthed samt neuropatiske (nerve-) smerter. Retningslinjerne blev offentliggjort på Danske Kræftforskningsdage i august 2025.
- Kliniske retningslinjer er vigtige trædesten, der bidrager til, at ny viden omsættes til praksis og dermed kommer patienterne til gavn. Jeg ved, at det har været et meget stort arbejde at samle fagfolk på tværs af kræftformer for at lave disse retningslinjer, og det skal centrene have stor anerkendelse for, siger Pernille Slebsager.
De tre centre har derudover bidraget til andre kliniske retningslinjer inden for hvert deres felt (se boks).