Gå til sygdomsliste

Operation af nyrebækken- og urinlederkræft

Kræft i nyrebækkenet og urinlederne behandles oftest med en operation, hvor man får fjernet hele nyren og urinlederen.

Der findes forskellige typer operation af nyrebækken- og urinlederkræft:

  • Laserbehandling (brænding) af små og større kræftknuder
  • Operation med fjernelse af hele nyren og urinlederen (nefro-ureterektomi)

Valget af operationstype afhænger af kræftknudens placering og sygdomsstadie.

Laserbehandling (brænding) af små og større kræftknuder

Har man kun små knuder i nyrebækkenet eller urinlederen, der ikke vokser dybt, kan de nogle gange brændes væk gennem et tyndt kikkertrør (ureteroskop).

Kikkerten føres ind gennem urinrøret og blæren. Lægen fører derefter en laserfiber op gennem kikkerten. Når laseren aktiveres, går kræftvævet til grunde.

Behandling gennem kikkert kræver fuld bedøvelse. Efter operationen anlægges oftest et blærekateter, da man kan bløde de første timer.

Det kan være vanskeligt at få fjernet større knuder gennem et kikkertrør, og i nogle tilfælde kan selv mindre knuder sidde et sted, hvor det er vanskeligt for lægen at komme til med kikkerten. I så fald vil lægen foreslå, at man får fjernet nyren.

Operation med fjernelse af hele nyren og urinlederen (nefro-ureterektomi)

Kræft i nyrebækkenet kan være placeret sådan, at det er nødvendigt, at man får fjernet hele den ene nyre med tilhørende urinleder. Fjernes den ene nyre, kan den anden nyre oftest uden problemer opretholde den nødvendige nyrefunktion.

I meget sjældne tilfælde, hvor det har været nødvendigt at få fjernet den eneste fungerende nyre, kan man som erstatning for nyrernes funktion få renset blodet i en kunstig nyre (kaldet dialyse).

Ved operationen får man som regel fjernet hele nyren sammen med urinlederen. Lægen fjerner også lymfeknuder ved nyren og langs nyrens blodkar, hvis lymfeknuderne er forstørrede. Operationen varer mellem 2 og 4 timer.

Det fjernede væv sendes til mikroskopisk undersøgelse og efter cirka 1 uge, får man en endelig diagnose.

Nogle får efter operationen lagt et dræn gennem huden til det område, hvor nyren var placeret, men det er langt fra altid nødvendigt. Gennem drænet fjernes overskydende blod og væske, som ellers ville ophobe sig i operationsområdet. Man kan som regel få fjernet drænet dagen efter operationen.

Desuden får man et kateter til blæren, som man beholder i 1 til 3 dage.

Når blærekateteret bliver fjernet, får man som regel en dosis kemoterapi i blæren, som derefter tisses ud. Kemoterapien reducerer risikoen for at udvikle små tumorer i blæren efter operationen.

'Åben' operation eller kikkertoperation

Selve operationen kan være en såkaldt ’åben’ operation eller en kikkertoperation (laparoskopisk operation).

Ved en ’åben’ operation får man et 20-30 cm langt operationssår. Ved en kikkertoperation får man to til fire operationssår på 1½ cm længde og et cirka 5 cm langt sår, hvorigennem lægen fjerner nyren.

Cirka 5-10 pct. af alle kikkertoperationer bliver under operationen ændret til en åben operation. Dette er der specielt risiko for, hvis man tidligere er opereret i bughulen, da det kan have givet sammenvoksninger, der besværliggør en kikkertoperation. 

Efter ’'åben'’ operation

Man er som regel indlagt 3 til 5 dage efter en ’åben’ operation. Herefter er de fleste sygemeldt mellem 4 og 6 uger afhængigt af, hvor belastet man er af operationen, og hvor fysisk krævende et arbejde man har.

Man bør undgå at dyrke sport i de første 4 uger efter operationen, men let cykling og spadsereture kan man godt genoptage kort efter operationen.

For at undgå dannelse af brok i operationsarret, bør man vente med at udføre tungt fysisk arbejde til 2 til 3 måneder efter operationen. 

Efter kikkertoperation

Efter en kikkertoperation er man ude af sengen på selve operationsdagen og kan udskrives 1 til 3 dage efter operationen. Man er væsentligt mindre belastet af operationen end ved den åbne operation på grund af de mindre operationssår. Derfor er behovet for sygemelding også kortere, men de fleste føler sig dog først klar til at gå på arbejde igen efter cirka 4 uger.

Mulige komplikationer ved operationen

  • Det kan være nødvendigt at ændre kikkertoperationen til en åben operation f. eks ved blødning
  • Der kan ske skade på et andet organ i maven, typisk tarmen

Mulige komplikationer efter operationen

Efter operationen kan der opstå:

  • Man kan få blære- eller lungebetændelse, som skal behandles med antibiotika
  • Man kan få årebetændelse i benene – man kan forebygge det med blodfortyndende medicin og støttestrømper
  • Man kan få blødning – i sjældne tilfælde medfører det, at man skal have blodtransfusion

Den resterende nyre overtager hele opgaven med at rense blodet, men nyrefunktionen kan blive lidt nedsat efter fjernelse af den ene nyre. På længere sigt er der kun få bivirkninger efter operationen.

Slap bugvæg

Efter en ’åben’ operation kan bugvæggen under operationssåret blive slap. Dette skyldes, at nerverne til musklerne er skadet og ikke aktiverer musklerne. Derved bliver musklerne slappe og kan ikke holde bugvæggen på plads, der derfor buler ud. Dette fejltolkes ofte som brok, men det er en kosmetisk gene, der ikke kræver eller kan korrigeres ved operation.

Brok

Efter en kikkertoperation kan man få brok (udposning) i operationsarrene, hvilket kræver behandling med operation. Får du problemer med brok, kan du tale med din praktiserende læge eller den afdeling, hvor du går til kontrol.

Læs mere

Læs om gode vaner, når du er indlagt eller er i behandling:

Undgå fejl og komplikationer under dit kræftforløb

Gode råd om, hvad du kan gøre ved f.eks. mundproblemer, kvalme, træthed, fordøjelsesbesvær eller åndenød:

Bivirkninger og senfølger

Find opskrifter og få viden om kost, ernæring og kosttilskud:

Kost til kræftpatienter

Myter, fakta og gode råd:

Seksualitet

Find ud af hvor meget du må bruge kroppen før, under og efter behandling:

Fysisk aktivitet for kræftpatienter

Læs alt om nyrebækken- og urinlederkræft

Nyrebækken- og urinlederkræft – forsiden

 

Rådgivning

To kvinder taler sammen i rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende