Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel: Fase 0 R-CHOP

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Lymfeknudekræft
Forklaring Dette forsøg skal etablere en metode og procedure til at vurdere lægemidlers virkning, inden patienterne får dem. Det sker gennem blodprøver. Man kan deltage i forsøget hvis man får kemoterapi kaldet R-CHOP på Aalborg Universitetshospital.

Baggrund for forsøget I dette forsøg tager lægerne en række blodprøver, som man vil bruge til at vurdere, hvordan lægemidler virker på genetisk og molekulært niveau inden brug.

Målet er at udvikle en metode og procedure, der skal kunne give lægen metode til at forudsige hvilken effekt f.eks. kemoterapi vil have på den enkelte patient.

I forsøget prøver man metoden på patienter med lymfeknudekræft, som skal have kemoterapien R-CHOP

Du kan deltage i forsøget hvis:
  • Du har lymfeknudekræft
  • Du skal have kemoterapibehandling med R-CHOP efter de gældende retningslinjer på Aalborg Universitetshospital.


Du kan ikke deltage i forsøget hvis:
  • Din kemobehandling bliver aflyst.


Sådan foregår behandlingen Patienterne deles op i to grupper: Patienter med lungekræft og patienter med en solid kræfttumor, som der enten ikke er nogen standardbehandling til, eller som før har fået standardbehandling uden held.

Alle får forsøgslægemidlet. Derudover får patienter med lungekræft også standardbehandling med kemostoffet docetaxel. Forsøgsmidlet får man som en indsprøjtning.
FASE 1 FORSØG
Forsøget er det man kalder et fase 1 forsøg. Det betyder, at forskerne forsøger at finde ud af, hvordan stoffet virker på den menneskelige organisme. Man forsøger derfor først at finde den rette dosis af stoffet - det vil sige den dosis, som har en virkning på kræften, og som patienten kan tåle uden at få for svære bivirkninger.

De 3-6 første patienter med lungekræft får derfor en lille dosis, der så øges hos den næste gruppe patienter. Hver ny gruppe får således en højere dosis end den forrige. Dosen vil ikke være højere, end hvad der tidligere har været acceptabelt, når personer, som ikke fik kemoterapi, har fået stoffet.

Patienter med en solid tumor, der ikke skal have kemoterapi, får en dosis GSK230, som tidligere har været acceptabel, hvad angår bivirkninger.

BEHANDLINGSSTOP OG UNDERSØGELSER
Du kan fortsætte med at få behandling med GSK230 så længe du ønsker det,

Behandlingen stopper dog, hvis kræften bliver værre, hvis bivirkningerne bliver for store, eller hvis du selv ønsker at stoppe. Den kan også ophøre, hvis din forsøgslæge beslutter, at det er bedst for dig at stoppe.

Forløbet med kemoterapi kan være kortere end behandlingen med GSK230.

Behandlingen kan vare i nogle få måneder eller i flere år. I denne periode vil du få foretaget undersøgelser, og du skal møde på stedet, hvor forsøget udføres, på bestemte tidspunkter, samt fortælle personalet om eventuelle ændringer i dit helbred.

Bivirkninger ved behandlingen GSK230 er aldrig tidligere blevet givet sammen med kemoterapi. Der er derfor risiko for ukendte reaktioner, når GSK230 kombineres med kemoterapi. Kombinationen kan måske forværre de kendte bivirkninger ved kemoterapi.

Her kan du se de kendte bivirkninger, som mere end 10 % af patienterne får.

GSK230:
  • Appetitløshed.
  • Udslæt
  • Hoste
  • Rygsmerter og ledsmerter
  • Forstoppelse
  • Mavesmerter
  • Åndenød
  • Hævede fødder og ben
  • Smerter fra kræften
  • Hovedpine
  • Kvalme og opkastning
  • Træthed
  • Diarré
Kemoterapi (docetaxel):
  • Infektioner, allergiske reaktioner.
  • Hårtab, hudreaktioner, negleforandringer
  • Nervebetændelse fx på arme og ben
  • Muskelsmerter
  • Blodmangel, øget tendens til infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer
  • Væskeophobning i kroppen, åndenød
  • Smagsforstyrrelser, betændelse i slimhinder, kvalme, opkastning, diarré
  • Nedsat appetit, kraftesløshed, smerter


Det skal understreges at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.

De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.
Her kan du få behandlingen
  • Rigshospitalet
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.
Forsøgets id-numre
  • Protokolnr.: EudrCT No. 2013-000354-21

  • Denne side er sidst opdateret: 14-10-2011

    Lægefaglig beskrivelse af forsøget

    Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

    Resume for fagpersoner

     

    Tilbage til søgeresultat