Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Kræftsygdom |
Blærekræft Stadie 3 (stadiet beskriver, hvor fremskreden sygdommen er) |
---|---|
Forklaring |
Dette forsøg henvender sig til patienter med såkaldt muskelinvasiv blærekræft, og som er egnet til behandling med kemostoffet cisplatin. Lægerne vil undersøge effekten af behandling med pembrolizumab kombineret med kemoterapi og operation. |
Baggrund for forsøgsbehandlingen |
I dette forsøg undersøger lægerne om behandling med antistoffet pembrolizumab, kemoterapi og operation er mere effektivt, end behandling med kemoterapi og operation alene. Dette vil de gøre ved at sammenligne to grupper af patienter, hvoraf den ene gruppe får behandlingen med pembrolizumab, kemoterapi og operation, og den anden får behandling med placebo, kemoterapi og operation. Pembrolizumab er godkendt til behandling af visse typer af blærekræft, men endnu ikke til den type blærekræft, du har. Hvad er antistoffer? Antistoffer er en type kræftmedicin, der efterligner kroppens egne antistoffer. Kroppen bruger antistoffer som en del af immunforsvaret, når den f.eks. forsvarer sig mod bakterier og virusser. Antistoffer kan også reagere mod en kræftcelle. |
Du kan deltage i forsøget hvis: |
|
Du kan ikke deltage i forsøget hvis: |
|
Forsøgsmetode |
Forsøget er et lodtrækningsforsøg. Et computerprogram trækker lod blandt deltagerne, for tilfældigt at afgøre, hvem der får forsøgsbehandling, og hvem der får standardbehandling og placebo (stof uden nogen virkning). |
Sådan foregår behandlingen |
Du starter med at få en grundig helbredsundersøgelse, inden behandlingen går i gang. Herefter deles patienterne i to grupper ved lodtrækning, og du bliver enten tildelt gruppe A eller gruppe B. Alle deltagere vil få behandling med kemostofferne gemcitabin og cisplatin i 12 uger inden operationen. Inden og efter operationen vil du også få behandling med enten pembrolizumab eller placebo afhængigt af, om du er i gruppe A eller B. Du får pembrolizumab eller placebo direkte i dine blodårer gennem et drop cirka hver 3. uge i et år. Du får det fire gange inden operationen og 13 gange efter operationen. Du vil blive opereret inden for seks uger efter sidste dosis med pembrolizumab/placebo. Kontrol Mens behandlingen står på, skal du jævnligt gå til kontrol. Du skal også gå til kontrol, når du er færdig med behandlingen. |
Bivirkninger ved behandlingen |
Læs om de mulige bivirkninger ved lægemidlerne på min.medicin.dk: Det skal understreges at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre. De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger. |
Her kan du få behandlingen |
|
Diverse |
Sponsor: Merck Sharp & Dohme Corp. |
Forsøgets id-numre |
|
Denne side er sidst opdateret: 28-02-2020
Lægefaglig beskrivelse af forsøget
Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):