Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Forsøgets titel: Pollux/MMY 3003-daratumumab

Kræftsygdom	Myelomatose (knoglemarvskræft)
Forklaring	I dette forsøg sammenligner man to behandlinger af myelomatose. Det er et forsøg til patienter, som enten har fået tilbagefald, eller hvis sygdom ikke reagerer på standardbehandling.
Baggrund for forsøgsbehandlingen	Dette forsøg sammenligner en standard- og en forsøgsbehandling af myelomatose. Standardbehandlingen består af et myelomatose-aktivt stof kaldet lenalidomid og et binyrebarkhormon kaldet dexamethason, De samme stoffer er også med i forsøgsbehandlingen. Men derudover indeholder den et tredje stof kaldet daratumumab. Daratumumab er et såkaldt antistof. - Antistoffer er en type kræftmedicin, der efterligner kroppens egne antistoffer. Kroppen bruger antistoffer som en del af immunforsvaret, når den f.eks. forsvarer sig mod bakterier og virusser. Antistoffer kan også reagere mod en kræftcelle. Antistofferne binder sig til specifikke receptorer i kræftceller. De kan f.eks. gøre kræftcellerne mere tydelige for immunforsvaret, blokere deres vækst, eller aflevere radioaktive partikler til kræftcellerne.
Formål	Man sammenligner effekten af de to behandlinger for at finde ud af, hvilken der bedst kan holde kræften i ro.
Du kan deltage i forsøget hvis:	Du har myelomatose og lægen vurderer at den skal behandles Aktiviteten af din sygdom kan måles i blod eller knoglemarv Du før har fået mindst en anden slags behandling for din sygdom Din sygdom har reageret delvis eller bedte på mindst en tidligere behandling Din sygdom er vokset under eller efter din sidste behandling Du er selvhjulpen og oppegående mere end halvdelen af dagen (performancestatus 2) Bivirkninger fra tidligere behandling er tilpas stabiliserede.
Du kan ikke deltage i forsøget hvis:	Du før har fået daratumumab eller andre CD38 antistoffer Der er tegn på, at din sygdom ikke vil reagere på lenalidomid. eller du ikke kan tåle stoffet Har fået behandling indenfor de sidste 2 uger Du inden for 12 uger før lodtrækningen har fået en autolog stamcelletransplantation, eller en sådan er planlagt Du tidligere har fået en såkaldt allogen stamcelletransplantation (med donor) Du har haft en anden livstruende sygdom inden for de sidste 5 år Du har sygdom i hjernehinderne Du har KOL Du er HIV positiv, aktiv hepatitis B eller hepatitis C Du har andre alvorlige sygdomme Dine blodprøver viser sig ikke at være tilfredsstillende. Du har fået anden forsøgsmedicin eller brugt medicinsk udstyr inden for 4 uger før forsøgslodtrækningen Du er allergisk overfor de antistoffer der anvendes i forsøget Du har plasma celle leukæmi, Waldenströms makroglobulinæmi, POEMS syndrom eller amyloidose Du har fået et større kirurgisk indgreb inden for 2 uger før forsøgslodtrækningen, ikke er kommet dig helt efter et kirurgisk indgreb, eller har planlagt et kirurgisk indgreb undervejs i forsøget eller 2 uger efter sidste indtag af forsøgsmedicinen
Sådan foregår behandlingen	Du får irinotecan en gang om ugen i 4 uger, efterfulgt af 2 ugers pause. Trastuzumab får du hver 3. uge på samme dage som kemoterapien. Begge dele får du på hospitalet gennem et drop. Du får det ambulant - det vil sige uden at du behøver være indlagt. Herefter får du lavet en scanning. Hvis den viser, at behandlingen har haft en effekt, og eventuelle bivirkninger ikke er for generende, fortsætter du med den samme behandling. Behandlingen stopper, hvis kræften ikke holder sig i ro, hvis bivirkningerne bliver for store, hvis du selv ønsker at stoppe, eller hvis nye oplysninger viser, at det ikke længere er hensigtsmæssigt at fortsætte forsøget. Stopper du med forsøgsbehandlingen, skal du aftale din videre behandling med lægerne fra den hospitalsafdeling, du normalt er tilknyttet.
Bivirkninger ved behandlingen	Her kan du se de bivirkninger, som mere end 10 % af patienterne får: Irinotecan: Infektioner. Hårtab Væskemangel Blodmangel, øget tendens til infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer Kvalme, opkastning, diarré Feber Trastuzumab: Feber, kulderystelser, kraftesløshed, influenzalignende symptomer, reaktioner og ubehag under infusionen Kvalme, opkastning, mavesmerter, diarré Forhøjet blodtryk, hjerterytmeforstyrrelser, hjertebanken, brystsmerter, åndenød, næseblod, hoste Hedeture Ledsmerter, muskelsmerter, muskelstivhed Hovedpine, svimmelhed, rysten Væskeophobning i ansigtet, rødme, hududslæt Øjenbetændelse, tåreflåd Det skal understreges at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre. De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.
Her kan du få behandlingen	Herlev Hospital (Lukket) Odense Universitetshospital (Lukket) Sjællands Universitetshospital, Roskilde (Lukket) Vejle Sygehus (Lukket) Aalborg Universitetshospital (Lukket) Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.
Forsøgets id-numre	Protokolnr.: Eudract nr.: 2012-002347-23. Den Videnskabsetiske Komite, nr: H-1-2012-065. Herlev KFE nr: MA 1213.

Denne side er sidst opdateret: 07-01-2013

Lægefaglig beskrivelse af forsøget

Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

Resume for fagpersoner

Tilbage til søgeresultat