Nitrat i drikkevand kobles for første gang til øget risiko for demens

Kost kan spille en rolle 

Demens er en kompleks sygdom, hvor både genetiske forhold og livsstilsfaktorer som rygning, fysisk aktivitet og kost spiller ind. Den øgede risiko, som ses i undersøgelsen, er relativt lille for den enkelte, men giver vigtig viden om mulige risikofaktorer.

- Der kan være mange årsager til, at man udvikler demens. Vores forskning tyder på, at nitrat fra kosten kan spille en rolle for risikoen for demens. Det understøtter, at det formentlig er en god idé at spise flere grøntsager og mindre rødt og forarbejdet kød som del af en indsats for at styrke hjernens sundhed, siger postdoc Nicola Bondonno fra Kræftens Bekæmpelses Center forKræftforskning, som har ledet undersøgelsen.

Det er første gang, at forskning finder en sammenhæng mellem nitrat i drikkevand og øget risiko for demens. I Danmark og EU er grænseværdien for nitrat i grundvand og drikkevand fastsat til 50 mg/l, men forskerne så en øget risiko ved indtag af drikkevand med helt ned til 5 mg nitrat pr. liter.

Forskerne understreger dog, at der på nuværende tidspunkt ikke er grund til at fraråde at drikke vand fra hanen.

- Den øgede risiko for den enkelte er meget lille, og vand fra hanen er stadig langt sundere end f.eks. sukkerholdige drikke som juice og sodavand. Vores resultater peger dog på, at myndighederne bør genoverveje de nuværende grænseværdier, og de understreger behovet for mere viden om, hvilken betydning langvarig eksponering for nitrat har for hjernens sundhed, siger Nicola Bondonno.  

Hun fremhæver samtidig, at der er tale om et såkaldt kohortestudie, som ikke kan fastslå, at nitrat direkte forårsager demens. Resultaterne skal derfor bekræftes i andre studier, og der kan ikke udelukkes, at andre faktorer i deltagernes kost eller livsstil bidrager til sammenhængen.

Hvorfor betyder kilden noget?

I undersøgelsen har forskerne analyseret nitrat fra en lang række kilder – herunder drikkevand, animalske produkter og planter. Resultaterne tyder på, at effekten af nitrat og nitrit afhænger af den sammenhæng, det indtages i.

En teori om årsagen til dette er, at nitrat i sig selv ikke er skadeligt, men i kroppen kan omdannes til nitrit og videre til kræftfremkaldende stoffer kaldet nitrosaminer. Her spiller fødevarernes øvrige indholdsstoffer en central rolle.

- Grøntsager indeholder vitaminer og antioxidanter, som både fremmer dannelsen af gavnlige stoffer og hæmmer dannelsen af skadelige nitrosaminer. Kød indeholder derimod ikke disse beskyttende stoffer, men er rigt på hæm-jern, som kan øge dannelsen af nitrosaminer. I drikkevand mangler de beskyttende faktorer helt, forklarer Nicola Bondonno.

Hun understreger dog, at denne mekanisme fortsat er en teori, som skal af- eller bekræftes i laboratorieforsøg.

Resultaterne kan bruges i praksis

Ifølge forskerne kan den nye viden bruges aktivt i forebyggelse.

-Man kan styrke sin sundhed ved at spise mere frugt og grønt og reducere indtaget af rødt og forarbejdet kød – helt i tråd med gængse kostråd. I vores undersøgelse så vi, at en mængde grønne bladgrøntsager svarende til cirka 2,5 dl rå spinatblade om dagen var forbundet med en lavere risiko for demens, siger Nicola Bondonno.

Resultaterne er offentliggjort her: Bondonno CP. et al.: Source-specific nitrate intake and incident dementia in theDanish Diet, Cancer and Health Study. Alzheimers Dement. 2025 Dec;21(12):e70995. doi: 10.1002/alz.70995.