Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Kræftsygdom |
Behandling på tværs af kræftsygdomme, Brystkræft, Bugspytkirtelkræft, Endetarmskræft, Lungekræft, ikke småcellet, Tyktarmskræft Stadie 3, Stadie 4 (stadiet beskriver, hvor fremskreden sygdommen er) |
---|---|
Forklaring |
I forsøget undersøger lægerne virkningen og bivirkningerne ved det nye forsøgslægemiddel CAN04. Forsøget er til patienter, hvis kræft ikke kan opereres væk eller ikke reagerer på standardbehandling. |
Baggrund for forsøgsbehandlingen |
CAN04 er et antistof, der binder sig til et bestemt protein på overfladen af kræftceller, og som er vigtigt kræftcellernes vækst og overlevelse. Idet CAN04 binder sig til proteinet, forhindres kræftcellerne i at vokse og formere sig. Samtidigt aktiverer CAN04 immunforsvaret til at dræbe kræftcellerne. CAN04 er endnu ikke godkendt til behandling af kræft. Hvad er antistoffer? Antistoffer er en type kræftmedicin, der efterligner kroppens egne antistoffer. Kroppen bruger antistoffer som en del af immunforsvaret, når den f.eks. forsvarer sig mod bakterier og virusser. Antistoffer kan også reagere mod en kræftcelle. |
Du kan deltage i forsøget hvis: |
|
Du kan ikke deltage i forsøget hvis: |
|
Forsøgsmetode |
Forsøget er et åbent forsøg. Det betyder, at både du og forsøgslægen ved, hvilken behandling du får. Forsøget er et fase 1 og 2 forsøg, hvilket vil sige, at forskerne først undersøger, hvordan mennesker reagerer på og tåler behandlingen, og hvad dosis skal være. Derefter undersøger forskerne den længerevarende effekt og bivirkningerne til behandlingen. |
Sådan foregår behandlingen |
Du starter med at få en grundig helbredsundersøgelse, inden behandlingen går i gang. Her vil du bl.a. blive CT/MR-scannet og få taget en vævsprøve fra kræftknuden. Forsøgslægen vil herefter placere dig i en af følgende to grupper:
Så længe kan du få behandlingen Du kan få behandlingen med CAN04, så længe du har gavn af den. Behandlingen stopper, hvis kræften bliver værre under forsøget, hvis bivirkningerne bliver for store, eller hvis du eller forsøgslægen ønsker at afslutte behandlingen. Kontrol Du skal løbende gå til kontrol, mens forsøgets står på. Efter forsøgets afslutning skal du møde til en sidste kontrol, hvor forsøgslægen vil vurdere dit helbred. 12 måneder efter din sidste CAN04-behandling vil du blive kontaktet telefonisk til en sidste opfølgning. |
Bivirkninger ved behandlingen |
Det skal understreges at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre. De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger. |
Her kan du få behandlingen |
|
Diverse |
Sponsor: Cantargia |
Forsøgets id-numre |
|
Denne side er sidst opdateret: 01-03-2019
Lægefaglig beskrivelse af forsøget
Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):