Viden om proteiners fordeling i kræftceller kan bane vej for mere præcis kræftbehandling
Ny teknik kan tegne profil af kræftproteiner for mere målrettet behandling.
Med en ny metode kan forskere se helt nye detaljer i kræftceller. Håbet er, at det på længere sigt kan bruges til at give kræftpatienter bedre behandling. Foto: Kræftens Bekæmpelse.
I fremtiden kan læger få langt mere detaljeret viden om, hvad der foregår i kræftcellernes indre. Det kan hjælpe dem til at vælge den behandling, der vil være mest effektiv for hver enkelt patient.
Det kan ske, takket være en ny teknik, udviklet af forskere fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, med ph.d. Kezia Oxe i spidsen.
Metoden går kort fortalt ud på at mærke specifikke proteiner i væv fra kræftknuden med selvlysende farvestof. Valget af proteiner kan tilpasses til den specifikke kræftform, som patienten har. Dernæst undersøges vævet med et særligt mikroskop, som ved hjælp af kunstig intelligens kan genkende og analysere de farvede proteiner.
Viden om hvordan proteinerne er organiseret forskelligt i normale celler og kræftceller, kan give vigtig information om hvilken funktion proteinerne har. Det kan give helt ny indsigt i kræftcellerne, som kan hjælpe, når man skal planlægge behandlingen til den enkelte patient. De fleste kræftbehandlinger er i dag målrettet specifikke proteiner i kræftcellerne og bliver typisk valgt på baggrund af, om der er mere eller mindre af proteinet i en kræftcelle. Men forskerne ved, at det ofte ikke kun er et spørgsmål om, hvorvidt proteinet findes eller ej.
- Placering og samspil af specifikke dele af cellen har stor indflydelse på, hvilken rolle proteinet har i kræften. Derfor tror vi på, at den viden vores nye metode giver, vil kunne gøre nuværende behandlinger langt mere personlige, og dermed mere effektive og skånsomme for den enkelte patient, siger Kezia Oxe.
Brugbar på mange kræftvæv
I dag undersøger læger allerede kræftceller for forskellige proteiner, når de skal vælge den mest effektive behandling. Et eksempel er proteinet HER2, som har betydning for væksten af brystkræftceller, og som der findes behandlinger rettet imod.
I dag er de fleste analyser dog begrænset til primært at give et svar på, om proteinet findes i cellen eller ej, eller om dets form eller struktur evt. er ændret. Samtidig bliver analyserne ofte lavet manuelt hvilket kræver flere ressourcer end den nye metode hvor man kombinerer brug af mikroskopi og kunstig intelligens.
- Den nye metode gør det muligt at se detaljer i kræftcellerne, som vi ikke har kunnet før. Derudover er den brugbar på alle de typer af væv, vi hidtil har testet i laboratoriet og kræver derfor primært, at man optimerer eksempelvis valget af antistof til genkendelse af proteinerne og justerer analysen til det specifikke formål, siger gruppeleder, ph.d. Dorthe Payne Larsen, der har ledet den nye undersøgelse.
Resultaterne er offentliggjort her: Oxe KC. et al.: A high-throughput ImmunoHistoFluorescence (IHF) method for spatial protein analysis in tissue. Cells 2025, 14(14), 1109; https://doi.org/10.3390/cells14141109
Kendt diabetesmiddel øger ikke den generelle kræftrisiko ved 5 års brug
Forskning giver ny viden om kræftrisiko og overlevelse ved GLP-1RA-midler.
I forskningsårsrapporten kan du læse om den forskning, som Kræftens Bekæmpelse støtter. Rapporten indeholder eksempler på både resultater og nystartede projekter for hele 2024.