Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Det er meget forskelligt, hvordan man har det, mens man får behandling for kræft i prostata, og efter behandlingen er afsluttet. Forløbet afhænger først og fremmest af sygdommens sværhedsgrad. Her kan du læse om bl.a. senfølger, kost, familieliv, arbejde og reaktioner under og efter et kræftforløb.
Når man lever med en alvorlig sygdom som kræft, oplever mange at blive mere nærværende i nuet og sætte større pris på familien, vennerne og hverdagen.
Efter operation og/eller strålebehandling vil man normalt kunne vende tilbage til det liv, man havde før operationen.
Det vil sige, at du kan genoptage dit arbejde – også selvom det er fysisk krævende – samt dyrke motion og andre fysiske aktiviteter få uger efter operationen. I starten skal man dog ikke overdrive cykling, da man herved sidder og trykker på sammensyningen mellem blære og urinrør.
Der er ingen begrænsninger for fysisk aktivitet efter strålebehandling af prostata.
Mange oplever at skulle leve med senfølger efter operation, strålebehandling og anti-hormonbehandling. Her kan du læse om de mest almindelige gener efter behandling for prostatakræft, og få gode råd til, hvad man kan gøre ved dem. Læs mere:
Behandling for prostatakræft kan påvirke seksualiteten. Seksuelle problemer kan være vanskelige at acceptere, og de kan være svære at tale om. Der er dog flere muligheder for at få hjælp. Læs mere:
Det er forskelligt fra menneske til menneske, hvordan man har det under og efter behandlingen. Du kan selv gøre noget for at få et godt liv under forløbet.
På prostatakræftforeningen PROPAs hjemmeside finder du fem optagede videoforedrag. Du kan bl.a. høre professor, dr.med. Gedske Daugaard fortælle om behandlingen af prostatakræft, og psykolog Peter Genter fortælle om, hvordan hverdagslivet kan blive påvirket, når man lever med prostatakræft.
Alvorlig sygdom fører mange tanker og følelser med sig, og nogle oplever, at reaktionen først kommer, når behandlingen er overstået. Det er også krævende at være pårørende til en kræftramt, og de mange følelsesmæssige svingninger kan påvirke parforholdet. Læs mere:
Hvis du har kræft, er det godt for dig fortsat at motionere og røre dig. Motionerede du ikke, før du blev syg, kan du roligt gå i gang med det. Efter kræftbehandling kan motion være med til at styrke kroppen.
Efter operation, kemoterapi og/eller strålebehandling har nogle brug for genoptræning, fordi de har fysiske gener. Det er vigtigt, at man får en genoptræningsplan, inden man bliver udskrevet fra hospitalet, for at have ret til genoptræning.
Fysisk aktivitet for kræftpatienter
Du kan styrke din krop under en kræftbehandling ved at have fokus på, hvad du spiser. Efter kræftbehandlingen kan sund mad også være med til at give dig ny energi og styrke kroppen.
Nogle kræftpatienter kan fortsætte med deres arbejde, mens behandlingen står på. Andre er sygemeldt i hele perioden. Der er flere muligheder for at komme tilbage til arbejdet på forskellige vilkår. Ikke alle kan vende tilbage til arbejdsmarkedet efter en kræftsygdom og må gå på pension.
Mentale teknikker som visualisering og meditation kan bruges til at lindre smerter, afhjælpe angst og forbedre livskvaliteten, når man er i behandling for kræft. Læs mere her:
Kræftens Bekæmpelse tilbyder online samtalegrupper for patienter, pårørende og efterladte, uanset hvor i landet du bor. Det er en professionel rådgiver fra én af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger, der leder gruppen, hvor du har mulighed for at dele tanker og erfaringer med andre som dig.
Læs om grupperne, og hvordan du tilmelder dig her:
Det kan være svært at bede om hjælp, når man har kræft. Og som pårørende kan det være svært at finde ud af, hvordan man konkret kan hjælpe.
Med appen 'Sammenholdet' kan du oprette et netværk, hvor I kan koordinere opgaver som madlavning, børnepasning og transport - og du kan opdatere dit netværk på, hvordan det går i sygdomsforløbet.
Hent 'Sammenholdet' gratis i App Store eller Google Play.
Det kan også være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan desuden få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen.
Kræftens Bekæmpelses rådgivning
På sundhed.dk kan du finde en oversigt over rehabiliteringstilbud for kræftpatienter i din kommune eller region.
Online mødested for patienter, pårørende og efterladte.
PROPA kan være en hjælp til både prostatakræftpatienter og deres pårørende. Det kan være rart at mødes med andre, der står i samme situation som en selv. PROPA har stort fokus på forskellige tabuer, der ofte er forbundet med prostatakræft, og opfordrer både patienter og pårørende til at tale om det, der er svært.
På foreningens hjemmeside kan du selv sammensætte en guide, hvor du får svar på de spørgsmål, du søger.
En gruppe mænd, der har fået prostatakræft i alderen 40-60 år, støtter og rådgiver hinanden:
Det er svært at overskue sin kræftsygdom. Derfor tilbyder Kræftens Bekæmpelse gratis rådgivning til alle kræftpatienter og pårørende. Det kan vi kun på grund af vores medlemmer. Vi får nemlig kun tre procent af vores indtægter fra det offentlige. Det er vores medlemmer der gør det muligt.
Sidst ændret:24.07.2019
Professor, overlæge, dr.med. Michael Borre og overlæge, ph.d. Henriette Lindberg. Begge Dansk Urologisk Cancer Gruppe, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
Fax: 35 25 77 01
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
E-mail: persondata@cancer.dk
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17