Det går din støtte til
Støt Brysterne er fællesskab, oplysning og indsamling - med en vision om, at ingen bryster skal have kræft.
Læs mereTil cancer.dk
Det er det største resultat i mere end fem år - formand er stolt og taknemmelig.
Fællesskab, sammenhold og lyserødt engagement. Det er nøgleordene bag indsatsen Støt Brysterne, der samler penge ind til at bekæmpe brystkræft gennem forskning, forebyggelse og patientstøtte.
Årets mange indsatser har løftet indsamlingen til et landsresultat på 24,9 millioner kroner i 2025 - det bedste resultat i fem år.
Hvert år får over 5.000 kvinder i Danmark brystkræft. Det gør sygdommen til den mest udbredte kræftform blandt kvinder herhjemme.
- Det er svært ikke at blive rørt og stolt. Resultatet viser, at en fælles indsats gør en forskel for mennesker berørt af brystkræft. Det er kun muligt takket være frivillige ildsjæle, foreninger og virksomheder over hele landet, siger formand for Kræftens Bekæmpelse, Helen Bernt Andersen.
En stor del af overskuddet fra Støt Brysterne går hvert år til en række forskningsprojekter om bl.a. brystkræft. Projekterne beskæftiger sig med alt fra, hvordan kræften opstår, til hvordan man fremmer et godt liv under og efter sygdommen.
- Tak til alle, der har bidraget. Hver eneste indsats tæller og gør en forskel for kvinder berørt af kræft, siger Helen Bernt Andersen.
Læs om brystkræft, bl.a. årsager, symptomer og behandling af sygdommen:
Støt Brysterne er fællesskab, oplysning og indsamling - med en vision om, at ingen bryster skal have kræft.
Læs mere