Gå til sygdomsliste

Behandling af nyrekræft

Den mest almindelige behandling af nyrekræft er operation, hvor man får fjernet hele nyren eller en del af nyren. I nogle tilfælde får man – i stedet for operation – behandling rettet mod selve kræftknuden i nyren. Valget af behandling afhænger af sygdommens stadium og din almene helbredstilstand.

Kvinde står i sit køkken og laver en kande te

Når man skal i behandling for kræft, kan det opleves som en undtagelsestilstand. Det kan være svært at forestille sig, at hverdagen bliver normal igen, men heldigvis oplever de fleste, at der med tiden kommer ro på hverdagen.

Her får du et kort resumé af teksterne om de forskellige muligheder for behandling ved nyrekræft med links til at læse mere:

Operation og andre behandlinger rettet mod kræftknuden i nyren

Operation er den primære behandling for de fleste former for nyrekræft. Der er også andre typer lokal behandling rettet mod selve kræftknuden i nyren. I nogle tilfælde er det muligt enten at brænde (radiofrekvensbehandle) eller fryse (kryobehandle) kræftknuden væk. Læs mere:

Lokal behandling af nyren


Behandling rettet mod kræft, der har spredt sig uden for nyren

Hvis sygdommen har spredt sig til andre dele af kroppen, kan medicinsk behandling med målrettet biologisk behandling eller immunterapi være en mulighed. I nogle tilfælde vælger lægen at fjerne nyren eller knuden i nyren, før man starter på den medicinske behandling. Læs mere:

Behandling ved spredning


Forsøgsbehandling

Forsøgsbehandling er en undersøgelse af en ny type behandling, hvis virkning man endnu ikke kender til bunds. Forsøgsbehandling kan være en mulighed, hvis standardbehandlingen ikke virker. Læs mere om forsøgsbehandling og se, om der er relevante behandlinger for dig:

Forsøgsbehandling for nyrekræft


Behandlingssteder

Her kan du se, hvor man kan få behandling for nyrekræft i Danmark:

Behandlingssteder for nyrekræft


Motion har positiv effekt, når man er i behandling for kræft

Både kræftsygdommen og behandlingen kan gøre dig træt og fysisk svækket - og bivirkninger fra behandlingen kan påvirke din livskvalitet.

Forskning har vist, at motion forbedrer kræftpatienters livskvalitet og styrker kroppen. Motionerede du ikke, før du blev syg, kan du roligt gå i gang med det. Det behøver ikke være hård motion eller i lang tid. En gåtur er også fin.

Læs mere om, hvor meget du må bruge kroppen før, under og efter behandling:

Fysisk aktivitet for kræftpatienter

Professor og overlæge Lars Lund fortæller om nyrekræft. Symptomer, undersøgelser, behandling og efterforløb. 7:25 min.

Professor og overlæge Lars Lund fortæller om nyrekræft. Symptomer, undersøgelser, behandling og efterforløb. 7:25 min.


Alt om nyrekræft

Nyrekræft - forsiden

 

Rådgivning

To kvinder taler sammen i rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud