Gå til sygdomsliste

Behandling ved spredning af nyrebækken- og urinlederkræft

Ved spredning (metastaser) af kræft i nyrebækkenet og urinlederne kan du få tilbudt medicinsk behandling med kemoterapi eller immunterapi.

Nyrebækken- og urinlederkræft kan have spredt sig allerede ved diagnosetidspunktet, eller sygdommen kan komme igen på et senere tidspunkt (tilbagefald).

Medicinsk behandling kan komme på tale, hvis:

  • kræften har spredt sig uden for urinlederne og nyrebækkenet
  • det ikke er muligt at fjerne urinlederen og nyren ved en operation
  • man får tilbagefald efter operation.

Ved udbredt sygdom eller tilbagefald er det som regel ikke muligt at fjerne al kræften. Den medicinske behandling kan være livsforlængende og mindske symptomerne fra sygdommen. Levetidsforlængelsen er individuel og afhænger af, hvordan behandlingen virker hos den enkelte.

Før og under behandlingen bliver man undersøgt med CT-scanninger, så lægen kan fastslå, hvor udbredt kræften er, og om sygdommen svinder i takt med behandlingen.

Hvilken type behandling (kemoterapi eller immunterapi) du bliver tilbudt afhænger af den tidligere behandling, du har fået, dit sygdomsforløb, og om du har normal nyrefunktion.

Kombinationsbehandling med to typer kemoterapi

Kemoterapi er en belastende behandling for hele kroppen. Man er derfor nødt til at have et godt helbred som udgangspunkt. Er du svækket af sygdom eller høj alder, vil det ofte ikke være muligt at få tilbudt kemoterapi.

Der er forskellige typer af kemoterapi til nyrebækken- og urinlederkræft. Ofte er det funktionen af den tilbageværende nyre (eventuelt begge nyrer), der afgør, hvilken behandling der er bedst.

Ved normal nyrefunktion får du en blanding af kemoterapistofferne cisplatin og gemcitabin. Hvis du har nedsat nyrefunktion, kan du muligvis ikke tåle behandling med stoffet cisplatin. Det kan i stedet erstattes af carboplatin.

Du får kemoterapien i serier. En serie består af kemoterapi dag 1 og dag 8, hvorefter der er fjorten dages pause. Det vil sige, at en serie varer 3 uger. Man får normalt kemoterapien i seks serier, hvis der er god effekt af behandlingen. Effekten af kemoterapi bliver vurderet ved scanningsundersøgelser.

Efter kemoterapi aftales et individuelt opfølgningsforløb.

Hvis den første kombinationsbehandling ikke virker eller holder op med at virke, kan du få tilbudt kemoterapi med vinflunin, som også gives direkte ind i en blodåre hver 3. uge. Dette stof har bivirkninger i form af forstoppelse, træthed og smerter i blodåren, når det gives.

Bivirkninger ved kemoterapi

De mest almindelige bivirkninger ved kemoterapistofferne cisplatin og gemcitabin er:

  • Træthed
  • Kvalme
  • Influenzasymptomer
  • Lavt antal hvide blodlegemer
  • Lavt antal blodplader
  • Påvirkning af følesansen i fødder og hænder
  • Nedsat nyrefunktion
  • Hårtab
  • Påvirkning af hørelsen'

Du får kemoterapien i et drop, og det sker oftest under en ganske kort indlæggelse og/eller ambulante besøg.

I den første uge efter, at man har fået kemoterapi, er man som regel ret påvirket og belastet af behandlingen. Men i den resterende tid vil de fleste stort set kunne leve som normalt.

Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:

Gemcitabin (Gemzar®)

Cisplatin

Carboplatin

Vinflunin

Immunterapi ved spredning

Immunterapi kan være en mulighed, hvis kræften har spredt sig, og hvis kemoterapi af platin-typen ikke virker længere, eller man ikke kan behandles med kemoterapi indeholdende cisplatin. Behandlingen kan forlænge levetiden ved både blære- og urinvejskræft.

Immunbehandling kræver, at du som udgangspunkt har et godt helbred. Er du svækket af sygdom eller høj alder, vil det ofte ikke være muligt at få tilbudt immunterapi.
Hvis behandlingen har god virkning, kan du fortsætte med behandlingen i op til flere år.

Immunterapi med antistoffer øger immunsystemets evne til at bekæmpe kræftcellerne. Man får behandlingen som drop i en blodåre hver 2., 3. eller 6. uge.

Pembrolizumab (Keytruda®)

De mest almindelige bivirkninger ved immunterapi

  • Kløe, tørhed eller udslæt i huden
  • Diarré
  • Åndenød
  • Nedsat stofskifte
  • Påvirkning af leverens funktion

Læs mere om immunterapiens virkning og bivirkninger

Pembrolizumab (Keytruda®)

Nivolumab (Opdivo®)

Atezolizumab (Tecentriq®)

Læs mere om immunterapi generelt:

Immunterapi

Symptomlindrende behandling

Man kan kun tåle den medicinske behandling, hvis man har det rimeligt godt. Hvis du er meget svækket af sygdommen og f.eks. er nødt til at være sengeliggende eller har meget nedsat nyre- eller leverfunktion, vil behandlingen ikke gavne. Er det tilfældet vil du blive tilbudt symptomlindrende (palliativ) behandling.

Der findes flere og gode muligheder for behandling af smerter:

Smertebehandling

Behandling af spredning til andre steder i kroppen

Hvis en kræftsygdom spreder sig til andre steder i kroppen, kaldes det metastaser. Metastaser består af samme slags kræftceller som den oprindelige kræftform, hvilket har betydning for behandlingen.

Hvis kræften spreder sig fra nyrebækkenet og urinlederne, sker det oftest til lymfeknuder, lunger, knogler og lever.

Læs om behandling af metastaser her:

Levermetastaser
Kræft, der har spredt sig til leveren

Lungemetastaser
Kræft, der har spredt sig til lungerne

Hjernemetastaser
Kræft, der har spredt sig til hjernen

Knoglemetastaser
Kræft, der har spredt sig til knoglerne

Læs om risiko for tilbagefald:

Tilbagefald ved nyrebækken- og urinlederkræft

Læs også

Gode råd om, hvad du kan gøre ved f.eks. mundproblemer, kvalme, træthed og fordøjelsesbesvær:

Bivirkninger og senfølger

Kan jeg selv gøre noget?

Få viden og gode råd om bl.a. kost, alternativ behandling og motion - som kan forbedre din livskvalitet, når du er i behandling for kræft:

Hvad kan du selv gøre


Læs alt om nyrebækken- og urinlederkræft

Nyrebækken- og urinlederkræft – forsiden

 
Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

   

Rådgivning


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.