Kræftplan V
Den 5. kræftplan fra maj 2025 indeholder en lang række initiativer, som vil styrke kræftområdet markant. Læs her om den nye kræftplan, og hvorfor den er så vigtig.
Ny kræftplan
Den 5. kræftplan har fået navnet ’Et bedre liv med og efter kræft’. Planen indeholder 36 initiativer, som blandt andet handler om at:
- Forebygge kræft bedre
- Finde kræft tidligere
- Give bedre behandling
- Støtte kræftpatienter bedre efter behandlingen
Vi er glade for, at flere af Kræftens Bekæmpelses centrale prioriteter er blevet hørt og glæder os til at følge de 36 indsatser blive ført ud i livet.
Hvad indeholder Kræftplan V?
Herunder kan du læse kort om nogle af de vigtigste punkter i kræftplanen:
Med den nye kræftplan vil regeringen bl.a. indføre aldersgrænse på solariebrug og begrænse antallet af steder, som sælger tobak og nikotinprodukter.
Et mål i planen er, at kræft skal opdages tidligere. Og når en person har fået diagnosen kræft, skal der bruges mere præ-habilitering. Det er, når sårbare kræftpatienter bliver styrket, så de bedre kan tåle behandlingen. Det kan f.eks. være med fysisk træning, støtte til det mentale, ernæringsvejledning eller hjælp til rygestop.
Ny teknologi – som kunstig intelligens – åbner helt nye muligheder i kræftbehandlingen, og med Kræftplan V bliver der afsat mange penge til området. Man kan f.eks. bruge AI, til at afklare, hvilke patienter der kan få gavn af præ-habilitering. Kræftplanen lægger også op til, at behandlingen i højere grad tilpasses den enkelte patient. Samtidig skal patienter inddrages mere i deres eget forløb. Det vil mange patienter rigtig gerne.
Med den nye plan vil regeringen samle alle afgørelser om ny kræftmedicin i én samlet lægekomité i stedet for i de forskellige regioners komiteer. Det skal sikre, at kræftpatienter bliver behandlet mere ens, når deres læge søger om adgang til behandlinger, som endnu ikke er godkendt af Medicinrådet – eller som stadig er under vurdering.
Flere overlever kræft i dag, men mange oplever alvorlige senfølger fra sygdommen og behandlingen. Det kan påvirke livskvaliteten og gøre det svært at vende tilbage til hverdagen.
Med Kræftplan V bliver der oprettet senfølgeklinikker i alle regioner, og hjælpen til mennesker med fysiske og psykiske senfølger bliver forbedret. Og så gør planen det klart, hvem der har ansvaret for senfølger i sundhedsvæsenet.
Planen lægger også op til en bedre lindrende behandling og støtte til mennesker, som er alvorligt syge af kræft og til dem, der nærmer sig livets afslutning. Det kaldes ’palliation’.
Planen styrker både den specialiserede palliation – der gives af særlige palliative teams eller afdelinger med særlig viden om lindrende behandling. Og den styrker den basale palliation – lindrende behandling og pleje, som gives af de fagpersoner, patienten allerede er i kontakt med – f.eks. sygeplejersker og læger på hospitalet, i kommunen eller hos den praktiserende læge.
Du kan læse mere uddybende om initiativerne og Kræftens Bekæmpelses foreløbige bemærkninger til dem her:
Derfor er planen vigtig
I 2023 blev der konstateret 48.133 nye kræfttilfælde i Danmark. Kræft er den sygdom, flest dør af herhjemme, og antallet af mennesker, som lever med eller efter kræft, har aldrig været så højt som nu.
Da vi lever længere, og kræftbehandlingen bliver bedre, vil tallet vokse fremover.
Det er derfor positivt, at Kræftplan V ikke blot indeholder initiativer til bedre behandlingsforløb, men også til at forebygge og opdage kræft tidligere. Og lige så positivt er det også, at kræftplanen anerkender, at den enkelte kræftpatients behov for at få hjælp fra sundhedsvæsnet ikke slutter, når behandlingen på sygehuset er overstået.
Her gør Kræftplan V en forskel
Tidlig opsporing
Det er vigtigt, at kræft bliver opdaget så tidligt som muligt. Derfor vil Kræftplan V give både læger og borgere bedre viden om tegn på kræft – også dem, der kan være svære at opdage. Planen vil også styrke samarbejdet mellem de steder, der udreder for kræft. Det betyder, at patienter kan få hurtigere svar og den rigtige hjælp.
Julie kæmpede længe, før hun fik sin diagnose.
Bedre hjælp til senfølger
Mange kræftpatienter får senfølger. Det er gener, som varer ved, og som påvirker hverdagslivet og livskvaliteten væsentligt. Kræftplan V sikrer ens adgang til hjælp i hele landet gennem nye senfølgeklinikker – noget patienter og Kræftens Bekæmpelse har efterlyst længe.
Rikke er én af de mange, der har savnet hjælp til sine senfølger.
Fokus på forebyggelse
I Danmark får flere kræft end i de andre nordiske lande. Det skyldes især rygning, for meget alkohol, overvægt og for meget sol eller solarie. Derfor er det vigtigt at forebygge kræft bedre. Kræftplan V har flere tiltag, som især skal beskytte børn og unge. Et af dem er, at man nu skal være 18 år for at gå i solarium. Det kan betyde, at færre får modermærkekræft i fremtiden.
Dina gik i solarium som barn – og fik modermærkekræft
Ny teknologi i kræftbehandlingen
Kræftplan V vil bruge ny teknologi og sundhedsdata bedre i kræftbehandlingen, bl.a. til at finde de patienter, der har størst risiko ved en operation, og som kan have gavn af såkaldt præ-habilitering. Det betyder, at man gør kroppen klar til behandling, f.eks. gennem fysisk træning, kost og rygestop.
På Sjællands Universitetshospital bruger lægerne allerede AI:
Hvad betyder kræftplanen for os med senfølger?
Morten Henriksen er tidligere kræftpatient og har i dag - ca. 10 år efter - en lang række senfølger. I videoen spørger han Pernille Slebsager, patientstøtte-direktør i Kræftens Bekæmpelse, hvad Kræftplan V helt konkret kommer til at betyde for ham og andre, der oplever senfølger.