Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel: LAPTOP

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Bugspytkirtelkræft
Stadie 3 (stadiet beskriver, hvor fremskreden sygdommen er)
Forklaring I dette forsøg vil lægerne undersøge effekten af og bivirkningerne ved at behandle med immunterapi og kemoterapi i kombination med strålebehandling. Forsøget henvender sig til patienter med bugspytkirtelkræft, der ikke har spredt sig, men hvor operation ikke er en mulighed.

Baggrund for forsøgsbehandlingen Kemoterapi er oftest standardbehandling for bugspytkirtelkræft, der ikke har spredt sig, men hvor det ikke er muligt at operere.

I dette forsøg vil lægerne undersøge en kombinationsbehandling, der består af kemoterapi, immunterapi og strålebehandling. Formålet med forsøget er at finde ud af, hvor effektiv behandlingen er, og hvilke bivirkninger der kan opstå. Lægerne vil også undersøge, om de kan forudse, hvilke patienter der kan få gavn af behandlingen. Det undersøger de via vævsprøver, blodprøver og CT-scanninger, som laves undervejs i forsøget.

Immunterapi er en behandling, der hjælper kroppens eget immunforsvar til at bekæmpe sygdommen. I forsøget bruger lægerne immunstofferne nivolumab og ipilimumab. Begge stoffer er såkaldte humane antistoffer og er godkendt til behandling af andre kræftformer.

Behandling med nivolumab og ipilimumab kombineret med strålebehandling har vist lovende resultater for behandling af bugspytkirtelkræft i laboratorie- og dyreforsøg.

Dette forsøg er det første, der kombinerer antistofferne med kemoterapi og strålebehandling til patienter med kræft i bugspytkirtlen.



Hvad er antistoffer?

Antistoffer er en type kræftmedicin, der efterligner kroppens egne antistoffer. Kroppen bruger antistoffer som en del af immunforsvaret, når den f.eks. forsvarer sig mod bakterier og virusser. Antistoffer kan også reagere mod en kræftcelle.

Antistofferne binder sig til specifikke receptorer i kræftceller. De kan f.eks. gøre kræftcellerne mere tydelige for immunforsvaret, blokere deres vækst, forhindre dannelsen af nye blodkar eller aflevere radioaktive partikler til kræftcellerne.

Man får antistofferne via et drop i armen. Nogle gange kombinerer man dem med andre kræftbehandlinger som kemoterapi eller hormonbehandling.

Du kan deltage i forsøget hvis:
  • Du har bugspytkirtelkræft, der ikke kan opereres
  • Du endnu ikke er blevet behandlet med kemoterapi for din bugspytkirtelkræft
  • Du som minimum kan udføre alt andet end tungt fysisk arbejde (performancestatus 1)
  • Din knoglemarvs- og organfunktion er tilstrækkelig
  • Lægerne kan tage en vævsprøve af kræftknuden inden og under behandlingen


Du kan ikke deltage i forsøget hvis:
  • Du har bugspytkirtelkræft med spredning
  • Du har en anden ukontrolleret sygdom, der kræver medicinsk behandling
  • Du tidligere har fået behandling med visse kræftlægemidler
  • Du har en aktiv autoimmun sygdom
  • Du har fået systemisk kræftbehandling med såkaldte kortikosteroider eller en anden slags immunhæmmende medicin
  • Du har HIV eller AIDS
  • Du er overfølsom over for de lægemidler, der indgår i forsøget


Sådan foregår behandlingen Du starter med at få en grundig helbredsundersøgelse, inden behandlingen går i gang.
Du får de forskellige stoffer i såkaldte serier. En serie varer 4 uger.

Du får immunstofferne nivolumab og ipilimumab direkte i dine blodårer gennem et drop hver 4. uge. Kemostofferne nab-paclitaxel og gemcitabin får du på dag 1, 8 og 15 i hver behandlingsserie. De gives også direkte i dine blodårer gennem et drop.

Du får strålebehandling på dag 2, 3 og 4 i den 3. behandlingsserie.

Du kan fortsætte med kemoterapien, så længe du har gavn af behandlingen. Behandlingen med nivolumab fortsætter også så længe, scanningerne viser, at du har gavn af behandlingen - men dog højest i 48 uger. Du kan også få tilbudt en operation, hvis lægerne vurderer, at det er muligt efter 4. serie. Derefter kan du fortsætte med immunterapi i kombination med kemoterapi i op til 6 serier i alt.

Behandlingen stopper dog før tid, hvis kræften bliver værre under forsøget, hvis bivirkningerne bliver for store, eller hvis du eller forsøgslægen ønsker at afslutte behandlingen.

Når du stopper med behandlingen, skal du møde op til tre opfølgningsbesøg, hvor lægen vil følge dit helbred.

Bivirkninger ved behandlingen Du kan opleve bivirkninger, mens du deltager i forsøget. Alle, som deltager i undersøgelsen, vil blive omhyggeligt kontrolleret for mulige bivirkninger. Men lægerne kender ikke alle bivirkninger, som eventuelt kan opstå

Du kan læse på minmedicin.dk om de forskellige stoffers bivirkninger. For flere af stofferne gælder, at der er flere medicinvaremærker, der indeholder det konkrete stof og kan bruges til behandlingen. Bivirkningerne er ens for dem alle. Linkene fører til et af mærkerne:

Det skal understreges at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.

De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.
Her kan du få behandlingen
  • Herlev Hospital
  • Odense Universitetshospital
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.
Forsøgets id-numre
  • Protokolnr.: clinicaltrials.gov nr.: NCT04247165, EudraCT nr. 2019-003759-13

  • Denne side er sidst opdateret: 13-01-2021

    Lægefaglig beskrivelse af forsøget

    Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

    Resume for fagpersoner

     

    Tilbage til søgeresultat