Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Kræftsygdom | Akut myeloid leukæmi (AML), Myelodysplastisk syndrom (MDS) |
---|---|
Forklaring |
I dette forsøg sammenligner lægerne blandt andet forskellige slags kemoterapi mod akut myeloid leukæmi for at finde ud af, hvilken standardbehandling, der er bedst. |
Baggrund for forsøgsbehandlingen |
Næsten alle som får akut myeloid leukæmi (AML), skal have en intensiv behandling med kemoterapi for at prøve at fjerne leukæmicellerne. Der findes forskellige kombinationer af kemoterapistoffer som kan bruges til denne behandling. I forsøget sammenligner lægerne forskellige kombinationer, som er almindeligt brugt til behandlingen. Der er altså ikke tale om at man i forsøget tester nye stoffer. Med forsøget vil lægerne sammenligne de bedste standardbehandlinger med hinanden, så de altid er sikre på at anvende den bedst tilgængelige behandling og om muligt forbedre den. Derudover vil man se, om det kan forbedre behandlingen, hvis man tilføjer et lægemiddel kaldet Gemtuzumab Ozogamicin (det kaldes også mylotarg). |
Du kan deltage i forsøget hvis: |
Patienter med akut myeloid leukæmi:
|
Du kan ikke deltage i forsøget hvis: |
Patienter med akut myeloid leukæmi
|
Forsøgsmetode |
Forsøget er et lodtrækningsforsøg. Et computerprogram trækker lod blandt forsøgets deltagere og deler dem op grupper. De forskellige grupper får forskellige kemoterapier. Læs mere om lodtrækningsforsøg: Lodtrækningsforsøg og blindede forsøg |
Sådan foregår behandlingen |
Hvilken behandling du får afhænger af hvilken type leukæmi du har Akut myeloid leukæmi Har du normal akut myeloid leukæmi får du en intensiv serie kemoterapi. Dette forsøg anvender to kendte kombinationer af de almindelige lægemidler DA og FLAG-Ida.
Uanset hvilken kombination kemoterapi du får, vil du også få én eller to dosis med Mylotarg. Bagefter får du mere behandling. Akut promyelocyt leukæmi (APL) Ca. 1 ud af 10 patienter med akut myeloid leukæmi har en undergruppe af sygdommen, som kaldes akut promyelocyt leukæmi (APL). Den kræver en særlig behandling, som lægerne på hospitalet vil fortælle om, hvis du er interesseret i forsøget. Du kan når som helst trække dig ud af forsøget. Hvis du gør det, vil din læge diskutere en anden behandling med dig. |
Bivirkninger ved behandlingen |
Al kemoterapi af akut myeloid leukæmi giver bivirkninger og medfører risiko for infektion eller blødning, fordi den skader både de normale blodceller og leukæmicellerne. På dette punkt ligner de to kombinationer af kemoterapi alle andre former for kemoterapi. De almindeligste bivirkninger med Mylotarg er kulderystelser og feber. Mylotarg kan også give forhøjede levertal i blodprøverne, men du vil normalt ikke mærke noget. I meget sjældne tilfælde kan der forekomme mere alvorlige leverændringer, som kan kræve ekstra behandling. |
Her kan du få behandlingen |
|
Forsøgets id-numre |
|
Denne side er sidst opdateret: 09-09-2015
Lægefaglig beskrivelse af forsøget
Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):