Kræftplan V
Den 5. kræftplan fra maj 2025 indeholder en lang række initiativer, som vil styrke kræftområdet markant. Læs her om den nye kræftplan, og hvorfor den er så vigtig.
Ny kræftplan
Den 5. kræftplan har fået navnet ’Et bedre liv med og efter kræft’. Planen indeholder 36 initiativer, som blandt andet handler om at:
- Forebygge kræft bedre
- Finde kræft tidligere
- Give bedre behandling
- Støtte kræftpatienter bedre efter behandlingen
Vi er glade for, at flere af Kræftens Bekæmpelses centrale prioriteter er blevet hørt og glæder os til løbende at følge de 36 indsatser blive ført ud i livet.
Kort om indholdet i Kræftplan V
Herunder kan du læse kort om nogle af de vigtigste punkter i kræftplanen. Du kan læse mere uddybende om initiativerne og Kræftens Bekæmpelses foreløbige bemærkninger til dem her:
Med den nye kræftplan vil regeringen bl.a. indføre aldersgrænse på solariebrug og begrænse antallet af steder, som sælger tobak og nikotinprodukter.
Et mål i planen er, at kræft skal opdages tidligere. Og når en person har fået diagnosen kræft, skal der bruges mere præ-habilitering. Det er, når sårbare kræftpatienter bliver styrket, så de bedre kan tåle behandlingen. Det kan f.eks. være med fysisk træning, støtte til det mentale, ernæringsvejledning eller hjælp til rygestop.
Ny teknologi – som kunstig intelligens – åbner helt nye muligheder i kræftbehandlingen, og med Kræftplan V bliver der afsat mange penge til området. Man kan f.eks. bruge AI, til at afklare, hvilke patienter der kan få gavn af præ-habilitering. Kræftplanen lægger også op til, at behandlingen i højere grad tilpasses den enkelte patient. Samtidig skal patienter inddrages mere i deres eget forløb. Det vil mange patienter rigtig gerne.
Med den nye plan vil regeringen samle alle afgørelser om ny kræftmedicin i én samlet lægekomité i stedet for i de forskellige regioners komiteer. Det skal sikre, at kræftpatienter bliver behandlet mere ens, når deres læge søger om adgang til behandlinger, som endnu ikke er godkendt af Medicinrådet – eller som stadig er under vurdering.
Flere overlever kræft i dag, men mange oplever alvorlige senfølger fra sygdommen og behandlingen. Det kan påvirke livskvaliteten og gøre det svært at vende tilbage til hverdagen.
Med Kræftplan V bliver der oprettet senfølgeklinikker i alle regioner, og hjælpen til mennesker med fysiske og psykiske senfølger bliver forbedret. Og så gør planen det klart, hvem der har ansvaret for senfølger i sundhedsvæsenet.
Planen lægger også op til en bedre lindrende behandling og støtte til mennesker, som er alvorligt syge af kræft og til dem, der nærmer sig livets afslutning. Det kaldes ’palliation’.
Planen styrker både den specialiserede palliation – der gives af særlige palliative teams eller afdelinger med særlig viden om lindrende behandling. Og den styrker den basale palliation – lindrende behandling og pleje, som gives af de fagpersoner, patienten allerede er i kontakt med – f.eks. sygeplejersker og læger på hospitalet, i kommunen eller hos den praktiserende læge.
Hvad er en kræftplan?
Hvad er en kræftplan egentlig? Og hvordan adskiller den sig fra en kræftpakke?
Kræftplan
En kræftplan er en slags fælles politisk plan for udviklingen på kræftområdet i de kommende år. Den indeholder forskellige initiativer, som skal sikre, at vi bliver bedre til at forebygge kræft, finde kræft tidligt og give god og ens behandling – uanset hvor man bor.
Siden år 2000 er der kommet fem kræftplaner. De er lavet af regeringen i samarbejde med regioner, kommuner, fagpersoner og organisationer som Kræftens Bekæmpelse.
Kræftpakke
En kræftpakke er en plan for, hvordan en patient skal undersøges, hvis der er mistanke om kræft. Pakken beskriver, hvad der skal ske trin for trin.
Læs mere om forskellen mellem kræftplaner og kræftpakker her:
Derfor er kræftplaner og kræftpakker vigtige for dig, der har kræft tæt på
Derfor er planen vigtig
I 2023 blev der konstateret 48.133 nye kræfttilfælde i Danmark. Kræft er den sygdom, flest dør af herhjemme, og antallet af mennesker, som lever med eller efter kræft, har aldrig været så højt som nu.
Da vi lever længere, og kræftbehandlingen bliver bedre, vil tallet vokse fremover.
Det er derfor positivt, at Kræftplan V ikke blot indeholder initiativer til bedre behandlingsforløb, men også til at forebygge og opdage kræft tidligere. Og lige så positivt er det også, at kræftplanen anerkender, at den enkelte kræftpatients behov for at få hjælp fra sundhedsvæsnet ikke slutter, når behandlingen på sygehuset er overstået.
Det handler ikke kun om at overleve kræft – det handler om at få hjælp til også at leve livet bagefter.
Herunder kan du læse forskellige eksempler på de områder, som kræftplanen sætter fokus på.
Tidlig opsporing
Kræftens Bekæmpelse har længe ønsket en national plan for tidlig opsporing og bedre diagnostik. Vi er derfor glade for kræftplanens anbefalinger, som blandt andet handler om, at både praktiserende læger og borgere får større viden om uspecifikke symptomer på kræft, og at samarbejde mellem de diagnostiske centre styrkes.
Julie Sole er én af dem, der kæmpede længe, før hun fik sin kræftdiagnose. Du kan læse hendes historie her:
- Tag os alvorligt, når vi kommer med vedvarende symptomer, der ikke kan forklares
Bedre hjælp til senfølger
Mange kræftpatienter får senfølger – enten som følge af sygdommen eller af behandlingen. Det er gener, som varer ved, og som kan opstå både tæt på behandlingen og i årene efter. Og det er følger, der påvirker kræftpatienters hverdagsliv og livskvalitet væsentligt.
Det er vigtigt, at hjælpen ikke stopper, når selve kræftbehandlingen gør det, og det er vigtigt, at behandlingen er ens for alle, uanset hvor i landet man bor. Derfor er vi glade for, at regeringen med kræftplanen vil sikre, at der oprettes generelle senfølgeklinikker i alle regioner. Det har både patienter og Kræftens Bekæmpelse længe efterlyst.
Rikke er én af dem, der har savnet hjælp til sine senfølger. Læs hendes historie her:
Fokus på forebyggelse
I Danmark er kræftforekomsten væsentligt højere end i de øvrige nordiske lande. Det skyldes især, at vi herhjemme har en levevis, hvor vi er mere udsat for de faktorer, der øger risikoen for at udvikle kræft. Det gælder ikke mindst rygning, overvægt, alkohol og uv-stråling. Derfor er det helt nødvendigt at styrke forebyggelsen.
Flere af forebyggelsesinitiativerne i Kræftplan V er strukturelle tiltag rettet mod børn og unge, som har stået på vores politiske ønskeliste i flere år. Det gælder f.eks. aldersgrænsen på 18 år for solariebrug, som vil betyde, at færre vil blive ramt af modermærkekræft i fremtiden.
Læs om Dina, der i dag betaler prisen for at gå i solarium som barn:
Dina gik i solarium som barn. Nu er hun efterladt med ar for livet
Ny teknologi i kræftbehandlingen
Kræftplan V lægger op til en bedre brug af sundhedsdata og ny teknologi i kræftbehandlingen. Kunstig intelligens og sundhedsdata kan blandt andet hjælpe med at identificere de patienter, der har størst risiko ved en operation, og som derfor kan have gavn af såkaldt præ-habilitering, som betyder, at man gør kroppen klar til behandling, f.eks. gennem fysisk træning, kost og rygestop.
På Sjællands Universitetshospital er de allerede i gang. Her bruger lægerne kunstig intelligens til at udpege de mest skrøbelige tarmkræftpatienter, som får tilbudt blandt andet fysisk træning inden operation. Resultaterne er lovende: Færre komplikationer, kortere indlæggelser og færre genindlæggelser.
Læs interview med overlæge Ismail Gögenur om metoden på Sjællands Universitetshospital:
I Køge er de overbevist: Motion er en del af fremtidens kræftbehandling