Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel: ECCA

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Brystkræft, Endetarmskræft, Tyktarmskræft
Forklaring Du kan deltage i denne undersøgelse, hvis du har brystkræft eller kræft i mavetarmkanalen/endetarmen, og du på Herlev Hospital skal starte kemoterapi med capecitabin eller 5-FU. Forsøget undersøger, hvor ofte hjertet bliver påvirket af kemostofferne.
Baggrund for forsøgsbehandlingen 5-Fluorouracil (5-FU ®) og capecitabin (Xeloda ®) er to kemostoffer, der ofte bruges til at behandle bryst-, tyktarms- og endetarmskræft.

Som en sjælden bivirkning kan begge stoffer påvirke hjertet. Det kan mærkes som brystsmerter eller trykken for brystet, hjertebanken eller åndenød.

Lægerne kan måle hjertepåvirkningen på forskellige måder. Nogle gange ses ændringer i bestemte blodprøver og andre gange i et hjertekardiogram (EKG), der viser hjertets elektriske aktivitet.

Disse hjertepåvirkninger kan man også se hos patienter, der ikke samtidig selv mærker noget.

Man ved ikke fuldt ud, hvor ofte hjertepåvirkningerne forekommer, og hvad de betyder. Det undersøger man i dette forsøg.
Formål Forsøget undersøger, hvor ofte kemostofferne påvirker hjertet - både når patienterne selv kan mærke det, og når det kun kan måles ved et elektrokardiogram.
Her kan du få behandlingen
  • Herlev Hospital
  • Regionshospitalet Herning (Lukket)
  • Rigshospitalet (Lukket)
  • Aalborg Universitetshospital (Lukket)
  • Århus Universitetshospital (Lukket)
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.
Forsøgets id-numre
  • Protokolnr.: VEK journal nr H-7-2014-015

  • Denne side er sidst opdateret: 30-05-2015

    Lægefaglig beskrivelse af forsøget

    Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

    Resume for fagpersoner

     

    Tilbage til søgeresultat