Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel: KEYNOTE 181

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Spiserørskræft
Stadie 3, Stadie 4 (stadiet beskriver, hvor fremskreden sygdommen er)
Forklaring I dette forsøg sammenligner lægerne effekten af standard kemoterapi med et nyt immunterapi-stof kaldet pembrolizumab (Keytruda®), som er en type immunterapi. Forsøget er til patienter, som har fremskreden kræft eller kræft med spredning – enten i spiserøret eller i overgangen mellem spiserør og mavesæk.

Baggrund for forsøgsbehandlingen Pembrolizumab (MK-3475/Keytruda®) er et stof der hjælper kroppen med selv at bekæmpe kræften. Det er et såkaldt antistof af typen PD1-hæmmere.

Det fungerer ved, at stoffet booster kroppens naturlige forsvar mod kræft.

Det fungerer ved, at stoffet booster kroppens naturlige forsvar mod kræft.

Kræftceller kan normalt udskille stoffer, der blokerer immunsystemet fra at angribe dem.

En PD1-hæmmer som pembrolizumab kan forhindre disse stoffer i at virke, så immunsystemet atter kan bekæmpe kræften.

Det fjerner så at sige stopklodsen fra immunsystemet.

Pembrolizumab er allerede godkendt til behandling af visse typer af modermærkekræft, men det er endnu ikke godkendt til brug ved fremskreden kræft i spiserøret eller kræft i spiserøret, der har spredt sig



Hvad er antistoffer?

Antistoffer er en type kræftmedicin, der efterligner kroppens egne antistoffer. Kroppen bruger antistoffer som en del af immunforsvaret, når den f.eks. forsvarer sig mod bakterier og virusser. Antistoffer kan også reagere mod en kræftcelle.

Antistofferne binder sig til specifikke receptorer i kræftceller. De kan f.eks. gøre kræftcellerne mere tydelige for immunforsvaret, blokere deres vækst, forhindre dannelsen af nye blodkar eller aflevere radioaktive partikler til kræftcellerne.

Sådan foregår behandlingen Der vil være op til 570 personer, der deltager i forsøget, heraf ca. 8 fra Danmark.

Du starter med at få en helbredsundersøgelse, inden behandlingen går i gang.

Behandlingen er delt op i blokke, der hver varer 3 uger. En blok kalder man for en behandlingsserie.

Behandling
Både forsøgsbehandlingen og standardbehandlingen gives på hospitalet, hvor du får stofferne sprøjtet ind i en blodåre gennem et drop i armen. Du får det ambulant – det vil sige uden, at du behøver være indlagt.

Du får pembrolizumab/placebo, pemetrexed og enten cisplatin eller carboplatin på dag 1 ud af 21 i op til 4 behandlingsserier. Herefter kan du fortsætte behandling med pembrolizumab/placebo og pemetrexed hver 3. uge, så længe lægen skønner, at du har gavn af behandlingen.

Du kan få behandling i op til 36 måneder

Du vil få en CT- eller MR-scanning 6 uger efter første behandlingsserie og efter 12 uger. Herefter får du en scanning hver 9. uge, ind til der er gået 48 uger, hvorefter du får en scanning hver 12. uge.

For nogle som får standardbehandlingen kan det være en mulighed at få forsøgsbehandlingen, hvis standardbehandlingen ikke har den ønskede effekt. For nogle som stopper med forsøgsbehandlingen, kan det være en mulighed at genoptage forsøgsbehandlingen ved tilbagefald af sygdommen.

Behandlingsstop og opfølgningsforløb
Behandlingen stopper før tid, hvis kræften bliver værre under forsøget, hvis bivirkningerne bliver for store, hvis du har brug for behandling, der ikke er tilladt, mens du får forsøgsbehandlingen, eller hvis du eller forsøgslægen ønsker at afslutte behandlingen.

Når du er færdig med behandlingen, skal du møde til et opfølgningsbesøg hos forsøgslægen inden 30 dage efter, at du er færdig med behandlingen. Herefter skal du møde til et kontrolbesøg hver 6. uge. Nogle vil blive kontaktet telefonisk hver 12. uge.

Bivirkninger ved behandlingen Lægemidlerne pembrolizumab, pemetrexed, cisplatin og carboplatin, er allerede godkendt til behandling af nogle former for kræft. Du kan læse på minmedicin.dk om stoffernes bivirkninger:For flere af stofferne gælder, at der er flere medicinvaremærker, der indeholder det konkrete stof og kan bruges til behandlingen. Bivirkningerne er ens for dem alle. Linkene fører til et af mærkerne.

Det skal understreges at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.

De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.
Her kan du få behandlingen
  • Rigshospitalet
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.
Diverse Find mere information om forsøg med placebo og andre fakta om forsøgsbehandling på cancer.dk:

Forsøgets id-numre
  • Protokolnr.: EudraCT nr: 2015-003694-15. NCT02578680.

  • Denne side er sidst opdateret: 22-08-2016

    Lægefaglig beskrivelse af forsøget

    Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

    Resume for fagpersoner

     

    Tilbage til søgeresultat