Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Kræft i nyren kan vende tilbage. Risikoen for at sygdommen vender tilbage afhænger af sygdommens stadium før behandling, og hvilken behandling, man har fået. Det overvældende at få besked om, at kræften er kommet igen, men er det tilfældet, er der flere muligheder for behandling.
Risikoen for tilbagefald efter nyrekræft er størst de første år. 80-85 pct. af alle tilbagefald viser sig inden for de første 3 år efter operationen. 90-95 pct. viser sig inden for 5 år.
Det vil sige, at jo flere år der går uden tegn på tilbagefald, jo mindre er risikoen for, at kræften vender tilbage.
Nyrekræft kan komme igen
Hvis nyrekræften kommer igen, kan det ske enten som et lokalt tilbagefald i nyren eller i form af metastaser - det vil sige, at nyrekræften har spredt sig til andre steder i kroppen.
Hvis nyrekræften spreder sig, sker det oftest til lungerne, hvilket dog ikke altid giver symptomer. Nyrekræft kan også sprede sig til lymfeknuder, knogler, lever og hjernen.
Hvis kræften vender tilbage er der nye muligheder for behandling.
Modelfoto. For de fleste er det chokerende at få at vide, at kræften er kommet igen, men der findes nye behandlingsmuligheder. Når det første chok har lagt sig, kan du opleve, at sygdommen fylder mindre, og at du igen kan glæde dig over livet.
Opdager du nye symptomer, eller bliver du bekymret mellem opfølgningsbesøgene, så kontakt lægen. Symptomer på tilbagefald kan være:
Er der mistanke om tilbagefald, vil du som regel få taget urin- og blodprøver samt en CT-scanning af lunger og bughulen. Billederne bruges til at kontrollere, om sygdommen har spredt sig.
Ser det ud til, at sygdommen har spredt sig, kan det være, at du får taget en vævsprøve, for at lægen kan slå fast, om det drejer sig om nyrekræftceller. Læs mere:
Ved tilbagefald kan du ofte få tilbudt anden behandling i form af operation, angiogenesehæmmer, immunterapi eller strålebehandling. Nogle gange vil behandlingen være en kombination af operation og medicinsk behandling.
Strålebehandlingen kan lindre smertegivende knoglemetastaser med en enkelt behandling. Eventuel blødning kan også behandles med strålebehandling.
Hvis du har smerter eller kvalme, kan du få medicin, der lindrer disse symptomer. Har du udtalte smerter eller andre komplekse symptomer på sin kræft, kan du blive henvist til en palliativ afdeling, hvor læger og sygeplejersker vil hjælpe med behandling af symptomerne.
Metastaser fra nyrekræft i rygsøjlen kan trykke på rygmarven (medullær kompression). Symptomerne kan være rygsmerter, føleforstyrrelser og lammelser, især i benene, samt vandladnings- og eventuelt afføringsbesvær.
Får du sådanne symptomer, skal du øjeblikkelig søge læge. Behandlingen kan være operation på rygsøjlen, strålebehandling og kortvarig behandling med binyrebarkhormon.
Læs mere om behandling af nyrekræft, der har spredt sig
Smerter behandles ofte i et tværfagligt samarbejde mellem urologen/onkologen og specialister i smertebehandling på de palliative afdelinger. Læs mere:
Hvis nyrekræften spreder sig til andre steder i kroppen, kaldes det metastaser. Metastaser består af samme slags kræftceller som den oprindelige kræftform, hvilket har betydning for behandlingen. Læs om behandling af metastaser:
Har man én gang haft kræft, ligger det for de fleste i baghovedet, at kræften kan komme tilbage. Alligevel er beskeden om, at kræften rent faktisk er kommet tilbage oftest overvældende.
Selvom der er muligheder for behandling, kan det være, at man skal indstille sig på at leve med en kræftsygdom, der måske ikke kan helbredes.
Ingen kan forudsige, hvordan netop dit forløb bliver. Men lægerne kan på baggrund af viden, statistik og deres erfaring sige noget om, hvad du kan forvente.
Tilbagefald af en kræftsygdom betyder, at sygdommen er vendt tilbage igen, efter man har været fri for kræft. Det kaldes også recidiv. Man kan få lokalt tilbagefald og/eller tilbagefald med spredning.
Det kaldes lokalt tilbagefald, hvis kræften vender tilbage til den del af kroppen, hvor kræften først opstod.
Kræft kan også vende tilbage i form af spredning af sygdommen. Kræften kan være vokset ind i lymfebanen og derfor have spredt sig til lymfeknuderne eller være vokset ind i blodbanen og via blodet være spredt til andre organer i kroppen.
Det kaldes metastaser, når kræftceller fra en kræftknude spreder sig med blodet eller lymfen og danner nye kræftknuder andre steder i kroppen.
En metastase består af samme type kræftceller, som den oprindelige kræftknude bestod af. Det vil sige, at f.eks. brystkræft, der har spredt sig til knoglerne, består af brystkræftceller.
Sidst ændret:12.10.2020
Professor, dr.med., Lars Lund og overlæge, ph.d. Anne Kirstine Hundahl Møller. Begge Dansk Urologisk Cancer Gruppe, DARENCA: (Dansk Nyrecancer Udvalg)
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
Fax: 35 25 77 01
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17