Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel: JAK1-2 hæmmerbehandling (INC424)

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Myelofibrose (MF), Polycytæmia Vera (PV)
Forklaring I dette studie registrerer forskere, hvor meget og hvordan man i Danmark bruger såkaldte JAK1 og 2 hæmmere som f.eks. ruxolitinib til at behandle myelofibrose og polycytæmia vera.

Baggrund for forsøget Dette forsøg er et såkaldt registreringsstudie, så det indebærer ikke nogen forsøgsbehandling. Du kan således deltage, uden at det har nogen indflydelse på din nuværende behandling.

Formålet er at indsamle flere data om brugen af JAK1/JAK2 hæmmere i behandlingen af myelofibrose og polycytæmia vera.

En JAK2-hæmmer blokerer JAK2 enzymet i kroppen som ellers fejlagtigt sender signaler om at danne blodlegemer.

Du kan deltage i forsøget hvis:
  • Du har kræft i bugspytkirtlen (adenocarcinom af pancreas)
  • Kræften ikke kan bortopereres eller har spredt sig
  • Visse af dine blodprøver (CRP, albumin) er unormale
  • Du har fået kemoterapi for avanceret eller metastatisk sygdom
  • Lægerne kan se på en CT scanning hvor udbredt din sygdom er.


Du kan ikke deltage i forsøget hvis:
  • Du har en infektion, der kræver antisvampe, antiviral eller antibiotisk behandling
  • Kræften har spredt sig til hjernen
  • Du skal have strålebehandling inden for de seneste 30 dage inden forsøget
  • Du også har haft en anden form for kræft inden for de seneste 2 år
  • Du ikke ønsker at få blodtransfusion.


Forsøgsmetode Forsøget er et lodtrækningsforsøg. Det betyder at en computer trækker lod blandt forsøgets deltagere og deler dem op i to grupper. Den ene gruppe får capecitabin sammen med ruxolitinib. Den anden gruppe får capecitabin sammen med placebo (stof uden nogen virkning).

Forsøget er også dobbeltblindet. Det betyder, at hverken du eller forsøgslægen ved, om du får ruxolitinib eller placebo. I nødstilfælde kan forsøgslægen dog hurtigt finde svaret frem.

Sådan foregår behandlingen Alle forsøgspersoner får capecitabin sammen med enten ruxolitinib eller placebo

Du tager både capecitabin og ruxolitinib som tabletter derhjemme.
Du tager capecitabin to gange dagligt i 14 dage, efterfulgt af en uges pause. Hver 3 ugers periode kaldes for en behandlingsserie.
Ruxolitinib eller placebo tager du to gange dagligt i hele serien.

SÅ LÆNGE VARER BEHANDLINGEN
Forsøgsbehandlingen forventes at vare 6 måneder i gennemsnit (cirka 17 besøg på hospitalet).

Så længe du ikke har alvorlige bivirkninger, og så længe du har gavn af behandlingen, kan du få behandlingen.

Hver 6. uge vil du få lavet en CT scanning for at se, hvordan behandlingen virker.

Din forsøgslæge vil afgøre, om du har gavn af behandlingen, eller om du bør starte på en ny behandling.

Behandlingen kan blive midlertidigt afbrudt eller permanent stoppet af sikkerhedsmæssige årsager.

OPFØLGNING
Efter du er færdig med behandlingen, vil forsøgspersonalet fortsætte med at følge dig. Forsøgspersonalet vil ringe til dig hver 6. uge som minimum.

Hvis du afbryder behandlingen, og der ikke er nogen tegn på sygdomsforværring, vil du derudover blive bedt om fortsat at få lavet CT-eller MR-scanning .

Bivirkninger ved behandlingen Kemostoffet docetaxel er allerede godkendt til behandling af lungekræft. Du kan læse på minmedicin.dk om stoffets bivirkninger:
  • Docetaxel (Actavis®, Hospira®, Kabi®)
    Flere medicinvaremærker indeholder stoffet og kan bruges til behandlingen. Bivirkningerne er ens for dem alle. Linket fører til et af mærkerne.
Her kan du se de rapporterede bivirkninger, som mere end 5 % fik ved behandling med avelumab (MSB0010718C):
  • Træthed
  • Kvalme og manglende appetit
  • Diarré
  • Kulderystelser


Det skal understreges at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.

De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.
Her kan du få behandlingen
  • Herlev Hospital (Lukket)
  • Odense Universitetshospital (Lukket)
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.
Forsøgets id-numre
  • Protokolnr.: ClinicalTrials nr: NCT02395172

  • Denne side er sidst opdateret: 11-03-2016

    Lægefaglig beskrivelse af forsøget

    Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

    Resume for fagpersoner

     

    Tilbage til søgeresultat