Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel: HAI (mammae) med begrænset ekstrahepatisk sygdom

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Brystkræft
Forklaring Hvis du har brystkræft, der har spredt sig til leveren og i begrænset grad til knoglerne eller lymfekirtlerne, kan det være en mulighed at få forsøgsbehandling, hvor man får kemoterapi direkte i leveren (regional kemoterapi) og samtidig får kemoterapi som tabletter. Hvis du har HER2-positiv kræft, får du desuden et antistof kaldet trastuzumab.
Baggrund for forsøgsbehandlingen Dette forsøg undersøger effekten af regional kemoterapi på levermetastaser der ikke kan opereres, og om den kan mindske levermetastaserne fra brystkræft- eventuelt så meget at man kan fjerne dem med såkaldt radiofrekvensbehandling, hvor man varmebehandler kræften via et kateter.

-

Normalt får du kemoterapi i drop eller som tabletter. Derfor får alle dele af kroppen - både de raske og de syge celler - den samme mængde medicin.

Ved regional kemoterapi får kræftcellerne derimod en højere dosis kemoterapi, mens de normale celler i resten af kroppen bliver skånet.

Det sker ved, at du får medicinen gennem et kateter. Man skyller de hule organer som f.eks. bughulen med kemo-stoffer. Eller man sprøjter stofferne direkte ind i de blodkar, der fører ind i de kræftramte organer.

På den måde kan man måske forstærke kemoterapiens effekt på det område, som er ramt af kræft.

Formål Forsøget undersøger, hvor ofte levermetastaser skrumper efter behandling med regional kemoterapi hos patienter med brystkræft. Desuden bliver blodprøver og vævsprøver brugt til forskning.
Her kan du få behandlingen
  • Rigshospitalet
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.
Forsøgets id-numre

Denne side er sidst opdateret: 29-06-2015

Lægefaglig beskrivelse af forsøget

Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

Resume for fagpersoner

 

Tilbage til søgeresultat