Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel: Watchful Waiting 2 (WW2)

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Endetarmskræft
Stadie 1, Stadie 2, Stadie 3 (stadiet beskriver, hvor fremskreden sygdommen er)
Forklaring Forsøget går ud på at undersøge, om operation, efter forbehandling med kemoterapi og stråler, kan undgås for patienter med endetarmskræft.

Baggrund for forsøgsbehandlingen Standardbehandling af endetarmskræft er operation, hvor lægen fjerner kræftknuden og resten af endetarmen og lægger en stomi, som man skal leve med resten af livet.

Hvis kræftknuden er lille, kan lægen operere uden forbehandling. Hvis knuden er større, får man forbehandling med strålebehandling og kemoterapi i tabletform.

Nogle gange svinder kræftknuden fuldstændig i løbet af denne forbehandling, således at den allerede er væk, når man bliver opereret. Disse patienter har næppe gavn af operationen, og derfor er vi i gang med en undersøgelse, hvor alle patienter tilbydes observation, såfremt forbehandlingen har fjernet svulsten helt.

Operation kommer kun på tale, hvis knuden ikke er svundet. Fordelen ved at deltage i undersøgelsen er, at man får mulighed for helt at undgå operation.

Du kan deltage i forsøget hvis:
  • Du har endetarmskræft
  • Der er planlagt operativ fjernelse af kræften
  • Endetarmskræften opfylder bestemte mål og karakteristika
  • Du er selvhjulpen og oppegående mere end halvdelen af dagen (Performance status 0-2)
  • Din knoglemarv og organer fungerer tilstrækkeligt til, at du kan deltage i forsøget


Du kan ikke deltage i forsøget hvis:
  • Du har fjernmetastaser
  • Du tidligere har modtaget strålebehandling af bækkenet


Her kan du få behandlingen
  • Rigshospitalet
  • Vejle Sygehus
  • Aalborg Universitetshospital (Lukket)
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.
Forsøgets id-numre

Denne side er sidst opdateret: 25-07-2016

Lægefaglig beskrivelse af forsøget

Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

Resume for fagpersoner

 

Tilbage til søgeresultat