Opfølgning efter nyrekræft

Om at gå til opfølgning

Første opfølgningsbesøg er sædvanligvis efter 6 måneder, men kan være før. Herefter følges du årligt i mindst 5 år, men nogle bliver fulgt i op til 10 år afhængt af, hvilken type nyretumor du har haft.

Ved det første besøg får du svar på undersøgelsen af det fjernede væv og svar på nye blodprøver. Derudover får du information om opfølgningsprogrammet og sammen med lægen eller sygeplejersken laver I en vurdering af, hvilke behov for støtte du har.

Hvis du har fået en nyrebevarende operation, kan kontrolbesøgene være oftere.

Opfølgning foregår oftest ambulant, hvilket vil sige, at du ikke skal indlægges.

Opfølgning efter operation for nyrekræft foregår så vidt muligt ens i hele landet og efter de nationale retningslinjer.

Hvor foregår opfølgningsbesøgene?

Er du blevet opereret for nyrekræft uden spredning, foregår opfølgningen hos urologen, det vil sige urinvejskirurgen eller den kirurgiske kræftlæge.

Hvad sker der ved opfølgningsbesøgene?

Ved et opfølgningsbesøg taler du med lægen om eventuelle symptomer og bliver undersøgt for, om der er tegn på, at sygdommen er vendt tilbage.

Hvordan du præcist bliver undersøgt ved besøgene, afhænger af sygdommens forløb, og af hvilken behandling du har været igennem.

Undersøgelser ved opfølgningsbesøg

Lægen vil ofte foretage en almen undersøgelse, og i nogle tilfælde får du taget blodprøver, for at lægen kan bedømme, om du får det bedre af behandlingen, om situationen er uændret, eller om sygdommen breder sig.

Andre kontrolundersøgelser kan være CT-scanning af lungerne og af maven (bughulen), og eventuelt ultralydsscanning.

Har du den sjældne arvelige sygdom Von Hippel-Lindaus syndrom, der øger risikoen for nyrekræft, anbefales det, at du får foretaget en ultralydsundersøgelse eller en CT-scanning en gang om året.

Undersøgelser ved nyrekræft

Spørgsmål til lægen

Opfølgningsbesøgene er en god anledning til, at du tager dine spørgsmål, bekymringer og problemer op. Det er en god idé at skrive dine spørgsmål ned i forvejen, og du kan også tage en pårørende med til samtalen.

Gør opmærksom på symptomer eller gener

Det er vigtigt, at du gør lægen opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde supplerende undersøgelser og evt. behandling eller lindring. Det kan også være symptomer, som skyldes gener opstået efter behandlingen.

Hvis du har problemer efter afsluttet behandling, kan du få gode råd om f.eks. kost, livsstil eller hjælpemidler, og du kan blive henvist til andre fagpersoner, der kan hjælpe.

Bekymring for tilbagefald  

Det er helt normalt at være bekymret for tilbagefald efter endt behandling, også selvom blodprøverne og andre undersøgelser ser fine ud.   
 
Bekymringen kan påvirke din hverdag – måske får du svært ved at sove eller får problemer med at huske og koncentrere dig.   
 
Det kan være en hjælp at tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan også få hjælp af Kræftens Bekæmpelse. Vi tilbyder gratis rådgivning, hvor du enten kan møde op i en af vores kræftrådgivninger eller ringe og tale med en rådgiver på Kræftlinjen.