Det mener Kræftens Bekæmpelse om Kræftplan V

I Kræftens Bekæmpelse er vi meget tilfredse med, at regeringen politisk har prioriteret, at kræftpatienternes livskvalitet skal øges – både før, under og efter deres kræftbehandling samt i hverdagslivet med og efter kræft.

Praktiserende læger: Som led i det ser vi i Kræftens Bekæmpelse positivt på, at praktiserende læger skal have en større rolle og et større ansvar for deres patienter med kræft. De skal hjælpe med at opdage kræft tidligt, følge patienten under sygdomsforløbet og have en central rolle i efterforløbet. Især for de mest sårbare patienter skal lægen have en større rolle og mere ansvar for forløbet.

Præhabilitering: Det er også vigtigt, at kræftpatienterne er i stand til at tåle deres behandling bedst muligt. Det er derfor positivt, at der i kræftplanen er fokus på nye krav til indsatser før kræftbehandling, som skal styrke patienterne i at kunne klare behandlingen – f.eks. målrettet fysisk træning, god ernæring og hjælp til rygestop.

Rehabilitering: Det er vigtigt, at alle patienter får vurderet deres behov for rehabilitering og får tilbud om hjælp til fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle udfordringer før, under og efter behandling. Kræftens Bekæmpelse er derfor glad for, at der skal sikres en bedre og mere ensartet adgang til rehabiliteringstilbud af høj kvalitet.

Senfølger: Kræft kan være livstruende, og kræftbehandling er hård behandling. Mange kræftpatienter får senfølger – enten som følge af grundsygdommen eller af behandlingen. Det er gener, som varer ved, og som kan opstå både tæt på behandlingen og i årene efter. Og det er følger, der påvirker kræftpatienters hverdagsliv og livskvalitet væsentligt.  

I Kræftens Bekæmpelse glæder vi os over, at regeringen vil sikre, at der etableres senfølgeklinikker med ensartede tilbud i hele landet – og at ansvaret for indsatsen fremover bliver tydeligere fordelt mellem sygehuse, kommuner og almen praksis. I dag er hjælpen alt for uens. Nogle regioner har haft senfølgeklinikker, andre ikke – og det har ført til uretfærdige forskelle for patienterne. Vi har i mere end et årti haft solid forskning i senfølger, så der findes allerede megen viden. Nu er det tid til at omsætte den viden til konkret handling. 

Palliation: Kræftens Bekæmpelse ønsker, at mennesker med alvorlig sygdom får lindring, når de har brug for det, og mulighed for en værdig død derhjemme. Derfor er det meget positivt, at regeringen med Kræftplan V vil sikre, at patienterne får den lindrende (palliative) behandling, som de har brug for ved uhelbredelig sygdom. Dette skal ske gennem en styrkelse af kompetencer og kapacitet – både i den basale og den specialiserede palliative indsats. 

Kræftens Bekæmpelse glæder sig over, at der i Kræftplan V bliver sat styrket fokus på, at patienternes ønsker og behov skal vurderes løbende, og at den enkelte kræftpatient mere systematisk skal inddrages gennem hele sit forløb. Det bidrager til at sikre, at patienterne får de rette indsatser og den nødvendige støtte. Samtidig kan det gøre sundhedsvæsenet mere retfærdigt og mindske den sociale ulighed i sundhed.

PRO-data: Det er positivt, at de mere individuelle forløb blandt andet skal bygge på en øget brug af patienternes egne vurderinger af symptomer, helbredstilstand og behov (patientrapporterede oplysninger/PRO-data). Og at individuelle og sammenhængende forløb skal understøttes af, at regeringen med Kræftplan V vil give sundhedspersonalet nem adgang til oplysninger om den enkelte patients kræftforløb på tværs af sundhedsvæsenet.

Screening: Regeringen vil med Kræftplan V give kræftscreeningsprogrammerne et serviceeftersyn og afklare potentialet for at screene mere målrettet ud fra borgernes behov samt øge borgernes deltagelse i screening for mulig kræftsygdom. Desuden vil regeringen bede regionerne tage initiativer for at modvirke den sociale ulighed i deltagelsen og sikre, at flere borgere får glæde af tilbuddene.

Tidlig opsporing: Der er i Kræftplan V anbefalinger om en bedre behandling gennem tidlig opsporing. Tidlig opsporing kan hjælpe med at opdage alvorlig sygdom tidligere og dermed forbedre patienters overlevelse og livskvalitet. Kræftens Bekæmpelse har længe ønsket en national plan for tidlig opsporing og bedre diagnostik og ser positivt på kræftplanens anbefalinger om større viden om uspecifikke symptomer på kræft – både hos de praktiserende læger og borgerne – et styrket samarbejde mellem de diagnostiske centre samt bedre viden og dataopsamling på området.

Kræftpakker: Kræftplan V anbefaler en videreudvikling af kræftpakkeforløbene, så de i endnu højere grad tager højde for patientens helbred, behandlingsmuligheder og ønsker for forløbet. Kræftens Bekæmpelse støtter op om ønsket om mere fleksible pakkeforløb, men vil arbejde for, at en revision sker med det formål at sikre patienterne de bedst mulige forløb – og ikke fører til forringelser. Det er afgørende, at udviklingen sker på baggrund af den bedste viden om kræftsygdommes prognose, og at målet fortsat er hurtig udredning og behandling uden unødig ventetid. 

I Kræftens Bekæmpelse er vi meget tilfredse med, at regeringen har prioriteret en række vigtige forebyggelsesinitiativer i Kræftplan V. 

I Danmark er kræftforekomsten væsentligt højere end i de øvrige nordiske lande og ligger også et stykke over EU-gennemsnittet. Det skyldes især, at vi herhjemme har en levevis, hvor vi er mere udsat for de faktorer, der øger risikoen for at udvikle kræft. Det gælder ikke mindst rygning, overvægt, alkohol og uv-stråling. Derfor er det helt nødvendigt at styrke forebyggelsen.

Solarier: Flere af forebyggelsesinitiativerne i Kræftplan V er strukturelle tiltag rettet mod børn og unge, som har stået på vores politiske ønskeliste i flere år. Det gælder f.eks. aldersgrænsen på 18 år for solariebrug, som vil betyde, at færre vil blive ramt af modermærkekræft i fremtiden. Danmark har en af de højeste forekomster af modermærkekræft i verden og har indtil nu været et af de få lande i Europa, som ikke havde en aldersgrænse. Det er meget glædeligt, at vi får rettet op på det. 

Tobak og nikotin: Vi er også meget tilfredse med de initiativer, som har til formål at begrænse især unges brug af tobak og nikotin. Det er velkendt, at tilgængeligheden – ligesom pris – har stor betydning for, hvor mange børn og unge der bruger produkterne. Ved at reducere antallet af salgssteder og indføre en anmeldelsespligt for nye nikotinholdige produkter og en karensperiode, så der er tid til at tilpasse lovgivningen, vil børn og unge i fremtiden være bedre beskyttet mod at blive rygere og afhængige af nikotin. 

Usunde fødevarer: Usund kost og overvægt er desværre et stigende problem, og massiv markedsføring bidrager til denne udvikling hos vores yngste. Derfor er det kærkomment, at regeringen vil indføre markedsføringsrestriktioner på usunde fødevarer målrettet børn og unge. Selvom vi gerne havde set, at børn og unge var beskyttet op til 18 år, er lovgivning op til 15 år et vigtigt skridt i den rigtige retning.

Hjælp til rygestop: Udover de initiativer, som især vil få betydning for nye generationer, er det også positivt, at der lægges op til at integrere rygestop (med mulighed for gratis rygestopmedicin) i behandlingen af kræftpatienter og andre i risiko. Tre ud af fire dagligrygere ønsker at stoppe, og det er velkendt, at rygestop kan forbedre prognosen og overlevelsen markant. For lungekræft er effekten faktisk på niveau med konventionel behandling.

Desuden er det en god idé, at der afsættes midler til at oplyse om sammenhængen mellem alkohol og kræft, da vi ved, at det kun er et mindretal af befolkningen, der ved, at alkohol kan give kræft. 

Bedre brug af sundhedsdata er grundlaget for en løbende forbedret og målrettet hjælp til kræftpatienter. Det er derfor positivt, at Kræftplan V lægger op til bedre brug af sundhedsdata, for eksempel at ny medicin hurtigere kan komme kræftpatienter til gavn.

Ny medicin: Med den nye plan vil regeringen samle alle afgørelser om ny kræftmedicin i én samlet lægekomité i stedet for i de forskellige regioners komiteer. Det vil give  kræftpatienter en mere ens behandling af ansøgninger efter det 7. princip, når der søges om adgang til behandling, som enten ikke er godkendt i Medicinrådet eller er under behandling i Medicinrådet. 

Ny teknologi: Kræftens Bekæmpelse støtter brugen af kunstig intelligens (AI) og andre teknologier i forbindelse med screeningundersøgelser, præhabilitering og kræftbehandling. AI kan bidrage til at frigøre tid, som i stedet kan bruges på patienter og pårørende. Samtidig kan teknologien være med til at modernisere arbejdsgange og anvende sundhedsdata mere målrettet – til gavn for patienterne.  

For eksempel kan AI hjælpe klinikere med at identificere de patienter, der vil have særlig gavn af præhabilitering og fysisk træning forud for operation. Inden for tarmkræftområdet er der allerede gode erfaringer med denne tilgang. AI rummer også potentiale for at forudsige, hvilken behandling der med størst sandsynlighed vil være mest effektiv for den enkelte patient.

Viden og kvalitet: Vi har længe efterspurgt mere viden om kvaliteten af alle de indsatser, som kræftpatienter får i regi af kommunen eller almen praksis. Det kan for eksempel være hjælp til senfølger og rehabilitering samt palliation. Kræftplanen lægger op til, at der netop skal forskes i kvaliteten af kræftbehandlingen i det nære sundhedsvæsen. Det støtter Kræftens Bekæmpelse selvsagt.

Robust kapacitet: Antallet af kræftpatienter forventes at stige til næsten 50.000 i 2044. Derfor skal der være hænder og udstyr nok på hospitalerne, i kommunerne og i almen praksis til at undersøge, behandle og støtte de mange patienter i deres forløb. 

Kræftens Bekæmpelse mener, at der er brug for mere kapacitet, for eksempel operationskapacitet på kræftområdet. Kræftens Bekæmpelse havde gerne set, at en mindre del af pengene til Kræftplan V blev brugt til kapacitet og i stedet fundet på kommende økonomi- eller finanslovsaftaler, så kræftområdet kan udvikles og følge med behovet.