Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel: PIPAC-OPC2

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Bugspytkirtelkræft, Endetarmskræft, Galdeblære- og galdegangskræft, Leverkræft, Mavekræft, Tyktarmskræft, Æggestokkræft
Stadie 4 (stadiet beskriver, hvor fremskreden sygdommen er)
Forklaring I dette forsøg vil lægerne undersøge effekten ved en ny behandlingsmetode, hvor man giver kemoterapi direkte i bughulen. Forsøget henvender sig til patienter, der har fået spredning til bughinden fra enten marve-tarmkræft, leverkræft, galdevejskræft, bugspytkirtelkræft eller æggestokkræft.

Baggrund for forsøgsbehandlingen Når man har spredning til bughinden, behandler lægerne oftest med kemoterapi, da de sjældent har mulighed for at fjerne kræftknuderne ved en operation. Kemoterapiens effekt er desværre lille, da den har svært ved at trænge ind i de kræftknuder, der sidder i bughinden.

Lægerne har undersøgt en ny behandlingsmetode (PIPAC), hvor kemoterapien tilsyneladende virker bedre, end hvis den gives normalt gennem en blodåre.

PIPAC er en metode, hvor man med kikkertkirurgi prikker små huller i bugvæggen og blæser kemoterapi (cisplatin, doxorubicin, oxaliplatin) ind i bughulen under tryk. Behandlingen foregår under fuld bedøvelse. Metoden har været gennem en indledende undersøgelse, hvor lægerne fandt ud af, at metoden er sikker at bruge. Behandlingen kan gentages flere gange, og patienterne kan ofte tage hjem dagen efter uden bivirkninger. Behandlingen peger derfor på både at være effektiv og skånsom.

I dette forsøg vil lægerne undersøge, hvor godt PIPAC virker på forskellige kræftpatienter med spredning til bughinden. De vil også undersøge, hvordan man bedst udvælger de rette patienter til behandlingen og måle dens effekt på sygdommen.

Du kan deltage i forsøget hvis:
  • Du har spredning til bughinden fra mave-tarmkræft, leverkræft, galdevejskræft, bugspytkirtelkræft eller æggestokkræft
  • Det skønnes, at andre behandlinger ikke vil være mere effektive
  • Du som minimum kan udføre alt andet end tungt fysisk arbejde (performancestatus 1)
  • Du har maksimalt én spredning mere end til bughinden (f.eks. til lever eller lunger)
  • Dine organer virker tilstrækkeligt
  • Dine blodprøver er tilstrækkelige


Du kan ikke deltage i forsøget hvis:
  • Du har tarmobstruktion – det vil sige, at der er aflukning et sted på tarmen
  • Du er allergisk over for nogle af de kemostoffer, der indgår i forsøget
  • Du kan behandles med såkaldt cytoreduktiv kirurgi og HIPEC, som er en operation, hvor man skyller bughulen med opvarmet kemoterapi


Sådan foregår behandlingen Du vil få PIPAC-behandlingen hver fjerde til sjette uge, med fire til seks ugers pause imellem. Du får tilbudt behandlingen så længe, du har gavn af den. Lægerne vil vurdere undervejs, om behandlingen virker fra behandling til behandling. De vil både vurdere det synligt ved kikkeroperationen, men de vil også tage vævsprøver undervejs. Lægerne vil også holde øje med din sygdom på MR- og CT-scanninger undervejs i forsøget.

Du vil få udleveret et spørgeskema inden din første behandling og igen efter fire måneder. Spørgeskemaet omhandler livskvalitet.

Bivirkninger ved behandlingen De lægemidler, der bruges i forsøget, er godkendte. Lægerne forventer ikke, at du kan få andre bivirkninger end dem, som man i forvejen kender fra kemostofferne. Den nuværende erfaring med PIPAC-behandlingen viser dog, at de kendte bivirkningerne fra kemostofferne ikke opstår med denne behandling, da kemoterapien ikke gives i blodbanen.

Du kan læse på minmedicin.dk om de forskellige stoffers bivirkninger, når de gives i blodbanen. For flere af stofferne gælder, at der er flere medicinvaremærker, der indeholder det konkrete stof og kan bruges til behandlingen. Bivirkningerne er ens for dem alle. Linkene fører til et af mærkerne:

Det skal understreges at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.

De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.
Her kan du få behandlingen
  • Odense Universitetshospital
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.
Diverse National inklusion til Odense PIPAC Center (OPC), Odense Universitetshospital

Forsøgets id-numre
  • Protokolnr.: EudraCT nr.: 2016-003394-18

  • Denne side er sidst opdateret: 08-01-2021

    Lægefaglig beskrivelse af forsøget

    Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

    Resume for fagpersoner

     

    Tilbage til søgeresultat