Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Forsøgets titel: TRITON3

Kræftsygdom	Prostatakræft Stadie 4 (stadiet beskriver, hvor fremskreden sygdommen er)
Baggrund for forsøgsbehandlingen	Rucaparib er en såkaldt PARP-hæmmer, og stoffet er godkendt til behandling af æggestokkræft, men endnu ikke til andre kræftformer. Stoffet virker ved at forhindre kræftcellen i at reparere skader på sig selv, hvilket medfører, at den går til grunde. Dette forsøg skal undersøge effekten af rucaparib, samt hvor godt behandlingen tåles. Derudover vil der muligvis blive taget blod- og vævsprøver, som undersøges for, om det er muligt at forudse hvilke patienter, der vil have mest gavn af de forskellige behandlinger. Hvad er PARP-hæmmere? PARP er et vigtigt protein i kroppen og en slags værktøj, som celler bruger til at reparere skader på deres DNA. Hvis proteinet hæmmes med en såkaldt PARP-hæmmer, dør kræftcellerne i nogle typer kræftknuder.
Du kan deltage i forsøget hvis:	En celle- eller vævsprøve har vist, du har prostatakræft Du er medicinsk eller kirurgisk kastreret, og dit testosteronniveau er ≤ 50 ng/dL Du som minimum kan udføre alt andet end tungt fysisk arbejde (performancestatus 1) Du kan behandles med abirateron, enzalutamid eller docetaxel Du har en mutation i generne BRCA1/2 eller ATM Din sygdom har udviklet sig efter målrettet behandling
Du kan ikke deltage i forsøget hvis:	Du tidligere er blevet behandlet med PARP-hæmmere Du har en anden ondartet sygdom med undtagelse af non-melanom hudkræft, et lokaliseret forstadie til kræft eller overfladisk blærekræft Du tidligere er blevet behandlet med kemoterapi for prostatakræft med spredning Du har spredning til hjernen, der ikke er behandlet eller som giver symptomer
Forsøgsmetode	Forsøget er et lodtrækningsforsøg. Et computerprogram trækker lod blandt deltagern for tilfældigt at afgøre, hvem der får forsøgsbehandling, og hvem der får standardbehandling. Det er også et åbent forsøg, hvilket betyder, at både du og lægen ved, hvilken behandling du får. Læs mere om lodtrækningsforsøg: Lodtrækningsforsøg og blindede forsøg
Sådan foregår behandlingen	Du starter med at få en grundig helbredsundersøgelse, inden behandlingen går i gang. Du vil i denne forbindelse blive scannet. Herefter deles patienterne i to grupper ved lodtrækning: Gruppe 1: Rucaparib Gruppe 2: Abirateron, enzalutamid eller docetaxel (Lægens vælg) Rucaparib, abirateron og enzalutamid kan du tage som tabletter derhjemme på daglig basis. Docetaxel får du på hospitalet direkte i dine blodårer gennem et drop hver tredje uge. Du får det ambulant – det vil sige uden, at du behøver at være indlagt. Kontrol Du skal løbende til kontrol, mens forsøget står på, og hver 8. uge vil du blive scannet. Efter du har afsluttet behandlingen, vil forsøgspersonalet følge op på behandlingen hver 12. uge. Så længe kan du få behandlingen: Behandlingen med abirateron, enzalutamid eller rucaprib fortsætter så længe, at den er effektiv, du tåler behandlingen fint og du og din læge ønsker at fortsætte. Behandling med docetaxel gives hver 3. uge i op til højest 10 gange.
Bivirkninger ved behandlingen	De meget almindelige bivirkninger, der ses hos >10% patienterne er: Kvalme Træthedsfornemmelse Lavt antal røde blodlegemer, hvide blodlegemer og blodplader Lavt niveau af fosfat Forhøjet kolesterol Ændringer i nyre- og leverfunktionsblodprøver Ændret smagssans Forstoppelse, opkastning, diarré, nedsat appetit, mavesmerter og fordøjelsesbesvær Lysfølsomhedsreaktion. Det anbefales derfor, at du undgår overdreven udsættelse for sol, bærer hat, solbriller og beskyttende tøj og bruger solcreme regelmæssigt med min. faktor 50 Svimmelhed Søvnbesvær Hudkløe Åndedrætsbesvær Feber Udslæt Øvre luftvejsinfektioner med symptomer som almindelig forkølelse Udslæt på hænder og fødder De ikke-almindelige bivirkninger, der ses hos < 1 % af patienterne er: Svigtende knoglemarvsfunktion (Myelodysplastisk syndrom) Kræft i knoglemarven og blodet (Akut myeloid leukæmi) Det skal understreges at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre. De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.
Her kan du få behandlingen	Herlev Hospital Rigshospitalet Vejle Sygehus Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.
Diverse	Sponsor: Clovis Oncology UK
Forsøgets id-numre	Protokolnr.: EudraCT: 2016-003163-20, Clinicaltrials.gov: NCT 02975934

Denne side er sidst opdateret: 20-12-2018

Lægefaglig beskrivelse af forsøget

Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

Resume for fagpersoner

Tilbage til søgeresultat