Ny forskning: Nitrat i drikkevand er forbundet med risiko for tyktarmskræft
Forskning peger på øget risiko selv under grænseværdierne.
Nitrat i drikkevand er ifølge en ny undersøgelse forbundet med en øget risiko for tyktarmskræft. På trods af den øgede risiko mener forskerne stadig, at vand er en af de bedste måder at slukke tørsten på. Modelfoto: Colourbox.
Nitrat i drikkevandet har i flere år været mistænkt for at kunne skade vores sundhed, og dansk registerforskning har tidligere peget på en mulig sammenhæng med øget risiko for tyktarmskræft.
Nu understøtter en ny og mere detaljeret befolkningsundersøgelse fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning de tidligere fund og viser, at høje niveauer af nitrat i drikkevand er forbundet med en forhøjet risiko for at udvikle tyktarmskræft.
Øget risiko under grænseværdi
I Danmark og EU er grænseværdien for nitrat i grundvand og drikkevand 50 mg/l, hvilket er i overensstemmelse med anbefalingerne fra Verdenssundhedsorganisationen WHO. Men i den nye undersøgelse viste forskerne – i overensstemmelse med det tidligere studie – en sammenhæng mellem nitrat i vand og risiko for tyktarmskræft allerede fra 9,25 mg nitrat per liter vand.
- Vores resultater understøtter det, som kollegaer fandt i det tidligere danske studie, nemlig at der er en sammenhæng mellem niveauer af nitrat i drikkevandet under grænseværdien og en øget risiko for tyktarmskræft, siger ph.d.-studerende Dorit W. Erichsen fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.
Hun understreger, at det er vigtigt, at resultaterne ses i relation til den generelle risiko for tyktarmskræft:
- Vores forskning viser, at risikoen er forhøjet, men det er vigtigt at huske, at der også er andre risikofaktorer, der påvirker ens risiko for at få sygdommen. Kost, overvægt og rygning har f.eks. også betydning, siger hun.
I den nye undersøgelse har forskerne beregnet, hvor meget nitrat hver deltager har fået gennem drikkevandet i deres hjem over flere årtier, ved at bruge målinger fra vandværker. Derudover indeholder undersøgelsen en stor mængde viden om deltagernes livsstil, som kan have betydning for udviklingen af kræft. Det gør de nye resultater mere sikre end tidligere forskning.
Livsstil kan måske påvirke risikoen
Nitrat i sig selv er ikke skadeligt, men i kroppen kan det blive omdannet til nitrit og til kræftfremkaldende stoffer kaldet nitrosaminer. Laboratoriestudier har vist, at omdannelsen fra nitrat til nitrosaminer kan påvirkes af andre faktorer. F.eks. kan antioxidanter som vitamin C og E fra grøntsager og frugt hæmme processen, hvorimod stoffer i tobak og rødt kød kan øge omdannelsen.
- Vores undersøgelse pegede på, i tråd med hvad vi ved fra dyre- og laboratorieforsøg, at visse livsstilsfaktorer kunne mindske eller øge effekten af nitrat fra drikkevandet. F.eks. var der tegn på, at risikoen var højere for de personer, som røg eller spiste meget rødt kød, og lavere for personer, som spiste meget grønt, siger Dorit W. Erichsen.
- Hvis man minimerer sit indtag af kød, undlader at ryge, og spiser godt med grøntsager så giver man sin sundhed de allerbedste betingelser, både generelt og specifikt i forhold til fundene i denne undersøgelse, siger hun.
Trods den nye undersøgelse mener forskerne stadig, at vand er en af de bedste måder at slukke tørsten på.
- Postevand er stadig en af de mest sunde og miljøvenlige måder at slukke tørsten på, siger Dorit W. Erichsen.
Den nye undersøgelse er baseret på data fra over 52.000 danskere, der har deltaget i befolkningsundersøgelsen, Kost, Kræft og Helbred.
Resultaterne er offentliggjort her: Erichsen DW. et al.: Source-specific nitrate and nitrite intake and association with colorectal cancer in the Danish Diet, Cancer and Health Cohort. Environ Int. 2025 Jul 3:202:109658. doi: 10.1016/j.envint.2025.109658. Online ahead of print.
Kræftens Bekæmpelses eget forskningscenter
Forskningen er udført med bidrag fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning. Center for Kræftforskning er beliggende på Østerbro i København og udfører forskning af høj international kvalitet. Centeret offentliggør hvert år mere end 300 videnskabelige artikler.