Til cancer.dk
Læge og forsker Sigrun Thorsteinsdottir modtager Kræftens Bekæmpelses Forskningstalentpris for sin forskning i tidlig opdagelse af knoglemarvskræft.
Hvert år får omkring 450 mennesker i Danmark konstateret knoglemarvskræft – også kaldet myelomatose. Det er en kræftsygdom i knoglemarven, som kan give alvorlige skader hos patienterne.
Fordi sygdommen ikke giver tydelige symptomer, bliver den ofte opdaget sent, og mange har allerede alvorlige skader, når diagnosen stilles.
- Vi ser patienter med nyresvigt, sammenfald i ryggen og andre knogleskader. Derfor vil vi gerne finde sygdommen tidligere – før den når at give varige skader på kroppen, siger Sigrun Thorsteinsdottir, der er læge og forsker på afdelingen for blodkræft på Rigshospitalet.
Hun har netop modtaget den ene af Kræftens Bekæmpelses Forskningstalentpriser 2025 for sin forskning i de tidlige stadier af knoglemarvskræft – forskning, som har ført til nye retningslinjer for danske patienter.
Et stigende antal patienter får tilfældigt konstateret forstadier til knoglemarvskræft ved en blodprøve, ofte uden at de har symptomer.
- Når patienterne kommer til os på afdelingen for blodkræft, vurderer vi, om de skal i behandling, følges med faste kontroller, eller slet ikke behøver mere opfølgning. Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvem der har høj risiko for at blive syge – og hvem der ikke har, forklarer Sigrun Thorsteinsdottir.
Sigrun Thorsteinsdottir spillede en central rolle i en stor islandsk befolkningsundersøgelse, hvor over 72.000 personer over 40 år blev undersøgt for forstadier til knoglemarvskræft.
Resultaterne viste, at 0,5 procent af de undersøgte havde såkaldt ’smouldering myelomatose’. Det er navnet på det mest alvorlige forstadie, der giver en høj risiko for at udvikle knoglemarvskræft.
Sigruns forskning viste, at forstadier til myelomatose er en langt mere hyppig tilstand, end man var klar over. Samtidig var de eksisterende modeller for, hvordan man risiko-vurderede patienterne, problematiske.
På baggrund af de islandske resultater har Sigrun Thorsteinsdottir analyseret data fra 18.000 danske patienter med forstadier, og resultaterne har ændret den måde, lægerne vurderer risikoen for at udvikle knoglemarvskræft på i Danmark.
Det betyder, at man nu bedre kan skelne mellem, hvem der har brug for tæt opfølgning, og hvem der ikke har. Forskningen har også ført til nye grænseværdier i de danske retningslinjer, så patienterne får en mere præcis vurdering og undgår unødvendige undersøgelser.
- Det betyder, at færre bliver overvåget unødigt med belastende undersøgelser som knoglemarvsprøver og CT-scanninger, siger Sigrun Thorsteinsdottir.
Behandlingen af knoglemarvskræft har udviklet sig markant de seneste år. Nye behandlingsformer har forlænget livet for patienter, som tidligere kun havde få måneder tilbage at leve i.
- Vi ser patienter, der har fået et nyt liv. Det understreger, hvor vigtigt det er at opdage sygdommen, før den når at skade kroppen, siger Sigrun Thorsteinsdottir.
Men skader som knoglebrud og ødelagte nyrer kan ikke gøres om, selv om kræftsygdommen bremses.
- Vi vil gerne undgå at en patient allerede ved diagnosen har et alvorligt nyresvigt eller smertefulde knogleskader, inden vi når at opstarte behandling. Derfor skal vi finde patienterne tidligere. Men fordi forstadierne ofte udvikler sig meget langsomt, er det vigtigt at finde den rette balance – så vi følger de rigtige, uden at udsætte andre for unødvendige og ubehagelige undersøgelser, siger Sigrun Thorsteinsdottir.
Med Forskningstalentprisen følger 150.000 kr. Sigrun Thorsteinsdottir fortæller, at hun vil bruge pengene på den forskningsgruppe, som hun er ved at opbygge på Rigshospitalet i forskning indenfor forstadier til myelomatose.
Lektor Fena Ochs får Kræftens Bekæmpelses Forskningstalentpris 2025 inden for grund-, biologisk og epidemiologisk forskning.
Læs interview med Fena OchsI Kræftens Bekæmpelses Forskningsårsrapport kan du læse om ny forskning og forskningsresultater fra 2024.
Læs forskningsårsrapporten