Bivirkninger og senfølger efter behandling af prostatakræft

Problemer med at lade vandet efter strålebehandling

Efter strålebehandling kan man dels opleve utæthed på grund af irriteret og overaktiv blære, dels få besvær med at komme af med vandet og besvær med at tømme blæren helt. De fleste kan dog træne blærefunktionen op igen, hvilket er vigtigt for at undgå infektioner i urinvejene.

Ved problemer kan det hjælpe at lade vandet i tre omgange med en lille pause imellem, det såkaldte 'triple voide'. Eventuelt kan et let pres over kønsbenet også hjælpe. Enkelte må lære at tømme blæren med et kateter.

Sid ned, når du skal lade vandet

Det hjælper desuden at sidde ned og lade vandet, fordi det er nemmere at tømme blæren helt, i forhold til når man står op. Mange har desuden gavn af blæretræning, hvor man lærer at tømme blæren på faste klokkeslæt.

Rejsningsproblemer

Selvom kirurgen, hvor det skønnes forsvarligt, prøver at undgå at beskadige de nerver, der styrer rejsningsevnen, så vil de fleste opererede have behov for medicinsk hjælp for at kunne gennemføre et samleje.

Rejsningsproblemer er umiddelbart mindre udtalte efter strålebehandling end efter operation – med mindre man får supplerende hormonbehandling. Arvævsdannelse i de bestrålede nerver kan med tiden medføre tiltagende rejsningsbesvær.

Læs mere om, hvordan behandlingen kan påvirke seksualiteten, og hvad man kan gøre ved det:

Seksualitet efter behandling af prostatakræft

Blære- og tarmproblemer

Strålebehandlingen kan irritere både urinblæren og endetarmen. De flest oplever hyppig vandladningstrang og diarré under selve stråleforløbet, men i nogle tilfælde kan man få vedvarende tarmproblemer i form af diarré eller eventuelt blødninger fra tarmen.

Diarré kan lindres med stoppende midler, mens blødning fra tarmen kan behandles med steroidklyx (binyrebarkhormon) i tarmen og med blødgørende afføringsmidler. Få flere gode råd her:

Gode råd ved diarré og tarmproblemer

Træthed

Det er almindeligt at opleve en øget træthed i nogle uger til måneder efter operationen, hvilket kan skyldes en kombination af behandlingen og den nye livssituation, man står i efter en kræftdiagnose.

Trætheden kan påvirke dit forhold til familie og venner, og humøret kan svinge. Dette er imidlertid normalt kun en overgang, og for de fleste vil tilværelsen gradvist blive normal igen.

Hormonbehandling berører det mandlige kønshormon, hvorfor træthed og nedsat initiativ typisk hører til de kroniske bivirkninger. Muskelmassen bliver mindre, hvilket kan forklare en del af tendensen til at man hurtigere bliver udmattet. Få gode råd til at håndtere trætheden:

Gode råd ved træthed

Motion kan hjælpe dig tilbage til en normal hverdag

Motion og sport virker afstressende og kan fremskynde din tilbagevenden til en normal tilværelse. Lidt er bedre end ingenting, hvis du ikke har overskud til træning, har det også stor betydning at tænke bevægelse ind i daglige gøremål.

Bevægelse i hverdagen er faktisk også med til at mindske trætheden. Det behøver ikke være hård motion eller i lang tid. En gåtur er også fin:

Fysisk aktivitet for kræftpatienter

Hormonelle senfølger (overgangsalder)

Mænd kan opleve de samme gener som kvinder i overgangsalderen, hvis man har fået bortopereret testiklerne, eller hvis man får medicin, der stopper kroppens produktion af testosteron. Det drejer sig specielt om hedeture og risiko for udvikling af knogleskørhed. Desuden kan sexlyst og rejsningsevnen forsvinde.

Hedeturene aftager som regel med tiden, men bliver det for generende kan du tale med lægen om medicinsk behandling.

Knogleskørhed bør forbygges med minimum et tilskud af kalk (calcium), D-vitamin samt eventuelt medicin. Herudover er fysisk aktivitet meget vigtig i forhold til at bevare både knogle- og muskelmasse. Læs mere:

Testosteronmangel

Ved at måle knoglernes mineralindhold og knogletæthed kan en DEXA-scanning vise, om du har knogleskørhed:

DEXA-scanning kan vise om du har knogleskørhed

Risiko for hævede ben (lymfødem)

Hvis du har fået fjernet lymfeknuder i bækkenet i forbindelse med operationen, hvis du har fået strålebehandling af lymfeknuderne i bækkenet sammen med prostata, eller hvis sygdommen har spredt sig til lymfeknuderne, kan du opleve generende hævelse i et eller begge ben.

Hævelsen kaldes lymfødem og skyldes, at lymfevæsken fra benet eller benene ikke i tilstrækkelig grad har kunnet finde nye lymfebaner som erstatning for dem, som blev fjernet ved operationen, skadet af strålebehandlingen eller omdannet af selve kræftsygdommen.

Behandling af lymfødem kræver livslang kompressionsbehandling. Som regel består behandlingen af fysioterapi, kompressionsstrømper og hudpleje.

Det er vigtigt at være opmærksom på tidlige tegn på lymfødem. Læs mere om undersøgelser og behandling af lymfødem samt om motion og lymfødem:

Lymfødem

Læs alt om prostatakræft:
Prostatakræft - forsiden