Kræftfri, men ikke rask

Frygt for tilbagefald

Kilde: Mette Harpsøe Engel, psykolog og leder af Kræftrådgivningen i København

Skal lære mig selv at kende igen

Mens Sarah er i behandling, kan alle se, hun er syg. I takt med at håret vokser ud, og hun mere og mere ligner sig selv, ånder omverdenen lettet op – alt er godt, Sarah er rask og skal ud at leve livet.

Men inde i Sarah er der ikke godt. Læs Sarahs historie her: 

Jeg skal lære mig selv at kende igen

Sarah fik kræft i 2018 og er nu kræftfri:

- Jeg har været under kontrol og opsyn i så lang tid. Og så lige pludselig, så skal jeg finde ud af resten selv. Jeg ville ønske, der stod nogen og samlede én op. Det gør der bare ikke.

PODCAST: "Hvorfor er jeg ikke bare glad?"

- Jeg burde være taknemmelig for at få lov til at leve. Så hvorfor er jeg ikke bare glad? 

Det spørgsmål stiller 44-årige Stine Ramlyng sig selv på daglig basis – ligesom rigtig mange andre tidligere kræftpatienter. For selv om man som Stine har fået beskeden ’du er kræftfri’, er man ikke nødvendigvis rask. 

Men er det egentlig normalt at have det sådan? Og hvordan kommer Stine godt videre? Det spørgsmål taler hun hudløst ærligt med psykolog og rådgivningsleder Mette Harpsøe Engel om i Kræftens Bekæmpelses nye podcast ’Kræftfri – men ikke rask’. Hør podcasten her:

Podcast: Kræftfri, men ikke rask

Hjælp til at hoppe af 'bekymringstoget'

Objektivt set er lav risiko for, at kræften vender tilbage. Alligevel oplever mange bekymringer og tanker, som er ødelæggende for livskvaliteten. Professor Bobby Zachariae har fået to bevillinger fra Knæk Cancer til at udvikle metoder, der kan hjælpe med at håndtere frygt for tilbagefald. Læs mere om dem her:

Kræftoverlevere får hjælp til at håndtere frygt for tilbagefald

"Som en sky, der hænger over mig"

For tre år siden fik Mads Holm Iversen diagnosen nyrekræft. Han var 46 år gammel og far til tre drenge. Heldigvis er han kræftfri i dag, og han er igennem de første to år, så han føler nu, at hans fremtidsudsigter er gode. Men frygten er der konstant, og værst er det i tiden omkring kontrolscanningerne.

Det er en sky, der hænger over mig

Personlige beretninger om senfølger

Kunne hverken spise eller tale

I 2018 fik Henrik Randløv Jørgensen kræft i tungen. Det blev begyndelsen på et år med kræftbehandling ad to omgange, hvor strålebehandlingerne var de hårdeste. I dag er kræften væk, men Henrik lever fortsat med senfølger.

Til sidst kunne jeg hverken spise eller tale

Fik kronisk diarré

Conni døjer med senfølger efter strålebehandling i underlivet for 20 år siden. Hun har oplevet et sundhedsvæsen, der ikke kunne hjælpe hende, indtil hun omsider fik kontakt til en senfølgeklinik i Aarhus.

’Jeg vidste præcist, hvor de offentlige toiletter lå i Roskilde’

Måtte selv tage ansvar

Da Charlotte var færdigbehandlet for lungekræft, savnede hun en kræftkoordinator. Ingen i sundhedssystemet interesserede sig for hendes senfølger eller øvrige udfordringer.

'Det føltes som at blive kastet ud foran et godstog'

Håber på et mirakel

Smerterne i muskler og led er der hele tiden - som en konstant og uønsket følgesvend, der råber højere, hvis Julie laver for meget. 

Senfølger: ’Jeg håber stadig, at der er et mirakel derude et sted’

Kommer aldrig til at gå igen

I dag overlever fire ud af fem børn deres kræftsygdom. Men forskning viser, at mange børn får både psykiske og fysiske senfølger af behandlingen.

’Jeg overlevede kræften to gange - men kommer aldrig til at gå igen’

Ændret stemme og smagssans

Anders mærker stadig følgerne efter behandlingen for kræft i svælget. Udover at stemmen er forandret, oplever han, at ting ikke smager, som de gjorde før. 

Anders fandt falsk tryghed på nettet

Lymfødem, smerter og træthed

Bente er kræftfri, men behandlingen har sat sine spor. Lymfødem i bryst, arm og hånd, føleforstyrrelser i fingrene, smerter i leddene og træthed betyder, at Bentes liv i dag er et andet end før, hun blev syg.

Senfølger: ’Jeg er stadig Bente – bare på en anden måde’

Måtte selv finde hjælp til angst

Efter sin operation for tarmkræft kunne Heather knap gå 400 meter og kæmpede med dødsangst. - Jeg er virkelig ikke typen, der brokker mig, men det her var for meget at stå alene med, siger hun.

’Jeg måtte selv finde hjælp til genoptræning og til min angst’

Stinne kæmper med fordøjelsen

Stinne lever med senfølger efter en operation, hvor en kræftsvulst og en halv meter af tyktarmen blev fjernet. - Min mave er ofte hård, og det giver en ubehagelig fornemmelse, fortæller hun:

’Det tog lang tid at vænne mig til den stomi’

Viden om senfølger

Nyheder om senfølger - følg med løbende

I Kræftens Bekæmpelse støtter vi forskning i senfølger og oplyser om både udfordringer og udviklingen på området. Følg med her, hvor vi samler nyheder specifikt om senfølger:

Nyheder om senfølger efter kræft

Rapport om senfølger

I rapporten "Helbredt, men ikke rask" beskriver Kræftens Bekæmpelse og Senfølgerforeningen de hyppigste senfølger hos kræftpatienter og kommer med otte anbefalinger, som kan mindske og lindre dem. 

'Helbredt - men ikke rask'

Pjece til patienter om senfølger

Pjecen indeholder viden om opfølgningsforløb, senfølger, tilbagevenden til hverdag og arbejdsliv og inspiration til, hvordan man kan styrke krop og psyke efter kræft. Den guider desuden til muligheder for rådgivning.

'Efter din kræftbehandling'

Artikel: Nyt redskab

Danske læger har udviklet et redskab til at finde patienter, der har brug for hjælp til senfølger efter endetarmskræft. Det er resultatet af forskning, som Kræftens Bekæmpelse støttede i 2007 - og som fik en gruppe oversete patienter frem i lyset:

De oversete kom frem i lyset

Debatindlæg

Indsatsområder