Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel: Javelin Bladder 100

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Blærekræft
Stadie 4 (stadiet beskriver, hvor fremskreden sygdommen er)
Forklaring Hvis du har blærekræft, som har spredt sig og ikke kan fjernes ved operation, kan denne forsøgsbehandling være en mulighed. I forsøget afprøver man et nyt stof kaldet avelumab.

Baggrund for forsøgsbehandlingen Avelumab er et nyt antistof, der angriber kræftcellerne via et protein kaldet PD-L1. Herved sker der nogle ændringer i kræftcellerne, som gør, at immunforsvaret bedre kan a ngribe og ødelægge kræftcellerne og dermed få kræften til at blive mindre eller holde sig i ro.

I forsøget giver man stoffet sammen med bedste understøttende behandling for at finde ud af, om det har en god effekt at give antistoffet sammen med den understøttende behandling.

Bedste understøttende behandling er ikke behandling af din konkrete kræftform. Det er den behandling, din læge anser for passende i forhold til din sygdomstilstand. Behandlingen kan være antibiotika, ernæringsstøtte, behandling af stofskifteproblemer samt tiltag, der holder dine symptomer og eventuelle smerter under kontrol, f.eks. strålebehandling.



-

Antistoffer er en type kræftmedicin, der efterligner kroppens egne antistoffer. Kroppen bruger antistoffer som en del af immunforsvaret, når den f.eks. forsvarer sig mod bakterier og virusser. Antistoffer kan også reagere mod en kræftcelle.

Antistofferne binder sig til specifikke receptorer i kræftceller. De kan f.eks. gøre kræftcellerne mere tydelige for immunforsvaret, blokere deres vækst, forhindre dannelsen af nye blodkar eller aflevere radioaktive partikler til kræftcellerne.

Man får antistofferne via et drop i armen. Nogle gange kombinerer man dem med andre kræftbehandlinger som kemoterapi eller hormonbehandling.

Her kan du få behandlingen
  • Odense Universitetshospital
  • Rigshospitalet (Midlertidig lukket)
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.
Diverse Sponsor: Pfizer

Forsøgets id-numre
  • Protokolnr.: EudraCT nr.: 2018-000345-39, ClinicalTrials.gov nr.: NCT03565991

  • Denne side er sidst opdateret: 07-01-2020

    Lægefaglig beskrivelse af forsøget

    Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

    Resume for fagpersoner

     

    Tilbage til søgeresultat