Hvad mener Kræftens Bekæmpelse om nulmoms på frugt og grønt?
Kræftens Bekæmpelse anbefaler nulmoms på frisk og dybfrossen frugt og grønt. Det fremmer et sundt kostmønster, som reducerer risikoen for overvægt og andre kostrelaterede kræftformer.
Danskerne spiser i gennemsnit 279 g frugt og grønt dagligt[1]. Det er langt mindre end de anbefalede 600 g. Et højere indtag af frugt og grønt er centralt i forebyggelsen af både overvægt, kræft, hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes.
Nulmoms på frugt og grønt sparer liv
Et øget indtag af frugt og grønt reducerer risikoen for blandt andet tarmkræft, hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes. Derfor vil fjernelse af momsen på frisk og dybfrossen frugt og grønt bidrage til at redde menneskeliv[2].
Når prisen på frugt og grønt falder, vil forbruget stige. Ifølge Skatteministeriets beregninger er priselasticiteten for frugt og grønt omkring -0,5[3]. Det betyder, at hvis prisen falder med 20 pct. som følge af nulmoms, forventes forbruget at stige med omkring 10 pct. En sådan ændring er betydelig i kostsammenhæng.
Nulmoms gør det sunde valg mere tilgængeligt
Skatteministeriet har beregnet, at nulmoms på frugt og grønt vil give en mærkbar økonomisk lettelse i hverdagen. En voksen forventes i gennemsnit at spare omkring 1.100 kroner om året, mens en familie med to børn kan spare omkring 3.000 kroner årligt. Det gør sunde valg mere tilgængelige for alle.
Det kan bidrage til at reducere den sociale ulighed i sundhed. Erfaringer fra detailhandlen viser, at lavere priser på frugt og grønt særligt øger salget i områder med lav indkomst. Da Lidl i en periode fjernede momsen på frisk frugt og grønt, steg salget generelt og meget markant i lavindkomstområder[4]. Tiltaget vil derfor især gavne de grupper, der i dag spiser mindst frugt og grønt og har størst sygdomsbyrde.
Et håndterbart virkemiddel
EU-reglerne tillader nulmoms på udvalgte varer, herunder fødevarer, og Danmark har allerede nulmoms på blandt andet aviser og snart bøger[5]. IT-systemerne kan håndtere momssatser på 25 pct. og 0 pct., mens det kræver en årrække at håndtere differentieret moms på f.eks. 20 og 15 pct.
Nulmoms på frugt og grønt kan derfor indføres og administreres relativt let og hurtigt, hvis det afgrænses til frugt og grønt i sin rene form, bl.a. frisk, udskåret, snittet, dybfrossen og tørret frugt og grønt, dvs. uden andre ingredienser og tilsætningsstoffer. Til denne afgrænsning kan anvendes Den Kombinerede Nomenklatur[6].
En positiv klima- og miljøeffekt
Et øget forbrug af frugt og grønt vil også have en positiv effekt på klima og miljø. Frugt og grønt har generelt et lavere klimaaftryk end kød. Hvis forbruget i højere grad flyttes mod grøntsager, bælgfrugter og kornprodukter, kan udledningen af drivhusgasser, forbruget af ferskvand og behovet for landbrugsareal reduceres.
Bred opbakning i befolkningen og blandt organisationer
Der bred opbakning i befolkningen til nulmoms på frugt og grønt. En undersøgelse fra Voxmeter viser, at 84 pct. af befolkningen er enige i at indføre lavere moms på frugt og grønt. Vælgere fra alle politiske partier vil hellere have nulmoms på frugt og grønt end lavere moms på alle fødevarer[7]. Samtidig bakker en lang række organisationer og aktører fra både sundhed, fagbevægelse, detailhandel og fødevareerhverv op om forslaget[8].