Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel: C16029

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Myelomatose (knoglemarvskræft)
Forklaring I dette forsøg sammenligner lægerne to stoffer, ixazomib og pomalidomid. Målet er at finde ud af hvilket stof, der er bedst til at holde sygdommen under kontrol og forlænge patienternes overlevelse.

Forsøget er rettet mod patienter med myelomatose, der ikke reagerer på behandling eller har fået tilbagefald.

Baggrund for forsøgsbehandlingen Myelomatose kan i dag ikke helbredes, men bringes i ro for kortere eller længere tid med forskellige typer af behandling.

Forsøget sammenligner to kombinationsbehandlinger med følgende tre stoffer:
  • Ixazomib (Ninlaro ®) er en proteasomhæmmer, der stopper myelomatosecellens deling, så cellen dør.
  • Pomalidomid (Imnovid ®) er et immunmodulerende stof, der virker ved at hindre kræftcellernes vækst og stimulere kroppens immunsystem til at angribe kræftcellerne.
  • Dexamethason (Neofordex ®) er et binyrebarkhormon, der hjælper de øvrige stoffer med at dræbe kræftcellerne. Dexamethason indgår i begge behandlinger.


Du kan deltage i forsøget hvis:
  • Du har fået minimum to behandlinger for din myelomatose med bortezumib eller carlizomib, og du har ikke haft nogen effekt eller fået tilbagefald.
  • Du ikke har haft nogen effekt af lenalidomid
  • Du som minimum er selvhjulpen og oppegående mere end halvdelen af dagen (performancestatus 2)


Du kan ikke deltage i forsøget hvis:
  • Du tidligere er blevet knoglemarvstransplanteret med celler fra en donor, eller du har fået en knoglemarvstransplantationer med dine egne celler i forbindelse med din sidste behandling
  • Du er blevet diagnosticeret med en anden alvorlig sygdom i løbet af de sidste to år
  • Du har en speciel undertype af myelomatose
  • Du har nervebetændelse (neuropati)
  • Du har en mave-tarm sygdom, som gør, at du ikke kan optage tabletter
  • Du er blevet behandlet med antistoffer indenfor 30 dage op til forsøgets start, eller hvis du har fået systemisk kræftbehandling, stråleterapi eller er blevet opereret indenfor de seneste 14 dage
  • Du har taget perikon/St. Johns urt indenfor 14 dage op til forsøgets start
  • Du har myelomatose i hjerne eller hjernehinder
  • Du har haft en aktiv infektion indenfor 14 dage
  • Du er smittet med hepatitis B eller C
  • Du er smittet med HIV


Her kan du få behandlingen
  • Herlev Hospital (Lukket)
  • Odense Universitetshospital
  • RegionsHospital Holstebro (Lukket)
  • Århus Universitetshospital (Lukket)
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.
Forsøgets id-numre

Denne side er sidst opdateret: 19-10-2018

Lægefaglig beskrivelse af forsøget

Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

Resume for fagpersoner

 

Tilbage til søgeresultat