Til cancer.dk
Læs debatindlæg om nikotin- og tobakspriser.
Debatindlægget er bragt i Sundhedsmonitor 23. marts 2026
Valgkampen er ved at være forbi, og vi går snart ind i det for politikerne skæbnesvangre døgn, hvor deres fremtid på Christiansborg bliver afgjort.
Under valgkampen har prisen på cigaretter været til debat. Blandt andre centrale spørgsmål har kandidaterne i flere mediers kandidattests skullet svare på, om de er enige i, at prisen på cigaretter bør sættes markant op. Et flertal er enige, og det er vi glade for i Kræftens Bekæmpelse, hvor vi kæmper for, at prisen på både tobak og nikotin hæves til mindst 120 kroner per pakke.
Cirka tre ud af fire daglige rygere ønsker at stoppe, og lige så mange har forsøgt
Men ikke alle politikere kan se det fornuftige i vores forslag. Argumenterne er stort set altid de samme. Nogle af dem har karakter af myter. Her er de:
Øh, nej. Kan vi ikke blive enige om, at frihed forudsætter, at man kan vælge til og fra?
Nikotin er stærkt afhængighedsskabende. Mange begynder på det frivilligt, men fortsætter ikke af fri vilje. De fortsætter, fordi kroppen kræver det. Cirka tre ud af fire daglige rygere ønsker at stoppe, og lige så mange har forsøgt.
De fleste begynder som unge. Det er svært at tale om et reelt frit valg, når det træffes tidligt, ofte under socialt pres, og før man forstår konsekvenserne. Samtidig er der en uhyggeligt stærk industri, der designer produkter til at fastholde brugere og rekruttere nye. Blandt unge, der bruger nikotinposer, er det 81 procent, som oplever, at de er afhængige.
Afhængighed er en form for tvang indefra. Trang, abstinenser og vaner reducerer handlefriheden. Konsekvenserne er alvorlige: Sygdom, dårligere helbred og kortere liv begrænser menneskers muligheder.
Derfor er det svært at kalde nikotin for frihed.
Og når rygning også påvirker andre, er det heller ikke kun et individuelt valg.
»Der er ældre rygere, som ikke nødvendigvis stopper, selv om prisen stiger, og som i forvejen er presset af stigende leveomkostninger«, blev den politiske ordfører for Socialdemokratiet, Christian Rabjerg Madsen, citeret for at sige til B.T. i valgkampen.
Mediet havde bedt om en reaktion på vores forslag om at hæve prisen på tobak og nikotin til mindst 120 kroner pr. pakke.
Jeg har hørt argumentet før. Det holder ikke. Politikerne tager fejl, når de afviser højere tobakspriser af hensyn til ældre rygere. Det er et misforstået hensyn.
Også ældre rygere ønsker at stoppe, og udviklingen er positiv: Flere og flere i de modne generationer ønsker at kvitte cigaretterne. Det er senest dokumenteret i den nye store rapport Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil, som udkom for nylig.
I dag er der flere ældre rygere, der vil stoppe, end for 15 år siden. Ser man på alle rygere over 55 år, er andelen, der ønsker at stoppe, højest blandt de 55-64-årige. Men stigningen over tid er mest markant blandt de 65-74-årige. Her vil omkring syv ud af ti kvinder og godt to ud af tre mænd stoppe. Tallene dækker mennesker, der ryger hver dag.
Blandt rygere over 75 år er andelen lavere, men også her går udviklingen fremad. Halvdelen af kvinderne og cirka 45 procent af mændene ønsker at stoppe.
Derfor bør prisen hæves til mindst 120 kroner per pakke. Ikke som en straf, men som et nødvendigt greb - og altid kombineret med let og gratis adgang til rygestop, for alle der ønsker det – uanset hvor i landet de bor. Det handler ikke om at tage noget fra de ældre, men om at give flere mulighed for et bedre og længere liv.
»Vi har ikke råd!« Argumentet er blevet gentaget af politikerne, når debatten om højere tobakspriser er blusset op. Man har henvist til en beregning fra Skatteministeriet, som har anslået, at det vil koste statskassen 5 milliarder kroner om året at hæve prisen på cigaretter til 100 kroner pr. pakke.
Men den rapport, som Kraka Economics udførte for Kræftens Bekæmpelse, viser noget andet.
Krakas beregninger peger på et helt andet resultat end Skatteministeriet: Et provenutab på omkring 650 millioner kroner om året ved en pris på 100 kroner per pakke.
Kort forklaret har Kraka brugt en gængs metode til at beregne, hvor følsomme folk er over for prisændringer, i stedet for den metode Skatteministeriet har brugt.
Uenigheden handler især om, hvor mange der vil købe cigaretter i udlandet ved højere priser. Det er afgørende for regnestykket. Hvor Skatteministeriet forventer markant mere grænsehandel, peger Krakas analyse på, at langt flere fortsat vil købe cigaretter herhjemme.
Kraka-beregningerne fik flere sundhedsordførere i Folketinget op af stolene, og der blev efterlyst en efterprøvning i Skatteministeriet. Det er en reaktion, jeg hilser velkommen.
Men i sidste ende handler det her dog om noget større end statskassens eventuelle tab. Det handler om menneskeliv - og om det paradoks, at produkter, der skaber sygdom og afhængighed, samtidig bidrager til statens indtægter.
Valgets udfald er lige om hjørnet – og vi er spændte. Ikke mindst fordi det snart vil vise sig, om der er handlinger bag kandidaternes erklæring om at bakke op om højere priser.
Når myterne falder, står én ting tilbage: Højere priser virker. De forebygger, at unge begynder, og de hjælper dem, der gerne vil stoppe - også blandt ældre.
Valgkampen er slut. Nu skal der træffes beslutninger.
Vi håber, at et nyt Folketing vil vise mod og gøre det, vi ved virker. Det skylder vi de 16.000 danskere, der årligt betaler prisen for tobak med deres liv.
Læs her om, hvad Kræftens Bekæmpelse mener om udvalgte emner inden for tobak og nikotin.
Læs mere om Kræftens Bekæmpelses fokusområder i valgkampen 2026.
Rygning er den faktor, som er skyld i flest tilfælde af kræft. Få fakta om tobak og nikotin, gode råd til at stoppe og inspiration til at skabe røgfri miljøer.