Gå til sygdomsliste

Opfølgning efter nyrebækken- og urinlederkræft

Når du har afsluttet din behandling, bliver du som regel tilbudt et opfølgningsforløb på hospitalet. Opfølgningsbesøgene foregår ambulant, hvilket vil sige, at du ikke skal indlægges.

Opfølgningen på behandling for kræft i nyrebækken og urinledere foregår så vidt muligt ens i hele landet og efter de nationale retningslinjer.

Opfølgningsbesøgene foregår på urologisk afdeling oftest hver fjerde, ottende eller tolvte måned.

Hvad sker der ved opfølgningsbesøg?

Ved opfølgningsbesøgene taler du med lægen om eventuelle symptomer og bliver undersøgt for, om der er tegn på, at sygdommen er vendt tilbage.

Hvordan lægen undersøger dig, afhænger af sygdommens forløb, og hvilken behandling du har været igennem.

Kontrolundersøgelser efter nyrebevarende operation

Hvis nyren er bevaret, er der en risiko for, at der kan komme nye kræftknuder i nyrebækkenet og urinlederne. Derfor er det som regel nødvendigt, at du får undersøgt den behandlede nyres nyrebækken og urinleder ved en kikkertundersøgelse eller en CT-scanning.

Jo før eventuelle nye knuder bliver opdaget, jo nemmere er de at behandle.

Undersøgelse for eventuel kræft i blæren

Cellerne i slimhinden i nyrebækkenet og urinlederne er af samme type, som cellerne i blærens slimhinde. Hvis du har haft en kræftknude i nyrebækkenet og urinlederne, er der derfor også en lille risiko for, at der senere kan opstå blærekræft.

Derfor er det nødvendigt med opfølgningsbesøg med 4-12 måneders mellemrum, for at lægen kan holde øje med, om der er opstået knuder i blæren.

Undersøgelsen vil oftest foregå ved, at man får en kikkertundersøgelse af blæren. Opstår der knuder i blæren, vil de i de fleste tilfælde kunne brændes væk’ gennem et fleksibelt kikkertrør (cystoskop).

Billede af en læge, der holder en fleksibel kikkert (cystoskop) i hænderne.

Fleksibel kikkert (cystoskop), der bruges til at undersøge blæren.

Undersøgelser efter kemoterapi

Har du fået kemoterapi som lindrende behandling af kræft, der har spredt sig uden for nyrebækkenet og urinlederne, kan du ved opfølgningsbesøgene få foretaget en kikkertundersøgelse af blæren og CT-scanning af bughulen.

Hvis lægen finder kræft ved undersøgelserne, kan du få tilbudt operation og/eller lindrende strålebehandling.

Vær opmærksom på kroppens signaler

Opdager du nye symptomer, eller bliver du bekymret mellem kontrolbesøgene, så kontakt lægen.

Symptomerne kan være:

  • Blod i urinen
  • Trykkende smerter i siden af lænden
  • Hyppig vandladningstrang og smerter ved vandladningen
  • Tilbagevendende urinvejsinfektioner
  • Træthed uden grund
  • Vægttab uden grund

Spørgsmål til lægen

Opfølgningsbesøgene er en god anledning til, at du tager dine spørgsmål, bekymringer og problemer op. Det kan være en god idé at skrive dine spørgsmål ned i forvejen, og du kan også tage en pårørende med til samtalen.

Gør opmærksom på symptomer eller gener

Det er vigtigt, at du gør lægen opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde behandling eller lindring. Det kan også være symptomer, som skyldes gener, der er opstået efter behandlingen.

Behandling af bivirkninger eller gener

Lægen kan forsøge at behandle og lindre bivirkninger eller gener. Du kan også få justeret din medicin, hvis der er behov for det.

Hvis du har problemer efter afsluttet behandling, kan du få gode råd om f.eks. kost, livsstil eller hjælpemidler og blive henvist til andre fagpersoner, der kan hjælpe.

Læs alt om nyrebækken- og urinlederkræft

Nyrebækken- og urinlederkræft – forsiden

 

Rådgivning

To kvinder taler sammen i rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende