Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel: Mercaptopurin kinetik

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Akut lymfatisk leukæmi (ALL)
Alle stadier, Ukendt stadie (stadiet beskriver, hvor fremskreden sygdommen er)
Forklaring Lægerne undersøger om kroppen optager og omsætter stoffet 6-mercaptopurin forskelligt, alt efter om man får det som tabletter eller i flydende form.

Baggrund for forsøgsbehandlingen 6-mercaptopurin er en del af standard vedligeholdelsesbehandling til akut lymfatisk leukæmi til børn.

Det er tidligere blevet påvist, at raske voksne optager, fordeler og udskiller 6-mercaptopurin ens, uanset om de får stoffet i pilleform eller i flydende form (mikstur).

Dette forsøg skal dokumentere, at børns krop reagerer på samme måde.

Man kan deltage i forsøget hvis:
  • Man har akut lymfatisk leukæmi (akut lymfoblastær leukæmi) eller lymfeknudekræft (non-Hodgkin lymfom)
  • Man er under 18 år
  • Man får vedligeholdelsesbehandling med 6-mercaptopurin
  • Der foreligger informeret samtykke.


Man kan ikke deltage i forsøget hvis:
  • Man ikke kan indtage tabletter.


Sådan foregår behandlingen Barnet skal have 6-mercaptopurin 2 dage i træk. Den første dag trækker man lod, om barnet på dag et skal have stoffet som tabletter eller i flydende form.

Hvis barnet får stoffet i tabletform på dag et, får vedkommende stoffet som mikstur dagen efter - og omvendt.

Både som tabletter og mikstur får børnene deres normale dosis.

Lægerne tager blodprøver flere gange i timerne, efter man har indtaget medicinen. De måler bl.a. den maksimale koncentration af 6-mercaptopurin i blodet og halveringstiden for 6-mercaptopurins nedbrydning eller udskillelse fra blodet.

Her foregår behandlingen
  • Rigshospitalet
Hvis man er interesseret i behandlingen, skal man tale med lægen på sit sygehus. Lægen kan undersøge, om det kan være en mulighed.
Diverse Eudract nr. 2013-001236-21, Projekt-ID H-3-2013-074

Forsøgets id-numre
  • Protokolnr.: Clinicaltrials.gov nr: NCT02598297. Sundhedsstyrelsens journal nr: 2016041321.

  • Denne side er sidst opdateret: 19-09-2016

    Lægefaglig beskrivelse af forsøget

    Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

    Resume for fagpersoner

     

    Tilbage til søgeresultat