Til cancer.dk
Maria har modermærkekræft med spredning, og da behandlingen ikke virker, bliver hun tilbudt at være med i et forsøg, som er støttet af Knæk Cancer. Seks uger senere er kræften næsten forsvundet.
”Farmors Hus” står der på en hvidglaseret keramikflise med blå blomster på huset i kolonihaveforeningen udenfor Lystrup ved Aarhus. Der er kartofler og basilikum i plantekasser, potter med pelargonier, dahlia og et hav af andre farvestrålende blomster. I drivhuset strækker tomaterne sig op mod solen.
Maria dækker op til frokost i drivhuset. På puder på gulvet sidder hundene Mickie og Alma.
Maria fortæller om den dag i slutningen af 2023, da livet pludselig tager en alvorlig drejning for den dengang 60-årige kvinde. Hun opdager, at der er sket en forandring med et modermærke under hendes venstre bryst.
På det tidspunkt bor Maria og hendes mand Erik i en lejet lejlighed i byen Fuengirola på Spaniens Solkyst. Planen er, at de skal bo her vinteren over.
Men det sætter modermærket en stopper for.
- Det væsker og klør, og bløder også lidt. Jeg ved godt, hvad det er – jeg er faktisk ikke spor i tvivl, fortæller Maria i dag.
Hun venter lidt med at fortælle Erik om sin opdagelse. Først vil hun tale med sin læge hjemme i Lystrup, som beder hende om at sende et foto af modermærket. Da lægen ser det, får hun besked på at komme hjem med det samme.
Maria og Erik forlader lejligheden i Fuengirola og pakker både hunde og kufferter ind i deres autocamper, der har bragt dem hele vejen til Spanien.
Nu skal den fragte dem hjem igen – cirka 3.000 kilometers kørsel op gennem Europa.
Kort tid efter får Maria diagnosen modermærkekræft med spredning. Modermærket under brystet bliver fjernet ad to omgange. Svulsten på knap 6 mm er så tyk, at plastickirurgerne efter første operation bliver nødt til at fjerne noget mere væv ved endnu en operation. Der er også spredning til flere lymfeknuder.
Modermærkekræft – også kaldet malignt melanom – er en meget alvorlig diagnose. For ganske få år siden havde Marias sygdom formentlig været uhelbredelig. Det ved Maria godt, men alligevel føler hun sig ikke specielt bange.
- Jeg ved godt, at jeg har været meget syg, men jeg føler det ikke, fordi jeg ikke har mærket det. Måske er det derfor, jeg ikke er blevet bange. Jeg tror, det har været værre for Erik, siger hun.
Maria er uddannet lærer, men for mange år siden har hun også taget en uddannelse som kosmetolog.
- I den forbindelse var vi på besøg på en hudafdeling, og jeg kan huske, at vi fik at vide, at modermærkekræft var stort set det samme som en dødsdom. Men nu hvor jeg selv havde fået sygdommen, gik jeg ind og læste om den på nettet, og jeg kunne se, at der var sket store fremskridt i behandlingen.
Læs mere: Modermærkekræft
- Faktisk læste jeg allerede tidligt i forløbet om T-celleterapi på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, og tænkte, at dét er noget særligt, siger hun.
Hun skal få mere ret, end hun aner – for netop den behandling bliver senere afgørende for hendes kræftforløb.
Maria fortæller om kræftbehandlingen: Hun får ordineret immunterapi, som er standardbehandling ved modermærkekræft med spredning. Cirka hver tredje uge tager hun og Erik turen til Aarhus Universitetshospital, hvor Maria får medicinen ind i sine blodårer gennem et drop.
Men det virker ikke. Kræften fortsætter med at sprede sig i hendes krop.
- Det er et chok. Jeg havde ikke tænkt tanken, at det måske ikke virkede. Det gik jeg bare ud fra som en selvfølge, at det ville, siger hun.
Men så spørger Marias kræftlæge, om hun har hørt om T-celleterapi. Og det har hun jo. Hun har læst om det på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.
- Lægen mente, at jeg var en oplagt kandidat til et nyt forsøg med T-celleterapi, fordi min almene tilstand er god. Jeg fejler ikke andet end kræft, har ikke nogen kroniske sygdomme, og får ikke noget medicin. Hun spørger, om hun må henvise mig, og det må hun selvfølgelig meget gerne.
Læs mere: Ny forskning i T-celleterapi giver håb for kræftpatienter
T-celleterapi er en særlig form for immunterapi, hvor patienterne behandles med T-celler fra deres eget immunforsvar. Siden 2023 har T-celleterapi været et behandlingstilbud på Herlev Hospital til patienter med modermærkekræft med spredning, hvor standardbehandling med immunterapi ikke virker.
Men ’almindelig’ T-celleterapi virker ikke på alle. Problemet er, at der på T-cellerne sidder et protein - en slags bremse, som kræftcellerne kan udnytte til at dæmpe T-cellerne, så de får sværere ved at bekæmpe kræften.
I det nye forsøg fjerner forskerne bremsen ved hjælp af CRISPR-teknologi, som er en slags saks, der kan klippe i gener.
På den måde vil de gøre T-cellerne mere modstandsdygtige – og dermed mere effektive – så de virker på flere patienter.
Det er en kompliceret proces, og Maria får en udførlig forklaring af sin nye kræftlæge på Herlev Hospital.
- Jeg føler mig meget heldig og synes også, at det er spændende, at det er noget helt nyt. Først får jeg at vide, at jeg skal være nr. 1 i forsøget, men jeg bliver så nr. 2, fortæller Maria.
- Det er vigtigt at forske og afprøve nye ting, og jeg føler mig fuldstændig tryg og velinformeret, siger hun.
Første led i behandlingen er, at der skal hentes T-celler fra en kræftknude hos Maria. I december 2024 bliver Maria indlagt på Herlev Hospital og får fjernet en kræftknude fra ryggen.
Derefter går arbejdet i laboratoriet i gang. Her tager forskerne Marias egne T-celler ud og bruger CRISPR til at fjerne det gen, der virker som en bremse.
De ændrede T-celler bliver så dyrket og opformeret i fire til seks uger. På den tid vokser de fra omkring en million T-celler til milliarder – en hel hær af T-celler, klar til at bekæmpe kræften.
Midt i februar 2025 bliver Maria indlagt på kræftafdelingen i Herlev. Mens T-cellerne vokser i laboratoriet, skal hendes krop gøres klar til behandling.
Først skal hun have kemoterapi. Immunsystemet skal nulstilles, så der bliver plads til, at T-cellerne kan arbejde i hendes krop.
Efter syv dages kemoterapi bliver T-cellerne bragt ind på stuen i en pose. Maria får at vide, at der er 64,5 milliarder T-celler. Midt på dagen, kl. 12 løber de ind i hendes blodårer.
Maria har indtil videre ikke følt sig særligt syg – ikke engang af kemoterapi. Men det ændrer sig nu.
T-cellerne ligger i en slags væske, der får dem til at vokse – et lægemiddel kaldet interleukin 2. Det samme stof skal Maria derefter have ind i blodet gennem drop hver ottende time. Det skal stimulere de 64,5 milliarder friske T-celler til at kæmpe. Og det kan mærkes.
- Halvanden time efter at jeg havde fået T-cellerne, blev jeg syg. Jeg rystede og fik høj feber, og til sidst rystede sengen også. Efter T-cellerne nåede jeg at få interleukin 2 fire eller fem gange, så blev de nødt til at stoppe, fordi jeg blev så dårlig, fortæller hun.
Heldigvis går det over igen. Omkring to uger senere, i slutningen af februar i år kan Erik køre til Herlev for at hente Maria hjem. Livet i ’Farmors Hus’ går videre. Og seks uger senere skal Maria scannes for første gang efter T-cellebehandlingen.
”Ingen af de tidligere beskrevne foci genfindes,” står der i journalen. Eller på dansk: Det, man tidligere kunne se på scanningen, kan ikke længere ses.
Kræften er stort set forsvundet.
- De ville også tage en biopsi. De prøvede både under armene og på ryggen, men de kunne ikke finde en tumor, de kunne tage prøver fra, fortæller Maria.
Endnu en scanning tre måneder efter behandlingen viser fortsat gode resultater. Maria får at vide, at der sidder ’noget’ (en metastase) i den ene lunge, men at det er skrumpet meget, og at det er inaktivt.
I dag har Maria det godt. Hun kan stadig føle sig træt, men ellers har hun ikke nogen mén af kræftbehandlingen.
- Jeg føler mig som lykkens pamfilius. Det er helt fantastisk, at jeg fik lov til at komme med i det forsøg. Det er det, der har gjort, at jeg har overlevet. Jeg er meget taknemmelig.
- De har givet mig livets gave. Havde det ikke været for lægerne på Herlev, havde jeg nok ikke været her nu, jeg havde i hvert fald ikke haft det godt. De er så fantastisk dygtige, de er også stolte, og det kan jeg virkelig godt forstå, siger Maria.
Fremover skal Maria scannes hver tredje måned. Næste gang er i slutningen af oktober 2025.
Derefter vender hun og Erik tilbage til deres gamle plan – og rejser til Spanien for vinteren.
Når du støtter Knæk Cancer, støtter du vigtig kræftforskning. Du kan donere et beløb, starte din egen indsamling, deltage i lodtrækning eller tænde et lys. Det er bare nogle af måderne, du kan støtte Knæk Cancer.
Sådan kan du støtteKnæk Cancer er en landsdækkende indsats mod kræft, hvor TV 2 og Kræftens Bekæmpelse går sammen med danskerne om at samle ind til forskning, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende.
Kampagnen folder sig ud på tv, online, sociale medier og i hele landet – med events, frivillige og stærke fællesskaber.
Knæk Cancer 2025 finder sted i uge 41 til 43 – tre uger, hvor hele Danmark står sammen om at knække cancer.
Skoler, byer, virksomheder, familier og enkeltpersoner engagerer sig på hver deres måde – og netop dét gør fællesskabet stærkt.
Sæt kryds i kalenderen: Det store liveshow sendes lørdag 25. oktober på TV 2.
Alle kan være med – som privatperson, virksomhed, skole, forening eller by.
Du kan f.eks.:
✔ Give et bidrag
✔ Deltage i en lodtrækning
✔ Starte din egen indsamling/aktivitet
✔ Sætte gang i et lokalt initiativ
Uanset hvordan du støtter, er du med til at samle Danmark i et stærkt fællesskab mod kræft.