Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel: Fotoferese/GVHD

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Akut leukæmi, Akut lymfatisk leukæmi (ALL), Akut myeloid leukæmi (AML), Anden hæmatologisk sygdom, Autoimmun Hæmolytisk Anæmi (AIHA), Behandling på tværs af blodsygdomme, Essentiel trombocytose, Hodgkin Lymfom ( HL), Hårcelleleukæmi (HCL), Idiopatisk Thrombocytopenisk Purpura (ITP), Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL), Kronisk myeloid leukæmi (CML), Kronisk myeloproliferative sygdomme, Leukæmi, Lymfeknudekræft, Myelodysplastisk syndrom (MDS), Myelofibrose (MF), Myelomatose (knoglemarvskræft), Non-Hodgkin Lymfom (NHL), Paroxystisk Nocturn Hæmoglobinuri (PNH), Polycytæmia Vera (PV), Svær Aplastisk Anæmi (SAA), Waldenströms makroglobulinæmi
Forklaring Dette forsøg er til patienter med akut og kronisk graft versus Host sygdom (GVHD) efter knoglemarvstransplantation. I forsøget undersøger lægerne effekten af en behandlingsform kaldet ekstrakorporal fotoferese, der gør immunsystemet mere tolerant, så GVHD reaktionen dæmpes.

Baggrund for forsøgsbehandlingen Fotoferese er en behandlingsform, hvor lægerne trækker blod fra dig med en maskine. Herefter centrifugeres blodet, så det skilles i røde og hvide blodlegemer.

De hvide blodlegemer behandles med et stof kaldet methoxpsalen (Uvadex), der gør cellerne ekstra følsomme overfor ultraviolet lys, og udsættes så for ultraviolet lys.

og belyser dem så med ultraviolet

Bagefter får du både de røde og de hvide blodlegemer tilbage i kroppen

De behandlede hvide blodlegemer dør efter 24-48 timer. De døde celler optages af nogle af immunsystemets celler, der bringer rester af de døde celler videre til resten af immunsystemet.

Det gør at immunsystemet bliver mere tolerant, og dermed dæmpes GVHD reaktionen.

Formål Lægerne vil med dette forskningsprojekt sætte tidligere ind med fotoferese hos patienter, der ikke har effekt af standardbehandlingen med binyrebarkhormon, fordi fotoferese ikke har lige så alvorlige bivirkninger som andre typer behandling til akut GVHD.

Hypotesen er, at det er lettere at slå GVHD symptomerne ned, hvis man går hurtigt i gang og forsøger at ramme sygdommen fra flere forskellige sider.

Forsøget skal derfor undersøge effekten af tidligt iværksat behandling med fotoferese på akut Graft versus Host sygdom, der ikke reagerer godt nok på behandling med høje doser binyrebarkhormon (Prednisolon eller SoluMedrol).

Du kan deltage i forsøget hvis:
  • Du har akut eller kronisk GVHD, som ikke reagerer tilstrækkeligt på binyrebarkhorm.


Du kan ikke deltage i forsøget hvis:
  • Der er en helbredsmæssig grund til eller tegn på, at du ikke bør have ekstrakorporal fotoferese.
  • Din primære kræftsygdom stadig er aktiv, eller du har fået tilbagefald


Forsøgsmetode Prosepktivt ublindet fase II studie.

Sådan foregår behandlingen Behandlingen består af en operation og kemoterapi.

Man behandler på på to forskellige måder:
  • Først 6 ugers kemoterapi, så en operation og til sidst 18 ugers kemoterapi.
  • Først en operation og derefter 24 ugers kemoterapi. Det er den nuværende standardbehandling.
Lodtrækning afgør, om du får den ene eller anden behandling.

KEMOTERAPI
Kemoterapien i forsøget består af to stoffer: (Oftest gives oxiliplation og capecitabin, men andre kombinationer kan også vælges)
  • Oxaliplatin.
    Det får du den første dag i hver serie, dvs. hver 3. uge. Du får stoffet i en blodåre i armen, og du kan tage hjem samme dag, efter du har fået behandlingen.
  • Capecitabin.
    Det er tabletter, som du skal tage to gange om dagen i 14 dage. Herefter holder du en uges pause, inden den næste serie starter.
KONTROL OG SCANNING
Under hele behandlingen vil du jævnligt få taget blodprøver. Disse undersøgelser foregår på samme måde som ved standardbehandling.

Hvis du skal have kemoterapi inden operationen, skal du have foretaget en CT-scanning efter de første 6 ugers kemoterapi. Scanningen er ekstra i forhold til, hvis du modtager standardbehandling.

Efter behandlingen får du tilbudt kontrol, og du vil jævnligt få taget blodprøver og få foretaget CT-skanninger. Et år efter operationen vil du få foretaget en kikkertundersøgelse af tyktarmen.

Bivirkninger ved behandlingen Her kan du se de bivirkninger, som mere end 10 % af patienterne får af kemoterapien:

Oxaliplatin:
  • Infektion, allergiske reaktioner.
  • Hududslæt, hårtab
  • Hovedpine, nervebetændelse på f.eks. arme og ben
  • Rygsmerter
  • Blodmangel, øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader, øget tendens til infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer
  • Åndenød, hoste, næseblod
  • Smagsforstyrrelser, mundbetændelse, kvalme, opkastning, mavesmerter, forstoppelse, påvirkning af leverens funktion
  • Nedsat appetit, vægtøgning, feber, træthed, reaktioner og svie på indstiksstedet
Capecitabin:
  • Alvorligt udslæt og føleforstyrrelser på hænder og fødder.
  • Mundbetændelse, kvalme, opkastning, mavesmerter, diarré
  • Kraftesløshed, nedsat appetit


Det skal understreges at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.

De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.
Her kan du få behandlingen
  • Odense Universitetshospital (Lukket)
  • Aalborg Universitetshospital (Lukket)
  • Århus Universitetshospital
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.
Forsøgets id-numre
  • Protokolnr.: EudraCT nr: 2007-001987-55 . MREC number: 07/S0703/57. ISRCTN number: 87163246.
  • Denne side er sidst opdateret: 14-02-2017

    Lægefaglig beskrivelse af forsøget

    Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

    Resume for fagpersoner

     

    Tilbage til søgeresultat