Spring navigation over

Frivillige gjorde kræftsagen til en folkesag

I årtier har forskning, frivillige og civilsamfundet haft en afgørende betydning for kræftindsatsen i Danmark. Etnolog fra Københavns Universitet vil i nyt forskningsprojekt dykke ned i historien.

projektleder Line Steen Bygballe viser et foto fra 1953 som illustrerer det historiske i kræftsagen
Line Steen Bygballe vil i tre år dykke ned i kræftsagens historie og finde ud af, hvordan den blev til en folkesag (Foto - det håndholdte: Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv, 1953)

I begyndelsen af 1900-tallet besluttede læger at ville bekæmpe kræft og dannede en komité, som anbefalede anvendelsen af radium. Det var et nyt og dyrt stof, som gav håb i de første forsøg på at behandle kræft. Staten betalte ikke. Det gjorde borgerne.

Der blev samlet penge ind ved landsdækkende indsamlinger, blandt andet ved Kong Frederik VIII’s begravelse i 1912. Det blev dermed også starten på en folkesag, hvor frivillige kræfter har været med til at forme kræftindsatsen i Danmark gennem 100 år.

foto viser sygeplejersker i optog i 1953 ud for Odense Rådhus i indsamling og kampen mod kræft
Indsamlinger til kræftsagen har været helt afgørende. Her er det unge sygeplejersker i 1953 med salg af lodsedler fra traktor, en pyntet Folkevogn og scootere - optoget gik forbi Odense Rådhus (Foto: Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv, 1953)

Forskningsprojekt kortlægger historien

Et nyt forskningsprojekt vil undersøge, hvordan civilsamfund, forskning og politik i samspil har været med til at drive udviklingen frem.

Projektet ledes af postdoc Line Steen Bygballe fra Københavns Universitet. Hun skal både i arkiverne og rundt i landet for at tale med frivillige, patienter og medarbejdere.

- Kræftsagen er ikke kun en historie om medicinske fremskridt. Den er også en historie om menneskers engagement og om et vedvarende pres for politisk handling, siger Line Steen Bygballe.

Forskeren skal blandt andet gennemgå materiale fra Rigsarkivet og besøge lokalforeninger og kræftrådgivninger for at forstå, hvordan arbejdet har udviklet sig fra de første indsamlinger og frem til i dag.

Ifølge hende er der forsket overraskende lidt i civilsamfundets rolle på sundhedsområdet. Det vil projektet råde bod på.

Frivillige har været drivkraften

Kræftens Bekæmpelse er glade for, at projektet vil belyse hele historien, hvor civilsamfundet har spillet en central rolle fra begyndelsen.

Fra indsamlingerne til radium i de første årtier til nutidens landsindsamlinger og patientstøtte har frivillige været med til at sikre både midler og opmærksomhed. I dag engagerer omkring 35.000 danskere sig som indsamlere, patientstøtter og praktiske hjælpere.

Formand Helen Bernt Andersen har selv oplevet, hvordan der har været positiv udvikling i behandlingen, for da hun begyndte som sygeplejerske på Finseninstituttet, var overlevelsen for testikelkræft omkring 58 procent. Senere steg den markant. Hun peger også på, at udviklingen i kræftbehandlingen hænger tæt sammen med den folkelige opbakning. 

- Der er sket så store fremskridt. Og de frivillige har været med hele vejen - både ved at samle penge ind, støtte patienter og skabe åbenhed om sygdommen, siger Helen Bernt Andersen.

Mange frivillige har også selv erfaring med kræft. Det har været med til at bryde tabuer og skabe større åbenhed i befolkningen.

En vigtig historie 

Projektet er støttet af Kræftens Bekæmpelse og anledningen er foreningens 100-års jubilæum, der fejres i 2028: 

- Historien om Kræftens Bekæmpelse som folkesag er helt særlig. Det er en fortælling om dedikerede ildsjæle og et stærkt fællesskab, der virkelig fortjener at blive dokumenteret og fortalt. Jeg ser frem til, at samarbejdet med Line og Københavns Universitet vil bidrage væsentligt til det arbejde, siger Ida Strand, afdelingschef for Kommunikation og Politik i Kræftens Bekæmpelse.

Ud over en række forskningsartikler vil projektet blive til en bog samt flere andre formidlingsprodukter, der udkommer i løbet af jubilæumsåret. 

Læs mere om historien, bliv frivillig eller medlem

Brystkræft og radiumbehandling

Da de første radiumstationer i Danmark blev taget i brug havde Kræftens Bekæmpelse en væsentlig rolle og stod for driften. Et medlemsskab betød, at man havde ret til radiumbehandling, hvis man skulle blive syg. Læs om Kræftens Bekæmpelses historie, se billeder og video.

Bliv frivillig og saml ind til kræftsagen

Kræftens Bekæmpelse har mere end 35.000 frivillige med en fælles vision, nemlig at færre får kræft, flere overlever kræft, og flere får et bedre liv efter kræft. Som frivillig hos os bliver du en del af et fællesskab, og der er et væld af aktiviteter, du kan engagere dig i.

Foto af flere generationer, copyright Morten Bengtsson

Bliv medlem og gør en forskel

Et medlemskab er en velgørende gave til alle berørt af kræft. Som tak for den forskel, du gør, får du adgang til en række tilbud - på alt fra rabatter til politisk indflydelse, fællesskab og information.