Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel: CETMET

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Hoved-halskræft, Mundhulekræft, Næse- og bihulekræft, Svælget - kræft i, Skjoldbruskkirtelkræft, Spytkirtelkræft, Strubekræft
Tilbagefald (stadiet beskriver, hvor fremskreden sygdommen er)
Forklaring Hvis du har fået et tilbagefald af hoved-halskræft, eller spredning af hoved-halskræft (planocellulært karcinom), kan denne forsøgsbehandling være en mulighed. I forsøget får man behandling med antistoffet cetuximab (Erbitux®) i kombination med enten 5-FU og cisplatin eller carboplatin eller i kombination med paclitaxel og carboplatin.
Baggrund for forsøgsbehandlingen Cetuximab (Erbitux) er et såkaldt antistof, som er rettet mod bestemte proteiner, der findes i øget mængde i kræftvæv. Tidligere forsøg med cetuximab har vist en god effekt ved kræftsygdom i hoved-halsområdet.

-

Antistoffer er en type kræftmedicin, der efterligner kroppens egne antistoffer. Kroppen bruger antistoffer som en del af immunforsvaret, når den f.eks. forsvarer sig mod bakterier og virusser. Antistoffer kan også reagere mod en kræftcelle.
Antistofferne binder sig til specifikke fejl i kræftceller. De kan f.eks. gøre kræftcellerne mere tydelige for immunforsvaret, blokere deres vækst, forhindre dannelsen af nye blodkar eller aflevere radioaktive partikler til kræftcellerne.

Man får antistofferne via et drop i armen. Nogle gange kombinerer man dem med andre kræftbehandlinger som kemoterapi eller hormonbehandling.

Formål Formålet er at sammenligne forsøgsbehandling med antistoffet cetuximab i kombination med paclitaxel og carboplatin over for standardbehandlingen, hvor man får cetuximab i kombination med 5-FU sammen med enten cisplatin eller carboplatin.
Du kan deltage i forsøget hvis:
  • Du har fået tilbagefald eller spredning af hovedhals kræft
  • Operation eller strålebehandling ikke kan komme på tale
  • Din sygdom kan måles og evaluere
  • Du er oppegående og i stand til at udføre alt andet end tungt fysisk arbejde
  • Du har normal lever-, nyre- og knoglemarvsfunktion
Du kan ikke deltage i forsøget hvis:
  • Du har carcinomatøs meningitis
  • Du har en aktiv autoimmun sygdom, eller lægerne mistænker at du har en
  • Du har ubehandlede hjernemetastaser
  • Du tidligere har fået behandling med antistofferne: Anti - PD - 1 , anti - PD - L1 , anti - PD - L2 , anti - CD137 , eller anti - CTLA - 4-antistof


Sådan foregår behandlingen Nivolumab gives som et drop i armen over en time hver anden uge.

Du kan få behandlingen så længe kræften holder sig i ro – dog maks. i 12 måneder. Efter de 12 måneder fortsættes så længe kræftsygdommen holder sig i ro

Bivirkninger ved behandlingen Du kan læse på minmedicin.dk om Nivolumabs bivirkninger:

Nivolumab (Opdivo®):

Det skal understreges at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.

De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.
Her kan du få behandlingen
  • Odense Universitetshospital (Lukket)
  • Aalborg Universitetshospital (Lukket)
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.
Forsøgets id-numre

Denne side er sidst opdateret: 11-04-2013

Lægefaglig beskrivelse af forsøget

Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

Resume for fagpersoner

 

Tilbage til søgeresultat