Til cancer.dk
En type giver dog anledning til øget opmærksomhed.
I det hidtil største studie af sin slags har forskere fra bl.a. Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning undersøgt, om mors brug af hormonprævention op til og under graviditeten kan påvirke barnets risiko for at udvikle kræft i hjernen og centralnervesystemet (CNS-tumorer).
Resultaterne viser, at de fleste typer hormonprævention ikke ser ud til at øge børns risiko for hjernetumorer – men én type skiller sig ud og giver anledning til opmærksomhed.
Det fortæller postdoc Caroline Hallas Hemmingsen fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, som har stået i spidsen for den nye undersøgelse:
– De fleste almindelige præventionsmidler som p-piller og hormonspiraler er ikke forbundet med øget risiko for hjernetumorer hos børn. Men for kvinder, der havde fået hormonindsprøjtninger med gestagenet medroxyprogesteronacetat (med salgsnavnet Depo-Provera) op til et år før eller under graviditeten, så vi én ekstra hjernetumor per 14.577 børn – svarende til en firedobling af risikoen, siger hun.
Caroline Hallas Hemmingsen forklarer, at CNS-tumorer hos børn heldigvis er meget sjældne, og derfor er risikoen for det enkelte barn fortsat lille, selv hvis moren har brugt Depo-Provera. Hun fremhæver dog, at CNS-tumorer er en alvorlig sygdom, som kan være livstruende, og derfor bør man ikke ignorere dette fund.
Den nye undersøgelse bygger på registerdata fra 3,2 millioner børn født i Danmark, Norge og Sverige mellem 1996 og 2018. Studiet udmærker sig ved at være baseret på receptdata fra officielle sundhedsregistre, i modsætning til tidligere studier, der ofte har været baseret på selvrapporterede oplysninger.
De nye resultater er bl.a. vigtige, fordi de kan få betydning for både kliniske retningslinjer og lovgivning vedrørende præparater som Depo-Provera, der indeholder gestagenet medroxyprogesteronacetat.
Tidligere forskning har nemlig vist en øget risiko for både hjernetumorer og børnekræft generelt ved brug af præparater som indeholder medroxyprogesteronacetat og andre lignende gestagener. På denne baggrund har Det Europæiske Lægemiddelagentur og de amerikanske lægemiddelmyndigheder tidligere justeret deres anbefalinger omkring brug af produkter eller trukket godkendelser tilbage for visse af disse præparater, og ifølge forskerne bidrager de nye resultater med vigtig evidens til den proces.
Ifølge seniorforsker Marie Hargreave, som står bag projektet, ved man i dag kun lidt om, hvorfor børn får kræft. Derfor er det vigtigt at finde risikofaktorer, som både kan øge forståelsen af sygdommene og på længere sigt kan bidrage til forebyggelse. Både derfor, og for at give viden om de mulige bivirkninger ved hormonprævention, er forskning som den netop offentliggjorte helt central:
– Kvinder og sundhedspersonale har brug for opdateret og pålidelig viden – ikke for at skabe bekymring, men for at sikre informerede valg og styrke fremtidige kliniske anbefalinger, siger Marie Hargreave.
I Danmark er brugen af depot-hormoninjektioner ikke særlig udbredt og bruges primært af kvinder, som ikke kan eller vil benytte andre former for prævention. I flere andre lande, blandt andet USA, er præparatet mere udbredt, særligt blandt unge kvinder, og det indgår desuden i familieplanlægningsprogrammer i lav- og mellemindkomstlande.
Resultaterne er offentliggjort her: Hemmingsen CH. et al.: Maternal hormonal contraception use and CNS tumour risk in children – a large Scandinavian cohort study, Int J Cancer. 2025 Jun 5. doi: 10.1002/ijc.35509. Online ahead of print.
Forskningen er udført hos Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning. Center for Kræftforskning er beliggende på Østerbro i København og udfører forskning af høj international kvalitet. Centeret offentliggør hvert år mere end 300 videnskabelige artikler.
Læs mere om Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning