Det mener Kræftens Bekæmpelse om screening for lungekræft

Lungekræft er den næsthyppigste kræftsygdom i Danmark. Overlevelsen er desværre dårlig. Trods forbedringer i behandlingen dør mange stadigvæk af sygdommen, som primært forårsages af tobak. Ofte opdages lungekræft sent. 45 pct. af patienterne har således spredning af sygdommen, når de får stillet diagnosen. Tidlig diagnostik vil føre til en mere skånsom behandling, bedre overlevelse og på sigt færre senfølger.

En ny europæisk undersøgelse, det såkaldte NELSON-studie, viser, at færre vil dø af lungekræft, hvis man screener borgere, som har eller har haft et stort forbrug af tobak.

Undersøgelsen er den største af sin art til dato, men resultaterne er endnu ikke offentliggjort. Forskerne bag den fremlægger på konferencer, at lungekræftscreening kan nedsætte dødeligheden af lungekræft med helt op mod 20 pct. hos mænd og 40 pct. hos kvinder.

NELSON-studiet tegner lovende, men Kræftens Bekæmpelse mener dog, der er behov for yderligere forskning, før screening for lungekræft kan indføres i Danmark med tilstrækkelig sikkerhed for, at det vil virke efter hensigten. Ingen europæiske lande tilbyder lungekræftscreening endnu. Alle afventer resultatet af NELSON-studiet.

Kræftens Bekæmpelse forventer, at resultaterne offentliggøres i efteråret 2019. Herefter bør der igangsættes pilotstudier til at teste, hvordan et dansk program skal organiseres.

Hvem har gavn af lungekræftscreening?

Mænd og kvinder med tidligere eller nuværende stort forbrug af tobak har gavn af lungekræftscreening. De har nemlig en høj risiko for at udvikle lungekræft. Herhjemme er tobak hovedårsag til mere end 80 pct. af alle tilfælde af lungekræft.^1,2,3

Derfor mener Kræftens Bekæmpelse da også, at rygestop fortsat er det sikreste middel til at undgå sygdommen. Antallet af rygere skal ned – hvis ikke det sker, vil lungekræft stadig ramme mange.

Hvilken metode kan bruges til at screene for lungekræft?

Flere undersøgelser har vist, at lavdosis CT-scanning er en bedre metode til at screene for lungekræft end et almindeligt røntgenbillede af lungerne eller analyse af lungesekret.² 

Desværre finder CT-scanning også mistænkelige pletter på lungerne, som ikke er kræft. Det skaber i sagens natur stor bekymring hos de undersøgte, indtil lungekræft kan afvises. Af samme grund er det vigtigt, at lægerne har den nødvendige viden, uddannelse og teknik til at følge op på mistænkelige fund.⁴

Kræftens Bekæmpelse mener, at rygestop bør integreres som en naturlig del af et lungekræftscreeningsprogram. Rygestop nedsætter risikoen for at få lungekræft – og nedsætter risikoen for at få tilbagefald, hvis man har haft sygdommen.

Læs om rygestop

Hvor tit skal man screenes?

Hollandske beregninger har vist, at i forhold til samfundsøkonomien kan det bedst betale sig at tilbyde årlige screeninger til to grupper af borgere i alderen 55-80 år⁵. Den ene gruppe er dem, som har eller har haft et forbrug på 30 ’pakkeår’. Den anden gruppe er eksrygere med tilsvarende forbrug, som har kvittet cigaretterne inden for de sidste 15 år.

• Et sådant program forventes at finde.⁵
• Ét lungekræfttilfælde ud af 575 personer som screenes
• En reduktion i lungekræftdødeligheden på mindst 14 pct.
• Lungekræft hos 10 pct. af de screenede, som skønnes ikke vil have ført til betydende sygdom i personens levetid (overdiagnostik)

Men screening er et plaster på såret, når skaden er sket. Rygestop er fortsat det sikreste middel til at undgå lungekræft. Uanset hvor gammel man er, er det aldrig for sent at holde op. Jo tidligere man stopper, jo hurtigere kan kroppen begynde at reparere de skader, som rygningen har medført. Derfor er det afgørende, at man fra politisk hold prioriterer det højt at forebygge rygning og sikrer hjælp til rygestop.

Læs mere om, hvad Kræftens Bekæmpelse mener: 

Det mener Kræftens Bekæmpelse