Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel: Kamilla

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Brystkræft
Tilbagefald, Stadie 3, Stadie 4 (stadiet beskriver, hvor fremskreden sygdommen er)
Forklaring Hvis du har HER2-positiv brystkræft, som ikke kan fjernes ved operation eller som har spredt sig, kan deltagelse i dette forsøg være en mulighed. I forsøget får man behandling med et nyt lægemiddel (T-DM1), der består stoffet trastuzumab (Herceptin®) samt kemoterapi og forsøgsmedicin.
Baggrund for forsøgsbehandlingen T-DM1 har været – og bliver anvendt i mange forsøg verden over – og resultaterne har vist, at lægemidlet kan mindske kræftsvulster.
T-DM1 er et ikke-godkendt lægemiddel, der består af to stoffer, som kan dræbe kræftceller.
”T”- står for trastuzumab (Herceptin®), som er et godkendt lægemiddel. ”DM1” er kemoterapi og forsøgsmedicin.
T-DM1 virker ved at binde sig til kræftceller, som er HER2-positive og derefter frigives kemoterapien inde i kræftcellerne. Derudover gør medicinen, at kræftcellerne bliver mere synlige for kroppens immunforsvar, som derved bedre kan angribe og dræbe kræftcellerne.
Formål Formålet med forsøget er at få yderligere viden om virkning og bivirkninger ved brugen af T-DM1 til behandling af HER2-positiv brystkræft.
Du kan deltage i forsøget hvis:
  • Du har HER2-positiv brystkræft
  • Du tidligere har fået kemoterapi og trastuzumab (Herceptin®) eller lapatinib
  • Din nuværende behandling ikke kan holde kræften i ro
  • Du har normal hjertefunktion
  • Du er selvhjulpen og oppegående mere end halvdelen af dagen
Du kan ikke deltage i forsøget hvis:
  • Du tidligere har fået behandling med T-DM1
  • Du har betydende nervebetændelse
  • Du har haft en anden kræftsygdom indenfor de seneste 5 år
  • Du har fået strålebehandling indenfor de seneste 14 dage
  • Du kun har spredning af kræftsygdommen til hjernen
  • Du har symptomer fra hjernemetastaser
Her foregår forsøget
  • Rigshospitalet
Hvis du er interesseret i forsøget, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om det kan være en mulighed for dig.
Forsøgets id-numre

Denne side er sidst opdateret: 19-09-2016

Lægefaglig beskrivelse af forsøget

Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

Resume for fagpersoner

 

Tilbage til søgeresultat