Til cancer.dk
Kumar Somyajit har siden barndommen været optaget af cellerne i vores krop, og hvordan de deler og reparerer sig. Nu belønnes han med den ene af Kræftens Bekæmpelses forskningstalentpriser 2026.
Syddansk Universitet er i dag hans hjemmebane. Men vejen ind i kræftforskningen begyndte langt derfra - i den nordindiske delstat Bihar, hvor Kumar Somyajit voksede op. I en tidlig alder blev han fanget af en dyb interesse for cellerne i vores krop, og hvordan hele vores organisme i sidste ende kan koges ned til én eneste celle.
- Jeg tror, jeg blev født til at studere DNA-reparation og -replikation, altså hvordan én DNA-streng bliver til to, og hvordan den reparerer sig selv, hvis den går i stykker, fortæller Kumar Somyajit, der er lektor og forskningsgruppeleder ved Syddansk Universitet.
Den nysgerrighed førte ham fra skolegang nær det sted, hvor Buddha ifølge overleveringen opnåede nirvana, til studier i Delhi og senere på et førende forskningsinstitut i Bangalore.
Undervejs blev han stærkt inspireret af de danske forskere Jiri Lukas og Jiri Bartek, der har været med til at forme forskningsfeltet for cellecyklus og DNA-reparation, og som med deres arbejde har givet en dybere forståelse af, hvordan celler beskytter sig mod DNA-skader og udvikling af kræft.
- Da jeg fik mulighed for at komme til Jiri Lukas’ laboratorium i København, føltes det som at få lov til at arbejde sammen med sit idol, siger Kumar Somyajit.
Der kunne han, med afsæt i sin ph.d.-uddannelse i DNA-reparation fra Bangalore, fordybe sig endnu mere i forståelsen af, hvad der sker, når DNA kopieres, beskadiges og repareres.
I dag leder Kumar Somyajit.sit eget laboratorium på Syddansk Universitet og er den ene modtager af Kræftens Bekæmpelses Forskningstalentpris 2026 for sin banebrydende forskning i, hvordan kræftceller kopierer og vedligeholder deres DNA. En viden der kan bruges til at udvikle ny kræftmedicin.
Hver gang en celle deler sig, skal den fordoble sit DNA. Det er en sårbar proces. Især kræftceller er pressede: De deler sig hurtigt, lever i et stresset miljø og må finde nødløsninger for at holde deres DNA tilstrækkelig stabilt til at overleve.
- Kræftceller er afhængige af særlige mekanismer for at holde sammen på deres DNA. Hvis vi kan finde præcis de mekanismer, kan vi udvikle medicin, der kan ramme kræftcellerne hårdt uden at skade de normale celler, forklarer Kumar Somyajit.
Hans forskningsgruppe har blandt andet været med til at vise, at celler har indbyggede “speeder- og bremse-systemer” i DNA-kopieringen, og at kræftceller udnytter dem anderledes end normale celler.
I et nyt arbejde, som blev offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Nature tidligere i år, har Kumar Somyajit sammen med sin forskningsgruppe identificeret proteinet PAF15, der fungerer som en slags øvre grænse for, hvor meget DNA en celle kan kopiere, uden at det går galt. Det gør PAF15 til en potentiel svaghed i kræftceller, som kan udnyttes i nye behandlinger.
- Proteinet produceres i cellerne i præcis de mængder, der svarer til, hvor meget DNA de kan kopiere. Hvis der er for lidt eller for meget, har cellerne svært ved at kopiere deres DNA, og så dør de.
- Vi mener, at kræftceller, fordi de vil dele sig hurtigere end normale celler, må kende og udnytte denne grænse. Og nu arbejder vi på at bruge den nye viden til at udvikle en ny måde at ramme de hurtigt delende kræftceller på, forklarer Kumar Somyajit.
Laboratoriet arbejder også med en særlig type hjernetumorer hos børn, de såkaldte ependymomer. Her er DNA’et overraskende stabilt, men tumorerne er alligevel meget aggressive og svære at behandle. Ofte er strålebehandling den eneste mulighed, men den kan være hård for børnene, og derfor forsøger forskerne at finde nye overlevelsesstrategier i kræftcellerne, som kan være mål for behandling.
For Kumar Somyajit og hans forskergruppe er målet at finde nye behandlinger til patienter med kræft:
- Når vi opdager nye mekanismer i kræftceller, kan vi komme et skridt foran og ramme de mekanismer med behandling. Vi kan også bruge nye behandlinger i kombination med de gamle, så kræftcellerne ikke får mulighed for at udvikle resistens, som er et stort problem i kræft, forklarer Kumar Somyajit.
Han ser Kræftens Bekæmpelses Forskningstalentpris som en vigtig og meningsfuld anerkendelse af sin forskningsgruppe og deres arbejde:
- Vi er utrolig stolte og ydmyge, og prisen styrker yderligere vores fælles ønske om at arbejde endnu hårdere, opdage fundamentale sårbarheder i kræftceller og i sidste ende gøre en forskel for mennesker, der er berørt af kræft, siger Kumar Somyajit.
Henry Smith er modtager af den ene af Kræftens Bekæmpelses forskningstalentpriser 2026. Han har blandt andet som mål, at flere patienter med tarmkræft skal undgå store kræftoperationer.
Læs artiklen