Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Efter du er opereret for nyrekræft, bliver du tilbudt at gå til opfølgning. Din læge på hospitalet udarbejder i samarbejde med dig en personlig opfølgningsplan baseret på dine behov for hjælp og støtte - og med fokus på håndtering af senfølger.
Første opfølgningsbesøg er sædvanligvis efter 6 måneder, men kan være før. Herefter følges du årligt i mindst 5 år, men nogle bliver fulgt i op til 10 år afhængt af, hvilken type nyretumor du har haft.
Ved det første besøg får du svar på undersøgelsen af det fjernede væv og svar på nye blodprøver. Derudover får du information om opfølgningsprogrammet og sammen med lægen eller sygeplejersken laver I en vurdering af, hvilke behov for støtte du har.
Hvis du har fået en nyrebevarende operation, kan kontrolbesøgene være oftere.
Opfølgning foregår oftest ambulant, hvilket vil sige, at du ikke skal indlægges.
Opfølgning efter operation for nyrekræft foregår så vidt muligt ens i hele landet og efter de nationale retningslinjer.
Er du blevet opereret for nyrekræft uden spredning, foregår opfølgningen hos urologen, det vil sige urinvejskirurgen eller den kirurgiske kræftlæge.
Ved et opfølgningsbesøg taler du med lægen om eventuelle symptomer og bliver undersøgt for, om der er tegn på, at sygdommen er vendt tilbage.
Hvordan du præcist bliver undersøgt ved besøgene, afhænger af sygdommens forløb, og af hvilken behandling du har været igennem.
Lægen vil ofte foretage en almen undersøgelse, og i nogle tilfælde får du taget blodprøver, for at lægen kan bedømme, om du får det bedre af behandlingen, om situationen er uændret, eller om sygdommen breder sig.
Andre kontrolundersøgelser kan være CT-scanning af lungerne og af maven (bughulen), og eventuelt ultralydsscanning.
Har du den sjældne arvelige sygdom Von Hippel-Lindaus syndrom, der øger risikoen for nyrekræft, anbefales det, at du får foretaget en ultralydsundersøgelse eller en CT-scanning en gang om året.
Opdager du nye symptomer, eller bliver du bekymret mellem opfølgningsbesøgene, så kontakt lægen.
Symptomer på tilbagefald kan være:
Opfølgningsbesøgene er en god anledning til, at du tager dine spørgsmål, bekymringer og problemer op. Det er en god idé at skrive dine spørgsmål ned i forvejen, og du kan også tage en pårørende med til samtalen.
Det er vigtigt, at du gør lægen opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde supplerende undersøgelser og evt. behandling eller lindring. Det kan også være symptomer, som skyldes gener opstået efter behandlingen.
Lægen kan søge at behandle og lindre eventuelle bivirkninger eller opståede gener. Du kan også få justeret sin medicin, hvis der er behov for det.
Hvis du har problemer efter afsluttet behandling, kan du få gode råd om f.eks. kost, livsstil eller hjælpemidler, og du kan blive henvist til andre fagpersoner, der kan hjælpe.
Opfølgningsprogram for nyrekræft erstatter det, der tidligere hed kontrol.
Opfølgning skal øge fokus på hjælpetilbud, og behandling af bivirkninger og senfølger, da flere med kræft lever længere med deres sygdom.
Få hjælp og viden til at håndtere hverdagen under og efter behandling af nyrekræft:
Gode råd om, hvad du kan gøre ved f.eks. mundproblemer, kvalme, træthed og fordøjelsesbesvær:
Få viden og gode råd om bl.a. kost, alternativ behandling og motion - som kan forbedre din livskvalitet, når du er i behandling for kræft:
Sidst ændret:12.10.2020
Professor, dr.med., Lars Lund og overlæge, ph.d. Anne Kirstine Hundahl Møller. Begge Dansk Urologisk Cancer Gruppe, DARENCA: (Dansk Nyrecancer Udvalg)
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
Fax: 35 25 77 01
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17