Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Ved spredning (metastaser) af kræft i nyrebækkenet og urinlederne kan du få tilbudt medicinsk behandling med kemoterapi eller immunterapi.
Nyrebækken- og urinlederkræft kan have spredt sig allerede ved diagnosetidspunktet, eller sygdommen kan komme igen på et senere tidspunkt (tilbagefald).
Medicinsk behandling kan komme på tale, hvis:
Ved udbredt sygdom eller tilbagefald er det som regel ikke muligt at fjerne al kræften. Den medicinske behandling kan være livsforlængende og mindske symptomerne fra sygdommen. Levetidsforlængelsen er individuel og afhænger af, hvordan behandlingen virker hos den enkelte.
Før og under behandlingen bliver man undersøgt med CT-scanninger, så lægen kan fastslå, hvor udbredt kræften er, og om sygdommen svinder i takt med behandlingen.
Hvilken type behandling (kemoterapi eller immunterapi) du bliver tilbudt afhænger af den tidligere behandling, du har fået, dit sygdomsforløb, og om du har normal nyrefunktion.
Kemoterapi er en belastende behandling for hele kroppen. Man er derfor nødt til at have et godt helbred som udgangspunkt. Er du svækket af sygdom eller høj alder, vil det ofte ikke være muligt at få tilbudt kemoterapi.
Der er forskellige typer af kemoterapi til nyrebækken- og urinlederkræft. Ofte er det funktionen af den tilbageværende nyre (eventuelt begge nyrer), der afgør, hvilken behandling der er bedst.
Ved normal nyrefunktion får du en blanding af kemoterapistofferne cisplatin og gemcitabin. Hvis du har nedsat nyrefunktion, kan du muligvis ikke tåle behandling med stoffet cisplatin. Det kan i stedet erstattes af carboplatin.
Du får kemoterapien i serier. En serie består af kemoterapi dag 1 og dag 8, hvorefter der er fjorten dages pause. Det vil sige, at en serie varer 3 uger. Man får normalt kemoterapien i seks serier, hvis der er god effekt af behandlingen. Effekten af kemoterapi bliver vurderet ved scanningsundersøgelser.
Efter kemoterapi aftales et individuelt opfølgningsforløb.
Hvis den første kombinationsbehandling ikke virker eller holder op med at virke, kan du få tilbudt kemoterapi med vinflunin, som også gives direkte ind i en blodåre hver 3. uge. Dette stof har bivirkninger i form af forstoppelse, træthed og smerter i blodåren, når det gives.
Kemoterapi er medicin, som angriber kræftceller. Der findes mange typer kemoterapi, og der er stor forskel på, hvordan de virker i kroppen.
Nogle typer kemoterapi rammer alle celler, som deler sig hurtigt. Kræftceller deler sig hurtigt, men det gør nogle af kroppens normale celler også. Derfor kan visse former for kemoterapi give bivirkninger som hårtab, kvalme, infektioner og problemer med slimhinderne.
Andre typer kemoterapi rammer mere målrettet og giver færre eller helt andre former for bivirkninger.
Spørg din læge, hvilke bivirkninger du kan forvente ved netop den eller de typer kemoterapi, du får. Læs mere om kemoterapi generelt:
De mest almindelige bivirkninger ved kemoterapistofferne cisplatin og gemcitabin er:
Du får kemoterapien i et drop, og det sker oftest under en ganske kort indlæggelse og/eller ambulante besøg.
I den første uge efter, at man har fået kemoterapi, er man som regel ret påvirket og belastet af behandlingen. Men i den resterende tid vil de fleste stort set kunne leve som normalt.
Immunterapi kan være en mulighed, hvis kræften har spredt sig, og hvis kemoterapi af platin-typen ikke virker længere, eller man ikke kan behandles med kemoterapi indeholdende cisplatin. Behandlingen kan forlænge levetiden ved både blære- og urinvejskræft.
Immunbehandling kræver, at du som udgangspunkt har et godt helbred. Er du svækket af sygdom eller høj alder, vil det ofte ikke være muligt at få tilbudt immunterapi.
Hvis behandlingen har god virkning, kan du fortsætte med behandlingen i op til flere år.
Immunterapi med antistoffer øger immunsystemets evne til at bekæmpe kræftcellerne. Man får behandlingen som drop i en blodåre hver 2., 3. eller 6. uge.
Læs mere om immunterapi generelt:
Man kan kun tåle den medicinske behandling, hvis man har det rimeligt godt. Hvis du er meget svækket af sygdommen og f.eks. er nødt til at være sengeliggende eller har meget nedsat nyre- eller leverfunktion, vil behandlingen ikke gavne. Er det tilfældet vil du blive tilbudt symptomlindrende (palliativ) behandling.
Der findes flere og gode muligheder for behandling af smerter:
Hvis en kræftsygdom spreder sig til andre steder i kroppen, kaldes det metastaser. Metastaser består af samme slags kræftceller som den oprindelige kræftform, hvilket har betydning for behandlingen.
Hvis kræften spreder sig fra nyrebækkenet og urinlederne, sker det oftest til lymfeknuder, lunger, knogler og lever.
Læs om behandling af metastaser her:
Levermetastaser
Kræft, der har spredt sig til leveren
Lungemetastaser
Kræft, der har spredt sig til lungerne
Hjernemetastaser
Kræft, der har spredt sig til hjernen
Knoglemetastaser
Kræft, der har spredt sig til knoglerne
Gode råd om, hvad du kan gøre ved f.eks. mundproblemer, kvalme, træthed og fordøjelsesbesvær:
Få viden og gode råd om bl.a. kost, alternativ behandling og motion - som kan forbedre din livskvalitet, når du er i behandling for kræft:
Sidst ændret:24.08.2020
Overlæge, dr. med. Lisa Sengeløv (onkolog) og professor, overlæge, dr.med.Jørgen Bjerggaard Jensen (urinvejskirurg).
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17