Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel: ANBRA I

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Analkræft
Stadie 2 (stadiet beskriver, hvor fremskreden sygdommen er)
Forklaring Hvis du har analkræft, og kræftknuden er mindre end 4 cm i omkreds, kan denne forsøgsbehandling være en mulighed. Behandlingen består af to slags strålebehandling - standard strålebehandling og indvendig strålebehandling. Forsøget undersøger, hvor godt behandlingen virker. Formålet er at fjerne kræften helt.
Baggrund for forsøgsbehandlingen Udvendig strålebehandling er standardbehandling af kræft i analkanalen.

Dette forsøg undersøger, om man kan øge behandlingseffekten ved at kombinere standardbehandlingen med brachyterapi (indvendig strålebehandling).

Man undersøger både effekten på kræften og behandlingens bivirkninger.

-

Bracchyterapi kaldes også for indvendig strålebehandling. Strålingen kommer fra små stykker radioaktivt iridium i tynde rør, som lægen lægger i kræftknuden eller tæt på den. Derved kan strålingen præcist ramme det syge væv.

Formål Forsøget vil undersøge effekten af at kombinere ekstern og indvendig strålebehandling på patienter med kræft i analkanalen.
Du kan deltage i forsøget hvis:
  • Kræftknuden er 4 cm eller mindre i omkreds og opfylder bestemte lokalisationskrav
  • Du har normal knoglemarvs og leverfunktion.
Du kan ikke deltage i forsøget hvis:
  • Kræften involverer lymfeknuder, der ikke ligger tæt på tumoren i analkanalen
  • Du har modtaget anden forsøgsbehandling 30 dage inden start på dette forsøg
  • Du har eller har haft andre kræftsygdomme inden for de sidste 5 år. Bortset fra hudkræft og forstadier på livmoderhalsen
  • Kræften har spredt sig.
Sådan foregår behandlingen I forsøget får du både udvendig og indvendig strålebehandling suppleret med kemoterapi (cisplatin).

KEMOTERAPI
DU får kemoterapien gennem et drop i armen. Behandlingen foregår ambulant – det vil sige uden du behøver være indlagt - med tre til fire ugers mellemrum.

UDVENDIG STRÅLEBEHANDLING
Før du begynder på strålebehandling, skal du igennem en række undersøgelser, så lægen er sikker på at, strålerne rammer hele knuden og ofte også lymfeknuderne i bækkenet og lyskerne - og så lidt af det normale væv som muligt.

Du får derfor foretaget en speciel CT-scanning eller en MR-scanning, hvor scanneren er koblet sammen med stråleapparatet. Derefter får du strålebehandling mod selve knuden. Som regel mellem 25 og 32 strålebehandlinger fordelt på ugens fem hverdage. Behandlingen foregår ambulant, tager nogle minutter og gør ikke ondt.

INDVENDIG STRÅLEBEHANDLING
Ved den indvendige strålebehandling kommer strålerne fra kilder, som er lagt ind i knuden eller ganske tæt på den. Gennem et hult, cylinderformet kateter, der er lagt ind i endetarmsåbningen, sender lægen den radioaktive kilde (strålingen) ind i kateteret under behandlingen. Det tager 5 – 15 minutter.
Her kan du få behandlingen
  • Odense Universitetshospital (Midlertidig lukket)
  • Rigshospitalet (Lukket)
  • Aalborg Universitetshospital (Lukket)
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.
Forsøgets id-numre

Denne side er sidst opdateret: 12-11-2019

Lægefaglig beskrivelse af forsøget

Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

Resume for fagpersoner

 

Tilbage til søgeresultat