Gå til sygdomsliste

Behandling af skjoldbruskkirtelkræft

Det første trin i behandlingen af kræft i skjoldbruskkirtlen er for langt de fleste operation. I nogle tilfælde får man også strålebehandling med radioaktivt jod.

Kvinde med opsat hår kæler med en kat ude i en have

Når man skal i behandling for kræft, kan det opleves som en undtagelsestilstand. Det kan være svært at forestille sig, at hverdagen bliver normal igen, men heldigvis oplever de fleste, at der med tiden kommer ro på hverdagen.

Behandlingen af kræft i skjoldbruskkirtlen er meget effektiv. Flere og flere patienter bliver fundet i et tidligt stadie, så langt de fleste patienter vil blive helbredt for deres kræftsygdom. Og ofte med få komplikationer. Prognosen er overordnet set blevet bedre og bedre.

Overlæge Christoffer Holst Hahn, Hovedhalskirurg, Rigshospitalet

Mange får operation

Behandlingen afhænger af, hvilket type skjoldbruskkirtelkræft, der er tale om, og hvilket stadie sygdommen er i, men langt de fleste patienter bliver opereret. 

Hvis man tilhører den såkaldte lavrisikogruppe, behøver man ikke supplerende behandling efter operation. Kræfttype, størrelse, hvor knuden sidder og spredningsmønster afgør, om man tilhører denne gruppe.

Hvis du er i lavrisikogruppen, kan du nøjes med at få bortopereret den syge skjoldbruskkirtellap og det smalle forbindelsesstykke, der er imellem de to skjoldbruskkirtellapper. Læs mere:

Operation af skjoldbruskkirtelkræft


Strålebehandling efter operation 

Nogle får strålebehandling oftest med radioaktivt jod. En lille mængde radioaktivt jod (kaldet 131 I) bliver enten indtaget i form af en kapsel eller i lidt væske. På denne måde får man strålebehandling indvendig. Læs mere:

Strålebehandling med radioaktivt jod


En skintigrafi er en billedundersøgelsesmetode med brug af radioaktivt jod 

Inden du bliver udskrevet fra hospitalet, foretager lægen en skintigrafi for at se effekten af behandlingen. Lægen ser efter, om det radioaktive jod er blevet optaget på halsen eller andre steder. Du får også en skintigrafi senere i behandlingsforløbet, for at lægen kan se, om behandlingen med radioaktivt jod har haft effekt. Læs mere:

Kontrol af behandlingen med skintigrafi


Skjoldbruskkirtlen bestråles udefra

Hvis kræftknuden ikke optager jod, kan man i stedet får få ekstern strålebehandling af skjoldbruskkirtlen. Læs mere:

Ekstern strålebehandling


Behandling af medullær thyriodeacancer

Medullær thyriodeacancer er en meget sjælden type kræft i skjoldbruskkirtlen med 12 -14 tilfælde årligt i Danmark. Sygdommen kaldes også ikke-jodoptagende kræft i skjoldbruskkirtlen. Læs her om behandlingen af den:

Medullær thyriodeacancer


Hormontilskud efter behandling

I de fleste tilfælde skal man efter behandling for kræft i skjoldbruskkirtlen have hormontilskud. Det skal man, hvis man efter behandlingen ikke længere selv kan producere stofskiftehormonet, som dannes i skjoldbruskkirtlen. Hormonbehandlingen er ikke en del af behandling mod kræftcellerne:

Hormontilskud


Hvis kræften i skjoldbruskkirtlen har spredt sig

Hvis skjoldbruskkirtelkræften har spredt sig, er der flere muligheder for behandling. Læs om dem her:

Behandling af spredning ved skjoldbruskkirtelkræft

Hvem ville ikke blive berørt af, at man fra den ene dag til den anden får ordet cancer hæftet på sig, det i sig selv vil give mange tanker. Du kan få hjælp til at bearbejde disse ting hos en psykolog. Det fik jeg og bare det at have en at snakke med, som forstod alle ens tanker, var dejligt. Og så er der medicinen, som jo skal have tid til at stabilisere sig i kroppen. Det tager åbenbart tid, så lidt tålmodighed skal der til.

Mandlig patient med kræft i skjoldbruskkirtlen

Træning har positiv effekt på kræftpatienter i behandling

Både kræftsygdommen og dens behandling kan medføre træthed, fysisk svækkelse og depressive symptomer. Læs mere om, hvor meget du må bruge kroppen før, under og efter behandling:

Fysisk aktivitet for kræftpatienter

Ung kvinde smiler ind i kameraet

Sarah fortæller om, hvordan hun fik gratis rådgivning, da hun pludselig som nybagt mor til to fik kræft i skjoldbruskkirtlen. 1:51 min.

Læs mere

Læs om gode vaner, når du er indlagt eller er i behandling:

Undgå fejl og komplikationer under dit kræftforløb

Se en liste over ny kræftmedicin, som er godkendt i EU eller USA - og læs om, hvordan du kan få adgang til ny medicin:

Ny kræftmedicin

Gode råd om, hvad du kan gøre ved f.eks. mundproblemer, kvalme, træthed, fordøjelsesbesvær eller åndenød:

Bivirkninger og senfølger

Find opskrifter og få viden om kost, ernæring og kosttilskud:

Kost til kræftpatienter

Myter, fakta og gode råd:

Seksualitet

Få gratis hjælp og rådgivning:

Ring til Kræftlinjen på tlf. 80 30 10 30

Læs alt om skjoldbruskkirtelkræft

Skjoldbruskkirtelkræft – forsiden


 

Rådgivning

To kvinder taler sammen i rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Skjoldbruskkirtelkræft" på Cancerforum.


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende