Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Det kan komme som en overraskelse, at afslutningen på kræftbehandlingen måske ikke helt opleves, som man havde troet. Forventningen kan være, at nu er alt godt, og nu vender hverdagen tilbage. Men tit er det først, når behandlingen er kommet lidt på afstand, at de følelsesmæssige og fysiske reaktioner viser sig.
De fleste føler stor glæde og lettelse, men det er også almindeligt ikke at gøre det. Der kan være brug for tid til at genvinde energi og styrke og til at håndtere de følger, der måtte være efter sygdomsforløbet.
Her på siden kan du læse om fysiske og psykiske følger efter et kræftforløb og finde viden om, hvor der er hjælp at hente.
Kilde: Mette Harpsøe Engel, psykolog og leder af Kræftrådgivningen i København
Mens Sarah er i behandling, kan alle se, hun er syg. I takt med at håret vokser ud, og hun mere og mere ligner sig selv, ånder omverdenen lettet op – alt er godt, Sarah er rask og skal ud at leve livet.
Men inde i Sarah er der ikke godt. Læs Sarahs historie her:
- Jeg har været under kontrol og opsyn i så lang tid. Og så lige pludselig, så skal jeg finde ud af resten selv. Jeg ville ønske, der stod nogen og samlede én op. Det gør der bare ikke.
- Jeg burde være taknemmelig for at få lov til at leve. Så hvorfor er jeg ikke bare glad?
Det spørgsmål stiller 44-årige Stine Ramlyng sig selv på daglig basis – ligesom rigtig mange andre tidligere kræftpatienter. For selv om man som Stine har fået beskeden ’du er kræftfri’, er man ikke nødvendigvis rask.
Men er det egentlig normalt at have det sådan? Og hvordan kommer Stine godt videre? Det spørgsmål taler hun hudløst ærligt med psykolog og rådgivningsleder Mette Harpsøe Engel om i Kræftens Bekæmpelses nye podcast ’Kræftfri – men ikke rask’. Hør podcasten her:
Objektivt set er lav risiko for, at kræften vender tilbage. Alligevel oplever mange bekymringer og tanker, som er ødelæggende for livskvaliteten. Professor Bobby Zachariae har fået to bevillinger fra Knæk Cancer til at udvikle metoder, der kan hjælpe med at håndtere frygt for tilbagefald. Læs mere om dem her:
Kræftoverlevere får hjælp til at håndtere frygt for tilbagefald
For tre år siden fik Mads Holm Iversen diagnosen nyrekræft. Han var 46 år gammel og far til tre drenge. Heldigvis er han kræftfri i dag, og han er igennem de første to år, så han føler nu, at hans fremtidsudsigter er gode. Men frygten er der konstant, og værst er det i tiden omkring kontrolscanningerne.
I 2018 fik Henrik Randløv Jørgensen kræft i tungen. Det blev begyndelsen på et år med kræftbehandling ad to omgange, hvor strålebehandlingerne var de hårdeste. I dag er kræften væk, men Henrik lever fortsat med senfølger.
Conni døjer med senfølger efter strålebehandling i underlivet for 20 år siden. Hun har oplevet et sundhedsvæsen, der ikke kunne hjælpe hende, indtil hun omsider fik kontakt til en senfølgeklinik i Aarhus.
’Jeg vidste præcist, hvor de offentlige toiletter lå i Roskilde’
Da Charlotte var færdigbehandlet for lungekræft, savnede hun en kræftkoordinator. Ingen i sundhedssystemet interesserede sig for hendes senfølger eller øvrige udfordringer.
Smerterne i muskler og led er der hele tiden - som en konstant og uønsket følgesvend, der råber højere, hvis Julie laver for meget.
Senfølger: ’Jeg håber stadig, at der er et mirakel derude et sted’
I dag overlever fire ud af fem børn deres kræftsygdom. Men forskning viser, at mange børn får både psykiske og fysiske senfølger af behandlingen.
’Jeg overlevede kræften to gange - men kommer aldrig til at gå igen’
Anders mærker stadig følgerne efter behandlingen for kræft i svælget. Udover at stemmen er forandret, oplever han, at ting ikke smager, som de gjorde før.
Bente er kræftfri, men behandlingen har sat sine spor. Lymfødem i bryst, arm og hånd, føleforstyrrelser i fingrene, smerter i leddene og træthed betyder, at Bentes liv i dag er et andet end før, hun blev syg.
Efter sin operation for tarmkræft kunne Heather knap gå 400 meter og kæmpede med dødsangst. - Jeg er virkelig ikke typen, der brokker mig, men det her var for meget at stå alene med, siger hun.
’Jeg måtte selv finde hjælp til genoptræning og til min angst’
Stinne lever med senfølger efter en operation, hvor en kræftsvulst og en halv meter af tyktarmen blev fjernet. - Min mave er ofte hård, og det giver en ubehagelig fornemmelse, fortæller hun:
Bivirkninger opstår i forbindelse med selve kræftbehandlingen og forsvinder normalt igen, når behandlingen er slut. Senfølger er derimod mere varige gener og kan være både fysiske og psykiske. De kan nogle gange opstå længe efter, behandlingen er slut. Find viden om senfølger og hjælp til at håndtere dem:
Senfølgerforeningens vision og overordnede mål er at styrke, støtte og vejlede kræftpatienter til at kunne håndtere et hverdagsliv med senfølger.
Læs om foreningen her:
I Kræftens Bekæmpelse støtter vi forskning i senfølger og oplyser om både udfordringer og udviklingen på området. Følg med her, hvor vi samler nyheder specifikt om senfølger:
I rapporten "Helbredt, men ikke rask" beskriver Kræftens Bekæmpelse og Senfølgerforeningen de hyppigste senfølger hos kræftpatienter og kommer med otte anbefalinger, som kan mindske og lindre dem.
Pjecen indeholder viden om opfølgningsforløb, senfølger, tilbagevenden til hverdag og arbejdsliv og inspiration til, hvordan man kan styrke krop og psyke efter kræft. Den guider desuden til muligheder for rådgivning.
Danske læger har udviklet et redskab til at finde patienter, der har brug for hjælp til senfølger efter endetarmskræft. Det er resultatet af forskning, som Kræftens Bekæmpelse støttede i 2007 - og som fik en gruppe oversete patienter frem i lyset:
Der eksisterer i øjeblikket otte senfølgeklinikker i Danmark. Følg linket for få overblik over de nuværende senfølgeklinikker i Danmark og senfølgeklinikker, der er på vej:
I 2018 blev der for Knæk Cancer-midler etableret tre nationale forskningscentre for senfølger. Centrene skal give os ny viden om, hvordan vi opsporer, forebygger og behandler senfølger efter kræft.
Nationalt Forskningscenter for Senfølger til Kræft i Bækkenorganerne
I debatindlægget argumenterede Kræftens Bekæmpelses direktør, Jesper Fisker, for, hvorfor et sundhedsudspil fra regeringen burde styrke og ensrette senfølgebehandlingen.
Pernille Slebsager, afdelingschef i Kræftens Bekæmpelse, kommer i dette debatindlæg med fire mulige veje at gå for at hjælpe de mange kræftpatienter, der lever med senfølger.
Senfølgeklinikkerne synes tilfældigt finansieret, og der er forskel på, hvordan regionerne varetager deres ansvar, siger Senfølgeforeningens Charlotte Hammer.
Læs her om Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til, hvordan der kan skabes en bedre senfølgeindsats:
Kræftens Bekæmpelse har sammen med Senfølgerforeningen, Danish Comprehensive Cancer Center og tre nationale forskningscentre for senfølger skabt et nationalt samarbejde for Knæk Cancer-midler med visionen, at flere får et godt liv efter kræft:
Senfølgerforeningens vision og overordnede mål er at styrke, støtte og vejlede kræftpatienter til at kunne håndtere et hverdagsliv med senfølger.
Læs om foreningen her:
Kræftens Bekæmpelse mener, at senfølgeindsatsen i Danmark skal styrkes. I dag er både viden på området og hjælp til de patienter, som oplever senfølger efter kræft, mangelfuld og tilfældig. Læs mere her: