Gå til sygdomsliste

Diagnose og stadieinddeling af nyrebækken- og urinlederkræft

Man kan først få stillet diagnosen kræft i nyrebækken og/eller urinleder, når en vævsprøve (biopsi) af knuden er undersøgt i mikroskop, og resultatet (patologisvaret) viser, at der er kræftceller til stede.

Ud fra svaret på vævsprøven fra knuden (patologisvaret) og de øvrige undersøgelsesresultater tager lægen stilling til, hvor udbredt sygdommen er. Dette kaldes at stadieinddele sygdommen.

Stadieinddelingen er vigtig, for at man kan få den bedst egnede behandling.

Vævsprøve tages, når knuden fjernes ved operation

Knuden fjernes ved en operation og bliver undersøgt i mikroskop. Hvis man har en ondartet knude i nyrebækken og/eller urinleder, får man fjernet nyren ved en operation.

Den fjernede knude bliver efter operationen sendt til undersøgelse i mikroskop. I mikroskopet kan lægen (patologen) vurdere, hvilken type kræftceller der er tale om, og om kræften har spredt sig til lymfeknuderne.

Der går som regel 8 til 10 dage, før man får svar på prøven, da vævet fra knuden skal forarbejdes på forskellig måde, inden det kan undersøges i mikroskopet.

Vævsprøve kan vise celleforandringer i nyrebækkenet og urinledernes slimhinde

Når celler i nyrebækkenet og urinledernes slimhinde giver sig til at vokse ukontrolleret, dannes der knuder.

Jo mere udtalte celleforandringerne er, jo større er risikoen for, at de udvikler sig mere ondartet. Derfor bør alle knuder i nyrebækkenet og urinlederne behandles og kontrolleres omhyggeligt efter de nationale retningslinjer.

Celleforandringer inddeles i lette eller svære celleforandringer

Celleforandringer inddeles i mindre aggressive celleforandringer (kaldet 'lav malignitetsgrad') og i mere aggressive celleforandringer (kaldet 'høj malignitetsgrad').

Forskellige typer af nyrebækken- og urinlederkræft

De forskellige kræfttyper i nyrebækkenet og urinlederne har navn efter, hvor kræften udvikler sig fra.

I Danmark er cirka 95 pct. af alle kræftknuder i nyrebækkenet og urinlederne opstået i slimhinden. Disse kaldes urotheliale karcinomer (kræft i slimhinden).

De sidste 5 pct. af kræftknuderne i nyrebækkenet og urinlederne opstår i overfladeceller i slimhinden (planocellulære karcinomer), i kirtelceller (adenokarcinomer) eller i umodne celler fra fosterlivet (mesenkymale tumorer).

Reaktioner på en kræftdiagnose

For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok – også selvom man måske længe har kæmpet med mistanken om at fejle noget alvorligt.

Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom - både for en selv og for de nærmeste. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til.

Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk. Læs mere om følelser og reaktioner, når man har fået en kræftdiagnose:

Reaktioner og følelser

Kræft og parforhold

Råd til pårørende

Få hjælp og vejledning til at komme videre

Få hjælp af en professionel rådgiver

Det kan også være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan desuden få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen.

Kræftens Bekæmpelses rådgivning

Mød andre i samme situation

Online mødested for patienter, pårørende og efterladte.

Cancerforum.dk

Læs alt om nyrebækken- og urinlederkræft

Nyrebækken- og urinlederkræft – forsiden

 

Rådgivning

To kvinder taler sammen i rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende