Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel: PNH-registrerings studie

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Paroxystisk Nocturn Hæmoglobinuri (PNH)
Forklaring Hvis du har Paroxystisk Nocturn Hæmoglobinuri (PNH) kan du deltage i denne undersøgelse. Undersøgelsen er et såkaldt observationsstudie, hvor man indsamler informationer fra patienterne. Man bruger i dette studie informationerne til flere ting. Man undersøger, hvor sikkert det er at bruge antistoffet eculizumab (Soliris) til at behandle PNH. Og man ser på, hvordan sygdommen har udviklet sig både hos patienter der har fået eculizumab, og hos patienter der ikke har.
Sådan foregår behandlingen Uanset lodtrækning får man behandling i serier. Hver serie varer 28 dage.

FORSØGSBEHANDLING
I 8 uger får du daratumumab en gang om ugen, herefter får du det hver 2. uge i de næste 16 uger, derefter hver 4. uge. Stoffet får du normalt i et drop i armen.

Derudover får du i hver serie Lenalidomid på dag 1-21 og dexamethason en gang om ugen. Lenalidomid tager man som kapsler.

STANDARDBEHANDLING
I hver serie får du Lenalidomid på dag 1-21 og dexamethason en gang om ugen.

BEHANDLINGSSTOP
Behandlingen stopper før tid, hvis kræften bliver værre under forsøget, hvis bivirkningerne bliver for store, eller hvis du eller forsøgslægen ønsker at afslutte behandlingen.

Bivirkninger ved behandlingen Her kan du se de bivirkninger, som mere end 10 % af patienterne får:

Dexamethason:
  • Infektioner.
  • Akne, uønsket hårvækst hos kvinder
  • Henfald af musklerne, knogleskørhed
  • Dårligt fungerende binyrebark, tilstand med flere fysiske ændringer, fx måneansigt, pukkelryg, hårvækst, lillafarvede striber på maven (Cushings syndrom), diabetes, væksthæmning
Lenalidomid:
  • Infektioner.
  • Hududslæt, hudkløe, tør hud
  • Nervebetændelse fx på arme og ben, svimmelhed, hovedpine, rysten
  • Muskelkramper, knoglesmerter, muskelsmerter, ledsmerter
  • Nedsat mængde kalium i blodet
  • Mangel på hvide blodlegemer (giver tendens til infektion), øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader, blodmangel
  • Blodprop i de dybe vener, blodprop i lungen, væskeophobning i kroppen, åndenød, næseblod
  • Smagsforstyrrelser, kvalme, opkastning, mavesmerter, forstoppelse, diarré
  • Nedsat appetit, træthed, feber, influenzalignende symptomer
  • Sløret syn.
De hyppigste bivirkninger der er set i forbindelse med Daratumumab alene er:
  • Feber
  • Forhøjet protein i urinen
  • Træthed
  • Infusions relaterede reaktioner
  • Lavt antal hvide blodlegemer. Større risiko for infektioner
  • Diarré, kvalme
  • Hoste, luftvejsinfektion
  • Svimmelhed
  • Forkølelse
  • Rygsmerter.


Det skal understreges at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.

De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.
Her kan du få behandlingen
  • Odense Universitetshospital
  • Rigshospitalet (Lukket)
  • Vejle Sygehus (Lukket)
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.
Forsøgets id-numre
  • Protokolnr.: EudraCT nr: 2013-005525-23.

  • Denne side er sidst opdateret: 09-03-2015

    Lægefaglig beskrivelse af forsøget

    Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

    Resume for fagpersoner

     

    Tilbage til søgeresultat