Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel: Philemon

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Non-Hodgkin Lymfom (NHL)
Forklaring I dette forsøg undersøger man effekten af en kombination af to godkendte stoffer, givet sammen med et nyt stof kaldet ibrutinib. Det er forsøgsbehandling til patienter, der har en speciel type for Non Hodgkins lymfom, kaldet mantlecelle lymfom, -og som har fået et tilbagefald eller hvis sygdom ikke reagerer på standardbehandling.

Baggrund for forsøgsbehandlingen Ved tilbagefald af mantlecelle lymfom findes forskellige behandlingsmuligheder.

En behandling som har vist sig at være effektiv er kombinationen af en antistof kaldet rituximab (MabThera®) og lenalidomid (Revlimid®).

Der er for nylig kommet et nyt lægemiddel til behandling af mantlecelle lymfom. Det hedder ibrutinib, og det hæmmer visse signalveje i lymfomcellen.

Dette lægemiddel har også vist sig at være meget effektivt for de fleste patienter.

Det er derfor sandsynligt, at man kan forbedre behandlingen af mantlecelle lymfom, hvis man foruden kombinationen af lenalidomid og rituximab også giver patienterne ibrutinib.

Formål Forsøget skal undersøge hvor effektiv kombinationen af ibrutinib, lenalidomid og rituximab er ved behandling af mantlecelle lymfom, samt hvilke bivirkninger der findes ved behandlingen.

Her kan du få behandlingen
  • Herlev Hospital
  • Odense Universitetshospital (Lukket)
  • Århus Universitetshospital
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.
Forsøgets id-numre

Denne side er sidst opdateret: 07-06-2016

Lægefaglig beskrivelse af forsøget

Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

Resume for fagpersoner

 

Tilbage til søgeresultat