Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel: Claim

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Myelomatose (knoglemarvskræft)
Forklaring I dette forsøg undersøger man effekten af at tilføje stoffet clarithromycin til standardbehandling mod myelomatose. Det er forsøgsbehandling til patienter med nydiagnostiseret myelomatose

Baggrund for forsøgsbehandlingen Standardbehandlingen af myelomatose er normalt delt i 3 faser.

Først får man tre forbehandlinger (induktionsbehandling) med en kombination af lægemidler, der tilsammen går under navnet VCD.
VCD består af stofferne Bortezomib (Velcade®), Cyclophosfamid og Dexamethason.

Derefter opsamles stamceller og til sidst får man ”højdosis” kemoterapi med infusion af egne stamceller.

Det vil i de fleste tilfælde kunne bringe ro i sygdommen i en lang periode.

TILLÆG AF STOFFET CLARITHROMYCIN
I dette forsøg undersøger man om det kan forbedre behandlingsresultatet, hvis man tilføjer stoffet clarithromycin til forbehandlingen med VCD.

Clarithromycin er en ældre type antibiotika, der anvendes til behandling af forskellige infektioner bl.a. fra luftvejene. De seneste år har flere undersøgelser tydet på, at Clarithromycin måske kan forstærke effekten af myelomatose behandling.

Oplysningerne stammer fra forsøg på myelomatoseceller i laboratorier og fra undersøgelser med få patienter, hvor der ikke har været anvendt kontrolpersoner.

Senest har et laboratorieforsøg vist, at clarithromycin øger effekten af bortezomib, der er et af de stoffer, som indgår i VCD forbehandlingen. Det er dog uvist om disse resultater kan overføres til mennesker.

Derfor vil man i dette forsøg undersøge om tillæg af Clarithromycin til VCD forbehandling kan styrke effekten af denne standardbehandling.

Forsøgsmetode Forsøget er det man kalder et fase 1 forsøg. Det betyder at forskerne forsøger at finde ud af, hvordan stoffet virker på den menneskelige organisme.

Man forsøger derfor først at finde den rette dosis af stoffet - det vil sige den dosis, som har en virkning på kræften, og som patienten kan tåle uden at få for svære bivirkninger.

Det sker ved, at man øger dosis undervejs. De første patienter får en lille dosis, der så øges hos den næste gruppe patienter. Hver ny gruppe får således en højere dosis end den forrige, indtil der opstår uacceptable bivirkninger.

Sådan foregår behandlingen Behandlingen får du som tabletter, LDE225 (sonidegib) en gang dagligt, og INC424 (ruxolitinib) to gange dagligt.

Du kan maksimalt få behandlingen i 24 måneder.

Behandlingen stopper før tid, hvis kræften bliver værre, hvis bivirkningerne bliver for store, hvis du selv ønsker at stoppe, eller hvis nye oplysninger viser, at det ikke længere er hensigtsmæssigt at fortsætte forsøget.

Stopper du med forsøgsbehandlingen, skal du aftale din videre behandling med lægerne fra den hospitalsafdeling, du normalt er tilknyttet.

Her kan du få behandlingen
  • Odense Universitetshospital
  • Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Aalborg Universitetshospital
  • Århus Universitetshospital (Lukket)
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.
Forsøgets id-numre

Denne side er sidst opdateret: 20-08-2020

Lægefaglig beskrivelse af forsøget

Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

Resume for fagpersoner

 

Tilbage til søgeresultat